Apples første foldbare iPhone kan få priserne på alle foldbare telefoner til at stige med 18 % – ikke så sært, at Samsung tager det roligt
Apples iPhone Ultra kan gøre foldbare mobiler markant dyrere. Til gengæld kan klaptelefonerne ende med at blive billigere.
- En ny rapport tyder på, at priserne på foldbare mobiltelefoner kan stige med 18 % i år
- Det skyldes blandt andet iPhone Ultra, som muligvis kommer på markedet til en meget høj pris
- Samsung og andre mærker kan meget vel drage fordel af denne markedsændring
2026 kan blive et af de hidtil største år for foldbare telefoner, da den foldbare iPhone Ultra ser ud til endelig at komme på markedet i september. Men selvom det helt sikkert vil begejstre alle, der har ventet på en foldbar telefon fra Apple, kan det også medføre nogle dårlige nyheder for forbrugerne.
Ifølge en nylig rapport fra Counterpoint Research (via 9to5Mac) kan den gennemsnitlige pris på foldbare telefoner nemlig stige med hele 18 % i år, og denne stigning vil til dels skyldes Apples kommende model.
Mere konkret forventes gennemsnitsprisen at stige til 1485 $ (ca. 10.000 kroner plus moms osv.) , og det skyldes blandt andet, at selve iPhone Ultra sandsynligvis vil koste betydeligt mere end det. En nylig rapport fra IDC forudsiger nemlig, at telefonen kan komme til at koste helt op til 2.500 dollar (ca. 16.000 kroner) – og det kan meget vel blot være startprisen. Samtidig bliver de danske priser sandsynligvis endnu højere på grund af moms osv.
Da der er tale om en iPhone, vil den helt sikkert blive populær og kan derfor få den gennemsnitlige pris på foldbare telefoner til at stige. Men dens indflydelse kan også komme til at omfatte andre mærker, fordi en foldbar iPhone til 2.500 dollar kan gøre højere priser mere acceptable for telefoner fra Samsung og andre virksomheder.
Ser frem til ny konkurrent
mSet i det lys er det måske ikke så overraskende, at en Samsung-direktør sidste år udtalte, at den koreanske gigant »byder andre velkommen i kategorien«, da han blev spurgt om lanceringen af iPhone Ultra.
Derfor skal vi heller ikke blive overraskede, hvis kommende foldbare Samsung-telefoner bliver dyrere end de nuværende. Det skyldes ikke nødvendigvis kun stigende RAM-priser og inflation, men også Apples indflydelse på markedet.
Rapporten fra Counterpoint rummer dog også godt nyt på prisfronten. Selv om priserne på foldbare telefoner i bogformat ventes at fortsætte opad, forventes gennemsnitsprisen på klaptelefonerne at falde. Dermed kan de komme »tættere på premium-alternativer blandt klassiske smartphones«.
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Så mens de større foldbare telefoner kan blive endnu mere uopnåelige for mange købere, kan klaptelefonerne måske ende med at blive billigere.
Følg TechRadar på Google News og tilføj os som foretrukken kilde for at få vores ekspertnyheder, anmeldelser og meninger i dine feeds. Husk at klikke på knappen »Følg«!

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.