Anmeldelse: iPhone XR

Endelig end iPhone med et ordentligt batteri

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Hvis du er en dreven iPhone-bruger, vil du formentlig ikke være specielt imponeret over kameraet på iPhone XR. Det betyder ikke, at det ikke er et fornuftigt kamera – det er meget effektivt i visse situationer, og tager ofte glimrende billeder, uden at det kræver for meget arbejde – men det er ikke nogen stor forbedring i forhold til de kameraer, som man er vant til på iPhone. 

Uden en sekundær sensor, når iPhone XR-kameraet ikke helt de samme højder som XS-modellerne – de leverer virkelig imponerende billeder, men en fantastisk detalje og klarhed, og selv om XR-kameraet ikke ligger langt efter, så har det ikke den samme ‘wow’-faktor.

Igen, er der ikke noget væsentligt at kritisere den for, men vi fik ikke nogen billeder, som vi var virkelig begejstrede for og gerne ville dele. Måske er det også på grund af LCD-skærmen – selv når vi tog et billede med XR, som med hensyn til belysning og farver svarede fuldstændigt til et, som var taget med iPhone XS, virkede de mere farvemættede, strålende farver på XS-billedet umiddelbart mere attraktive.

Hvor iPhone XS har de største problemer, er i portræt-indstillingen – hvor XS har hardwaren til at klare opgaven, så bruger XR blot en software-algoritme til at afgøre, hvor personen ender og baggrunden begynder, så den kan beslutte sig for, hvilke dele af billedet, der skal sløres.

Det er generelt ret effektivt, men ved siden af iPhone XS virker den unægteligt som en billigere model. Der er stadigvæk slør rundt om dele af motivet, især på kropsdele, og graden af slør er ikke lige så stærk, og selv om man kan ændre dette i indstillingerne bagefter, er det en smule trættende at skulle gøre det. 

Kameraets Smart HDR-indstilling fungerer godt – den er ikke meget forskellig fra tidligere HDR-indstillinger, som Apple har budt på, men det giver generelt en bedre billedkvalitet. 

Lukkerhastighederne på iPhone er stadigvæk i stand til at fange vand i bevægelse. 

Lukkerhastighederne på iPhone er stadigvæk i stand til at fange vand i bevægelse. 

Hvis du nogensinde tager billeder af motiver med himmel eller skyer, er forskellen tydelig – og den smule hakken, vi oplever i Live Video, som bruger de rå videoptagelser fra sensoren, viser hvor meget tingene er blevet bedre, når de levende billeder stopper i det endelige fotografi, og man ser effekten af de forskellige billed-tricks. 

Ved begrænset lys er billederne ganske imponerende – billedbehandlingen ser ikke ud til at være gået for meget ud over kvaliteten af optagelserne, og det får virkelig trukket alt det tilgængelige lys ud af scenen og viser mere lys end det menneskelige øje kan se.

Alt i alt er kamera-kvaliteten på iPhone XR ganske udmærket, og det kan uden problemer måle sig med masser af andre telefoner på markedet. De Smart HDR-muligheder, man finder på iPhone XS, er også tilstede her, selvom de ikke er lige så utrolige som i den dyrere model, og resultaterne ved begrænset lys er fortsat temmelig imponerende.

Den store mangel her er den sekundære sensor – ja, hvis du opgraderer fra en af Plus-modellerne, kan du stadigvæk se en tydelige forbedring i billedkvalitet, som man ville forvente, men sammenlignet med iPhone XS, har denne telefon ikke de samme muligheder for at lave den attraktive dybde-uskarphed. 

Kameraet på forsiden er dog mere imponerende, og her kan du tage en god selfie med en sløret baggrund. Selv ved begrænset lys, er det muligt at få en pænt sløret baggrund (især hvis du skruer op for blænden efter billedet er taget) og belysnings-effekterne kan gøre en markant forskel. 

Som set på sidste års iPhone X, betyder den måde som telefonen er formet på, at man formentlig ikke vil bruge Stage Light eller Stage light mono-indstillingerne alt for ofte (hvor de fjerner baggrunden), men alt i alt, mener vi, at iPhone XR er et af de bedre selfie-kameraer på markedet, om ikke andet så fordi det er så nemt at bruge. 

TOPICS
Gareth Beavis
Formerly Global Editor in Chief

Gareth has been part of the consumer technology world in a career spanning three decades. He started life as a staff writer on the fledgling TechRadar, and has grown with the site (primarily as phones, tablets and wearables editor) until becoming Global Editor in Chief in 2018. Gareth has written over 4,000 articles for TechRadar, has contributed expert insight to a number of other publications, chaired panels on zeitgeist technologies, presented at the Gadget Show Live as well as representing the brand on TV and radio for multiple channels including Sky, BBC, ITV and Al-Jazeera. Passionate about fitness, he can bore anyone rigid about stress management, sleep tracking, heart rate variance as well as bemoaning something about the latest iPhone, Galaxy or OLED TV.