Alle nyere Windows-versioner hærdes mod særlig type it-angreb
Microsoft har meddelt, at alle Windows-versioner, der modtager opdateringer, nu kan blokere brute force-angreb

It-administratorer kan nu konfigurere ethvert Windows-system, der stadig modtager sikkerhedsopdateringer, til automatisk at blokere brute force-angreb, har Microsoft meddelt.
Det skriver Bleepingcomputer ifølge Computerworld.
Windows 11-systemerne, hvor denne policy er aktiveret, låser automatisk brugerkonti i 10 minutter efter 10 mislykkede loginforsøg inden for 10 minutter. Dette har været aktuelt siden juli måned.
Og nu er funktionen altså blevet implementeret på tværs af Windows-versioner.
- Bedste webcams
- Windows 10 kan snart gøre brugen af dit webcam mere sikkert
- Philips in-ear sports-øretelefoner - til halv pris
Et brute force-angreb er en type af angreb, hvor brugerens kode bliver forsøgt brudt, ved at hackere arbejder gennem alle mulige kombinationer i håb om at gætte rigtigt.
"I et forsøg på at forhindre yderligere brute force-angreb implementerer vi kontolåse for administratorkonti. Fra og med de kumulative Windows-opdateringer den 11. oktober 2022 eller senere vil en lokal politik være tilgængelig for at aktivere låsning af lokale administratorkonti," skriver Microsoft ifølge Computerworld.
Sign up for Black Friday email alerts!
Tilmeld dig for at modtage daglige nyheder, anmeldelser, meninger, analyser, tilbud og mere fra teknologiens verden.

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.