Sådan streamer du årets sidste turnering med Astralis her i weekenden
Årets sidste turnering er Blast Pro Series i Lissabon.
Det var ikke lang tid, at det danske hold Astralis fik at hvile i efter sidste weekends triumf i Odense, hvor holdet vandt ESL Pro League-finalen og dermed en Intel Grand Slam – og over otte millioner kroner i gevinster.
Denne weekend gælder det Blast Pro Series i Lissabon, der også er årets sidste turnering for Astralis. Her er holdet fra Danmark oppe imod de samme fem hold, der var med til Blast Pro Series i København: MIBR, FaZe Clan, NiP, Cloud9 og NaVi. Dengang var det NaVi, der vandt guldet, men mon ikke Astralis satser på at fuldende året med stikke af med endnu en sæk penge. Præmiepuljen er på 250.000 dollar.
Under turneringens gruppespil møder alle holdene hinanden i en "bedst ud af én kamp", hvor første og andenpladsen går direkte i finalen. Turneringen starter fredag, men Astralis spiller først lørdag kl. 15.00. Det er mod svenske NiP, og senere klokken 16.20 er det MIBR, det gælder, inden dagens sluttes af 17.40 mod Cloud9.
Her kan du streame turneringen
Er du som så mange andre danskere vild med gaming, så har du to muligheder at se sæsonafslutningen på: Er du i besiddelse af et abonnement på det gode gamle flow-tv og har adgang til TV 2 Zulu, så er det her, du kan slå hen. For alle os andre går vejen forbi Amazons streamingtjeneste, Twitch. Det er en betalingsservice, men heldigvis kan du få de første syv dage gratis, så du er fint dækket ind i weekenden.
Foto: Astralis
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.