Spotify er nu oppe på 158 millioner betalende brugere. Det betyder, at streaminggiganten endnu engang oplevede fremgang på kundefronten.
I 1. kvartal 2021 steg antallet af kunder med 3 procent i forhold til Q4 2020 og der var en stigning i antal betalende brugere i forhold til Q4 2020 på to procent og en stigning på 21 procent totalt i forhold til samme tid året inden. Omsætningen steg med 16 procent.
Selskabet regner med at nå op på 162 millioner betalende brugere inden længe, til trods for den prisstigning, der for nylig blev annonceret for det amerikanske, engelske og europæiske marked.
- Apple Music betaler dobbelt så meget som Spotify per stream
- Prins Harry og hertuginde Meghan skal lave podcasts på Spotify
- Apple Music på vej med Hi-Fi kvalitet
Det ligner ikke, at danske brugere er ramt af prisstigningen. Danmark har i forvejen verdens højeste priser på Spotify, så noget tyder på, at Spotify ønsker de andre vestlige lande skal nærme sig de danske priser lidt mere.
Indien har i øvrigt verdens laveste Spotify-priser, hele 11 gange billigere er tjenesten på de kanter.
Spotify er stadig førende blandt musikstreaming, når det gælder antal månedlig aktive brugere med totalt 356 millioner. Det er længe siden, Apple delte tilsvarende tal med offentligheden.
Det seneste officielle tal er fra juni 2019, hvor de havde 60 millioner betalende brugere.