Redmi Note 11 topmobil lanceres i Danmark
Redmi Note 11-serien giver premium-funktioner til billige mobiltelefoner
Xiaomi lancerede i januar en række nye telefoner i Redmi Note 11-serien. To af telefonerne får dansk premiere. Det drejer sig om om seriens topmodel, Redmi Note 11 Pro 5G, og den prisvenlige Redmi Note 11 NFC.
Flagskibsmodellen hedder Redmi Note 11 pro 5G
Redmi Note 11 pro 5G har en 6,67 tommer 120 Hz AMOLED-skærm i FHD+ opløsning og en primær kamerasensor på 108 megapixel, som er udstyret med en Samsung HM-sensor på 1/1,52 tommer. Den understøtter billedforbedringsfunktioner såsom pixelbinding (9:1) og dobbelt ISO-tilstande, til at fange motiver med stort dynamisk område og farvegengivelse, selv i svagt lys. Et kamera på otte megapixel med en ultra-vidvinkel på 118 grader og et separat kamera til makrofotografering supplerer hovedsensoren. Frontkameraet er på 16 megapixel.
Skærmen har en berøringsfølsomhed på 360 Hz og lysstyrke på op til 1200 nits. Den har en otte-kerne Snapdragon 695-processor med 6nm-teknologi og en clock-frekvens på op til 2,2 GHz og stereohøjttalere. Turbo Charge, som blev introduceret i sidste års flagskibsmodeller fra Xiaomi, understøttes også her og muliggør opladning på 67W, hvilket betyder, at batteriet på 5.000 mAh kan gå fra helt 0 - 50 % strøm på 15 minutter. Med et 5.000 mAh batteri betyder det sandsynligvis, at det tager ca. 35-40 minutter at nå op på 100%
Budgetmodellen Redmi Note 11 NFC
Redmi Note 11 NFC (I Xiaomis danske Mistore hedder den bare Redmi Note 11) er lidt mindre og har lidt mindre specs. Men den har stadig en AMOLED-skærm på 6,43 tommer og 90 Hz opdateringshastighed, hvor også her er der fire kraftige kameraer til forskellige former for specialfotografering, herunder en dedikeret dyb kameralinse. Den omkostningseffektive allround-telefon har en Snapdragon 680-processor og hurtigopladningsunderstøttelse på 33W.
Pris og tilgængelighed
Redmi Note 11 NFC kommer til salg den 24. februar og har en vejledende udsalgspris på 1.990 kroner, men kan fra 24. til 27. februar købes for for 1.790 kroner. Den kommer i farverne Graphite Grey, Twilight Blue og Star Blue og har 4 GB RAM / 128 GB lagerplads.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Redmi Note 11 Pro 5G lanceres den 7. marts og koster 2.890 kroner. Den vil blive solgt i pakker med Redmi Buds Pro 3 trådløse Bluetooth-hovedtelefoner (værdi 499 kroner). Den kommer i farverne Graphite Grey, Polar White og Atlantic Blue og sælges i hukommelseskonfigurationen 6 GB RAM / 128 GB lagerplads.
Begge telefoner kommer også med et valgfrit tilbud om at få to måneders gratis abonnement til YouTube Premium, som et resultat af et nyt partnerskab mellem Xiaomi og YouTube.
Redmi Note 11 Pro 5G
- Skærm - 120Hz, 6.67” FHD+ AMOLED DotDisplay
- 108MP hovedkamera
- 8MP ultra-vidvinkel
- 2MP makrokamera
- Selfiekamera 16MP in-display frontkamera
- Mål og vægt - 164.19mm x 76.1mm x 8.12mm, 202g
- Processor - Snapdragon 695
- Lyd - Dobbelt højttalere 3,5 mm med jackstik til hovedtelefon
- Sikkerhed - Fingeraftrykscensor på siden, AI Face Unlock
- Opladning og batteri - 5.000 mAh batteri, understøtter 67W kablet turbo-opladning
- Modeller: 6GB/64GB, 6GB/128GB, 8GB/128GB
- Farver - Graphite Gray, Polar White, Atlantic Blue
Redmi Note 11 NFC
- Skærm - 90Hz, 6.43” FHD+ AMOLED DotDisplay
- 50MP hovedkamera
- 8MP ultra-vidvinkel
- 2MP makro kamera
- 2MP dybde kamera
- Selfiekamera- 13MP in-display frontkamera
- Mål og vægt - 159.87mm x 73.87mm x 8.09mm, 179g
- Processor - Snapdragon 680
- Lyd - Dobbelt højttalere 3,5 mm med jackstik til hovedtelefon
- Sikkerhed - Fingeraftrykscensor på siden, AI Face Unlock
- Opladning og batteri - 5.000 mAh batteri. 33W kablet Pro hurtigopladning
- Modeller - 4GB/64GB, 4GB/128GB, 6GB/128GB
- Farver - Graphite Gray, Twilight Blue, Star Blue
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.