Nu er det slut med B&O Play
De populære B&O Play-produkter sælges fremover under mærket Bang & Olufsen
Selv om B&O Play-serien er slået pænt igennem internationalt, har B&O valgt at nedlægge mærket og lægger nu produkterne ind under Bang & Olufsen-brandet. Det fremgår af Struer-virksomhedens nye årsregnskab, som netop er blevet offentliggjort. Her afsløres det desuden, at processen med at integrere B&O Play – der også nogle gange benævnes som Beoplay - allerede startede internt den 1. juni internt i år.
Indtil videre har kunderne ikke kunnet mærke noget til ændringen. B&O Play-serien, der blandt andet omfatter bærbare og stationære højttalere samt hovedtelefoner, er stadig er at finde i butikkerne under eget navn. Men i den kommende tid vil logo, emballage og andre markører blive ændret, så produkterne bliver en del af Bang & Olufsen-mærket.
Af årsregnskabet fremgår endvidere, at B&O Play kunne prale af en vækst på 25 procent i det nyligt afsluttede regnskabsår, mens forretningsenheden Bang & Olufsen viste en vækst på 1 procent. Det er især i Kina, at B&O Play-produkterne har fået godt fat, og det er da også et af de markeder, som B&O satser på fremover.
Foto: Pressefoto/ Bang & Olufsen
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.