Winamp er tilbage, og det er på vej til din telefon
Forbered din lamas...
Efter fire år i et udviklingsmæssigt ingenmandsland, får den klassiske medieafspiller, Winamp, nu en større overhaling. Ifølge TechCrunch vil programmet genopstå som en dedikeret musikafspiller til iOS, Android og til computer, og det vil fungere som en portal for musik og podcasts fra alle slags kilder.
Winamp blev i sin tid skabt af to programmør-studerende fra University of Utah, Justin Frankel og Dmitry Boldyrev, og de to udgav den første version i 1997. Det følgende år grundlagde Frankel sit eget software-firma, Nullsoft, og fortsatte udviklingen indtil 1999, da firmaet blev overtaget af AOL.
AOL udviklede Winamp frem til 2013, hvor de meddelte, at de ville lukke ned for programmets hjemmeside og lukke deres support. Den endelige lukning skete imidlertid aldrig, og i 2014 blev Winamp overtaget af radio-platformen, Radionomy.
Al din musik, overalt
Rygterne om en ny opdatering har svirret lystigt i årene siden, men nu ser det ud til, at softwaren endelig vil få noget tiltrængt kærlighed.
"Der vil komme en helt ny version næste år, der fortsætter alt det gode fra Winamp, men med en mere komplet lytte-oplevelse," forklarede Alexandre Saboundjian, som er CEO hos Radionomy. "Du kan lytte til de MP3’er, du måtte have derhjemme, men også til cloud-baseret musik, til podcasts, til streaming-baserede radiostationer eller til en playliste, som du måske har oprettet".
Computer-udgaven af Winamp får en lille opddatering i denne uge for at fjerne enkelte fejl, og den nye app forventes at lande i 2019.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Cat is TechRadar's Homes Editor specializing in kitchen appliances and smart home technology. She's been a tech journalist for 15 years, and is here to help you choose the right devices for your home and do more with them. When not working she's a keen home baker, and makes a pretty mean macaron.