Motorola lancerer kompakt edge 50 neo med tre kameraer og masser af lagerplads
Kamera, RAM og lagerplads som en topmodel.
I maj i år afslørede Motorola en trio af edge 50-smartphones, og nu tilføjes yderligere to modeller, standard edge 50 og edge 50 neo. Fokus i dag er ikke kun på edge-serien, da vi også ser to billige moto g-modeller, moto g35 og moto g55.
Motorola edge 50 med buet skærm og edge 50 neo med flad skærm
Motorola edge 50 neo kommer til salg fra den 29. august til en vejledende udsalgspris på 3.999 kroner. Frem til 29. september kører Motorola med et tilbud, hvor du får en Moto Tag med i købet.
Motorola edge 50 kommer til salg fra den oktober en vejledende udsalgspris på 4.499 kroner.
Motorola edge 50 og edge 50 neo har en hel del ligheder, især hvis man kun ser bagsiden. De har begge de samme tre kameraer på bagsiden: et 50MP hovedkamera, 13MP vidvinkelkamera og 10MP telefoto-kamera med 3x optisk zoom. Selv om disse specifikationer ser ud til at matche Motorola edge 50 pro, har den ikke helt så sofistikerede sensorer. Alligevel er det en imponerende præstation, da det er første gang, Motorola har udstyret basis- og neo-modellerne med et telefoto-kamera. Desuden er begge telefoner også IP68-certificerede, hvilket gør dem i stand til at tåle en dukkert i vand.
På forsiden ser vi en stor forskel. Motorola edge 50 har et 6,7-tommers pOLED-panel med tilspidsede kanter, 120Hz opdateringsfrekvens og en maksimal lysstyrke på 1.600 nits. Derudover er skærmen på den billigere Motorola edge 50 neo helt flad, bruger også et pOLED-panel og måler 6,4 tommer. Her får du desuden bedre specifikationer, herunder en dynamisk opdateringshastighed på op til 120 Hz og en maksimal lysstyrke på hele 3.000 nits. Sidste år bestod edge 40-serien udelukkende af telefoner med buede skærme, og det er godt at se, at Motorola bringer den flade skærm tilbage til sin premium-serie.
Begge smartphones kommer i en standard-version på hele 12GB RAM og 512GB lagerplads. Det er fantastisk meget lagerplads og hukommelse til prisen. Her er det forfriskende at se, at de ikke er alle, der læner sig op ad Apples prismodel, og tager en vild overpris for lagerplads.
Processorerne i telefonerne er forskellige. Motorola edge 50 bruger en Snapdragon 7 Gen 1 Accelerated Edition, mens edge 50 neo har en MediaTek 7300. Den chip fokuserer primært på energieffektivitet, men du får den samme pakke af software og AI-funktioner her. Motorola edge 50 har også et batteri på 5.000 mAh, mens edge 50 neo har et batteri på 4.310 mAh. De kan dog begge oplade med op til 68 W og understøtter 15 W trådløs opladning.
Motorola lancerer moto g35 og moto g55
moto g55 kommer til salg i oktober til en vejledende udsalgspris på 1.899 kroner.
moto g35 kommer til salg i oktober til en vejledende udsalgspris på 1.499 kroner.
Motorola udvider budgetsegmentet med moto g35 og moto g55. Begge telefoner understøtter 5G, har to kameraer bagpå (50MP hovedkamera + 8MP vidvinkelkamera) og et stort 5.000mAh batteri, der burde holde en hel dag uden problemer. moto g55 og moto g35 har 120Hz LCD-skærme med en maksimal lysstyrke på 1.000 nits.
Der er dog også forskelle: Moto g55 har dog en skærm på 6,49 tommer, mens den billigere moto g35 har en stor skærm på 6,72 tommer. Desuden fyldes moto g55's batteri hurtigere op takket være 33W hurtigopladning, hvor moto g35 må nøjes med 18W hurtigopladning.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Selv om moto g55 koster 1.899 kroner er det lykkedes Motorola at få Smart Connect til at fungere på telefonen takket være MediaTek Dimensity 7025 og 12GB RAM. Med Smart Connect kan du forbinde din telefon med alle mulige andre enheder. Du kan f.eks. nemt dele filer med din pc og bruge apps fra din pc. På den anden side kan du nemt spejle telefonens skærm på dit smart-tv. Moto g35 har ikke denne funktionalitet og drives af Unisoc T760, en betydeligt langsommere processor.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
- Bram LodewijksEditor-in-chief TechRadar Benelux