Xiaomi 12 og 12 Pro er lanceret

Xiaomi 12 Pro, en los tres colores disponibles
(Foto: Xiaomi)

Xiaomi har netop lanceret sine nyeste flagskibsmobiler: Xiaomi 12 og Xiaomi 12 Pro. Begge de nye telefoner, som også bliver lanceret i Norden, er udstyret med Qualcomms nyeste Snapdragon 8 Gen 1 processor. Telefonerne er blevet tyndere og begge telefoner kan optage 8K video og får Ultra Night Video, der lukker op til 51% mere lys ind. 

Xiaomi 12 Pro

Xiaomi 12 Pro i blå (Image credit: Xiaomi)

Selv om Xiaomi stadig ikke er det mest kendte mobilmærke i Danmark, så de til på top tre listen over verdens største mobilproducenter. Så der er ingen tvivl om, at vi kommer til at høre mere til Xiaomi i de kommende år. Lige nu har de lanceret Xiaomi 12 og 12 Pro. Telefonerne kommer med funktioner, som minder om andre flagskibsmobiler, men til en langt lavere pris. 

Topmodellen hedder Xiaomi 12 Pro i denne lancering, og den deler nogle af de gode specifikationer med den lidt billigere Xiaomi 12, som også kommer til Danmark på et tidspunkt. 

Begge telefoner kommer med Qualcomms nyeste Snapdragon 8 Gen 1 chip med 4nm teknologi. Sammenlignet med den forrige generation, øges den grafiske ydeevne med 30 procent og energieffektiviteten med 25 procent. 

Hovedkameraet i Xiaomi 12 Pro og Xiaomi 12 består af et kamerahus med tre objektiver, hvor begge modeller har et kraftigt vidvinkelkamera på 50 megapixel, med understøttelse af 8K video.

I Xiaomi 12 Pro er alle tre objektiver på 50 megapixel, med den ekstra store sensor Sony IMX707, med større evne til at fange lys og farver, samt hurtig fokuseringshastighed.

Udover hovedkameraet har Xiaomi 12 Pro et ultravidvinkelkamera og et teleobjektiv. Xiaomi 12's hovedkamera suppleres af et 13 megapixel ultravidvinkelkamera samt et 5 megapixel telemakroobjektiv. Begge telefoner har et 32 MP selfiekamera.

Skærmene og lyd

Skærmen på Xiaomi 12 Pro og Xiaomi 12 er af typen AMOLED Dot Display, som understøtter TrueColor, Dolby Vision og HDR+ og er forstærket med Gorilla Glass Victus.

Xiaomi 12 Pro har en 6,73-tommer skærm i WQHD + opløsning. Den har AdaptiveSync Pro til dynamisk justering af opdateringshastigheden fra 1-120 Hz. 

Xiaomi 12 har en skærm på 6,28 tommer. Den har også AdaptiveSync, men her oplyser Xiaomi kun, at den har en opdateringshastighed op til 120 Hz, så vi forventer ikke, at den kan komme helt ned på 1 Hz. 

Begge modeller er udstyret med SOUND BY Harman Kardon-højttalere med understøttelse af Dolby Atmos. Xiaomi 12 har to højttalere og Xiaomi 12 Pro har fire  – to til diskant og to til bas.

Lynhurtig opladning 

Hurtig opladning er et af Xiaomis kendetegn. Xiaomi 12 Pro har 120W HyperCharge, som ifølge Xiaomi kan lade et batteri på 4.600 mAh op til 100 procent på 18 minutter.

Xiaomi 12 har 67W opladningskapacitet til sit 4.500 mAh batteri. Begge telefoner understøtter 50W trådløs opladning. 

Flagskibsmobil til lavere priser

Xiaomi er kendt for at levere virkelig gode specifikationer til en relativt lav pris sammenlignet med de traditionelle producenter. Det er sandsynligvis også en af grundende til, at Xiaomi er vokset meget verden over, så nu hører til nogle af de bedst sælgende telefoner i Europa. 

Xiaomi 12

Xiaomi 12 ligner Pro versionen, men har en lidt mindre skærm (Image credit: Xiaomi)

Pris og tilgængelighed

Xiaomi 12 Pro og Xiaomi 12 kommer i tre farver med en børstet finish: Grå, Lilla og Blå.

Der er endnu ingen dansk pris på de to telefoner, så her må vi vente på den danske lancering. 

Nye Xiaomi Buds 3T Pro hovedtelefoner

Xiaomi Buds 3T Pro

Xiaomi Buds 3T Pro (Image credit: Xiaomi)

Ved lanceringen af de to telefoner præsenterede Xiaomi også nogle hovedtelefoner og to smart-ure.

Hovedtelefonerne hedder Xiaomi Buds 3T Pro. Der er tale om true wireless hovedtelefoner, som får såkaldt Dimensional Audio (360 graders lyd) og Track Head Movement, der sørger for at lyden "står stille", selv om du bevæger hovedet. De har også støjreducering, LHDC 4.0 audio codec, 6/24 timers batteri i hhv. hovedtelefoner og opladeetui. De kan forbindes til to enheder på samme tid. Prisen begynder ved 199 dollars.

To nye smarture

Xiaomi Watch S1

Her de to ure: Xiaomi Watch S1 og Xiaomi Watch S1 Active (Image credit: Xiaomi)

De nye smarture hedder Xiaomi Watch S1 og træningsversionen Xiaomi Watch S1 Active.

Xiaomi Watch S1 har 12 dages batterilevetid, indbygget mikrofon og højttaler, 1,43 tommer Amoled skærm med safirglas beskyttelse, stemmeassistent og indbygget GPS og to medfølgende remme og får en pris på 269 dollars. 

Xiaomi Watch S1 Active har samme features som S1en - dog uden safirglas beskyttelse og ekstra remme - til en pris på 199 dollars.

Xiaomi har ikke meldt ud, hvornår vi kan forvente at se urene her i Danmark.

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.