Hvorfor du kan stole på TechRadar
Brugerflade og pålidelighed
- Android Nougat software
- Gode præstationer, men også et crash engang imellem
Ligesom andre Moto-mobiler bruger Moto G5S Plus en stort set uændret version af Android snarere end en skræddersyet brugerflade. For tiden kører den Android 7.1.1.
Den benytter dog den softwarestil, vi har set i Googles Pixel-mobiler, snarere end den Android-brugerflade, der har været standard længe. Den største forskel, ud over et lidt anderledes look, er, at man åbner app-menuen med et swipe opad i stedet for blot at trykke på et ikon på skærmen.
En praktisk liste med dine fem mest brugte apps ligger desuden i toppen af app-menuen.
Der er ikke mange fancy specialfeatures på Lenovos Moto G5S Plus. Mobilens display lyser med mellemrum op med notifikationer, mens telefonen står på standby, og der er også et par andre tilføjelser.
Der er den allerede nævnte funktion, hvor fingeraftrykslæseren kan afløse trykknapper (swipe til venstre for at gå tilbage; swipe til højre for at se de senest brugte apps). Og så kan du med to karatehug tænde lommelygten, og du kan tage et lynhurtigt snapshot ved at dreje Moto G5S Plus to gange rundt.
Der er desuden håndbevægelser, der afviser opkald eller gør mobilen lydløs. De kan hver især slås fra, hvis du opdager, at du ved et uheld hele tiden kommer til at bruge dem. Vi blev dog ret glade for lommelygte-hugget. Er der også nogen af jer, som hele tiden taber ting ned under sofaen?
Moto G5S Plus opleves som hurtig - man mister kun en smule af den umiddelbarhed, som apps loader med på smartphones, der koster to-tre gange mere.
Vi oplevede et par gange, at der var apps, der crashede, især Facebook- og kamera-app'en kunne drille. Men hvis det skyldes fejl i mobilen, er det sandsynligvis bugs, som hurtigt vil blive repareret.
Det tager også lidt længere tid end på de fleste andre mobiler at vække telefonen fra dvale med fingeraftrykslæseren, selv om den reagerer kvikt nok, når skærmen først er tændt.
Android 8 Oreo forventes at nå Moto G5S Plus på et eller andet tidspunkt, men Lenovo mangler endnu at give os en præcis dato, så lad være med at sætte næsen op efter en hurtig software-update, hvis du køber denne mobil.
Film, musik og gaming
- Den store skærm er perfekt til medier
- Stærk højttaler
- Ingen ekstra medie-software
Skærmen på Moto G5S Plus gør mobilen til en af de bedste lavpris-kandidater for gamere og fans af mobile medier. Lenovo har dog ikke tilføjet apps til de formål, så man må klare sig med Googles standard-apps.
Når du tænder mobilen første gang, får du dog mulighed for at installere en stribe populære apps, også favoritter som Netflix.
Googles musik- og filmapps fungerer fint, hvis du ikke ved, hvor du skal starte. De lader dig spille dit eget indhold plus lader dig streame fra Googles bibliotek.
Filmene kan købes eller streames til engangspris, mens musikdelen minder mere om Spotify og giver dig mulighed for at tegne månedsabonnement. Man kan også købe album.
For dinosaurerne derude kan Moto G5S Plus også tilbyde FM-radio. Vi har dog svært ved at forestille os, at der er ret mange, der vil benytte den mulighed.
I betragtning af, at dette her er en relativt billig mobil, er vi tilfredse med lydkvaliteten i monohøjttaleren i bunden. Den spiller højt og har lige det ekstra skud lavfrekvens, der er behov for i en lille højttaler, for at den ikke lyder rå og pibende.
Vi er også lettede over, at Lenovo har bevaret 3,5 mm jackstikket til hovedtelefoner, hvis dage i mobiler ellers synes at være talte. Siger nogen ...
Gaming performance er fin for en budget-mobil, og vi oplevede kun mindre, periodiske frame rate hitches i high-end spil som Asphalt 8. Hvis du er gamer og på udkig efter en lavpris-mobil, bør Moto G5S Plus være en af de første, du kigger på.
Virkelig hard-core gamere bør også kigge på Huawei Honor 9, en anden prisvenlig mobil i høj kvalitet, men prisen på den starter ved £ 380 (set til DKK 2.500 på PriceRunner.dk), så de to mobiler er ikke i helt samme kategori.
Performance og benchmarks
- Performance i mellemklassen
- Snapdragon 625 med 3 GB RAM
Som dens forgænger er Moto G5S Plus udstyret med Snapdragon 625 CPU. Det er et chipset i mellemklassen og et af de bedste i en 1080 p budget-mobil.
Den har otte Cortex-A53-kerner i kombination med 3 GB LPDDR3 RAM, snarere end den hurtigere LPDDR4/LPDDR4X-type. Det er typisk for en prisvenlig smartphone.
I Geekbench 4 scorer Moto G5S Plus 4.312 points. Det er forvirrende nok meget bedre end de 3.824 points, som Moto G5 Plus scorede, på trods af at de har samme hardware inderst inde. Men det ligger inden for de udsving, man finder med Snapdragon 625 chipset.
Et Snapdragon 625 chipset er ikke noget at prale med, men det spiller godt sammen med de andre dele i denne mobil. Og det har ikke problemer med gaming, som visse MediaTek chipsets på dette niveau har.
Current page: Hvordan er den i brug?
Forrige side Introduktion, vigtige features og design Næste side Batterilevetid og kameraAndrew is a freelance journalist and has been writing and editing for some of the UK's top tech and lifestyle publications including TrustedReviews, Stuff, T3, TechRadar, Lifehacker and others.