Anmeldelse: iPhone XR

Endelig end iPhone med et ordentligt batteri

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Vi vil sige det lige ud, iPhone XR lever fint op til en af Apple’s store påstande: at telefonen leverer den bedste batteritid overhovedet af alle deres modeller gennem tiden.

Endelig har vi en iPhone, som kan køre en hel dag igennem, uden at man behøver bekymre sig om batteriet. Det vil selvfølgelig variere alt efter brugen, men vi var virkelig imponeret over alle de små tricks, som iPhone XS’ batteri-håndtering kan levere (såsom at gøre telefonen mere energi-effektiv, når du bruger den som GPS i bilen), men også blot muligheden for at gå ind i en velfungerende energibesparelses-indstilling.

Det eneste tidspunkt, hvor vi oplevede et umiddelbart behov for at kigge efter en oplader, var morgenen efter at vi ved et uheld havde glemt at slutte den til opladeren natten over – men den kørte stadigvæk uden problemer.

Det er svært at sige præcis, hvorfor batteritiden er så meget bedre på denne telefon, end på nogen anden iPhone vi har testet, da der ikke er så mange ændringer, der skulle gøre en forskel.

Den har det samme A12 Bionic-chipset som udgør hjertet i iPhone XS og iPhone XS Max. XR’eren er kun understøttet af 3GB RAM, sammenlignet med 4GB i XS-modellerne, men det har mere betydning i forhold til den generelle hastighed og krævende opgaver end i forhold til batteritiden.

Så bortset fra det, må det være på grund af det faktum, at denne telefon er en anelse større og dermed har plads til et større batteri, plus at den har en mere effektiv skærm.

Dens LCD-skærm ser ud til at være den egentlige succes-historie her. Den klarer ikke blot at levere en oplevelse, som ikke ligger milevidt fra de high-end OLED-skærme, som Apple bruger på de dyrere modeller, den er tydeligvis en del mere energi-besparende.

Et eksempel: en dag tog vi telefonen fra opladeren klokken 5:30. Efter nogle få tekstbeskeder om morgenen, efterlod vi telefonen i en taske indtil middag, hvor den stort set ikke havde mistet noget strøm, så den er med andre ord glimrende til at holde opladningen.

Efter dette fulgte en periode med forholdsvis intensiv brug, hvor skærmen kørte i næsten seks timer med forskellige opgaver som webbrowsing, messaging og Twitter-brug – det var sådan en dag, som ellers ville have taget uendelig hårdt på en iPhone.

Til trods for alt dette havde vi stadigvæk 22% batteri tilbage, da vi kom hen til klokken 23 – det er ganske imponerende, i betragtning af at vi virkelig pressede vores iPhone XR til det yderste.

Et andet eksempel: Når vi brugte vores XR som hotspot på vej til arbejde, mens vi kørte noget Bluetooth-streaming, hvilket altid har været den sikre vej til et fladt batteri, var batteriet ikke engang faldet til under 90%.

Når man tænker på, at vi har haft telefoner, som er faldet til omkring 60% med den samme type opgaver, så er det temmelig imponerende.

Der er også trådløs opladning, som ud over at det er meget bekvemt at have med at gøre, betyder at hvis du oplever, at telefonen ikke lader, fordi den er våd (Lightning-stikket kan låse for at undgå kortslutning), kan du stadigvæk ikke få noget strøm igennem.

Den eneste underlige ting her er scoren i vores batteritest, hvor vi gentager en 90-minutters video ved fuld lysstyrke, for at se hvor meget batteri, det bruger – iPhone XR faldt hele 20%, hvilket er mere end mange andre telefoner, inklusive billigere modeller.

Telefonen begyndte også at blive temmelig varm under denne test, så vi må prøve den igen, da vi ikke forventer et tab på mere end 10%.

TOPICS
Gareth Beavis
Formerly Global Editor in Chief

Gareth has been part of the consumer technology world in a career spanning three decades. He started life as a staff writer on the fledgling TechRadar, and has grown with the site (primarily as phones, tablets and wearables editor) until becoming Global Editor in Chief in 2018. Gareth has written over 4,000 articles for TechRadar, has contributed expert insight to a number of other publications, chaired panels on zeitgeist technologies, presented at the Gadget Show Live as well as representing the brand on TV and radio for multiple channels including Sky, BBC, ITV and Al-Jazeera. Passionate about fitness, he can bore anyone rigid about stress management, sleep tracking, heart rate variance as well as bemoaning something about the latest iPhone, Galaxy or OLED TV.