Oktober-opdateringen til Windows 10 er angiveligt ramt af endnu en fejl, der kan slette dine filer
Microsofts ZIP-fejl kan i værste fald føre til tab af data
Det ser ud til, at der er flere dårlige nyheder i forbindelse med Windows 10 Oktober 2018-opdateringen. For der er tilsyneladende er opstået yderligere problemer med hensyn til filer, der potentielt kan blive slettet – hvilket kommer lige i kølvandet af den store fil-slettende fejl, der fik Microsoft til at standse opdateringen midlertidigt.
Flere brugere, der har installeret Oktober 2018-opdateringen, rapporterer om, at håndteringen af ZIP-filer ikke virker som den skal, da operativsystemet undlader at spørge om filer skal overskrives.
Eller mere specifikt: Når du udpakker filer til en mappe - og der allerede findes andre kopier af disse filer i mappen - leverer Windows 10 normalt en prompt for at spørge, om de aktuelle filer skal overskrives. Det sker tilsyneladende ikke nu, hvor operativsystemet bare går videre og overskriver filerne automatisk (uden at informere brugeren).
Og det vil naturligvis være meget uheldigt i tilfælde af, at en nyere fil overskrives med en ældre version.
Tilsyneladende forekommer denne ærgerlige fejl kun, når det handler om Windows 10's indbyggede ZIP-funktion (komprimeringsprogrammer fra tredjeparter påvirkes ikke; det er altså kun operativsystemets "medfødte" funktion).
Flere fejl
Andre brugere, om end færre, har også rapporteret om endnu et potentielt problem: Når der udpakkes filer, mangler ikke kun den dialogboks, der spørger brugeren om overskrivning - men filerne bliver slet ikke erstattet, mens processen står på.
Med andre ord sker der ikke noget, og de eksisterende filer forbliver uændrede, hvilket kan være lige så uheldigt, fordi brugeren ikke har nogen idé om, at processen er mislykkedes.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Klager over disse problemer er dukket op i flere Reddit-tråde (med mange flere bekræftelser), og på Ask Woody, som fremævet af Ghacks.
Hvis problemet vitterlig er så udbredt, som nogle kommentatorer antyder, håber vi, at Microsoft allerede adresserer denne ZIP-fejl i den aktuelle pauserede version af Oktober 2018-opdateringen sammen med den allerede vidt omtalte fil-slettende fejl.
Det er klart, at filer, der forsvinder, er meget alvorligt, så forhåbentlig vil alle underliggende problemer i Oktober 2018-opdateringen være fuldstændigt helbredt, når udrulningen genoptages.
Hvis du allerede har installeret opdateringen og oplever nogen form for problemer, er det altid værd at tjekke vores store guide til, hvordan du retter problemer i forbindelse med Windows 10 Oktober 2018-opdateringen.
- Nogle af de bedste laptops i 2018 kører Windows 10
Darren is a freelancer writing news and features for TechRadar (and occasionally T3) across a broad range of computing topics including CPUs, GPUs, various other hardware, VPNs, antivirus and more. He has written about tech for the best part of three decades, and writes books in his spare time (his debut novel - 'I Know What You Did Last Supper' - was published by Hachette UK in 2013).