Jabra Elite 7 Pro og Elite 7 Active får multipoint bluetooth-forbindelse

Jabra Elite 7 Pro
(Foto: Jabra)

Jabra Elite 7 Pro og Elite 7 Active har fået Bluetooth Multipoint. Brugere af Jabras to Elite 7-headsets kan fremover oprette forbindelse med to forskellige enheder på samme tid. Jabra har med en firmwareopdatering gjort det muligt at skifte mellem to enheder og multitaske. 

Bruger du som mange andre dit headset både til arbejde og privatliv, er multipoint en supergod funktion at få med i købet. Med Bluetooth Multipoint teknologien er det muligt at se videoer eller lytte til musik på en enhed og lynhurtigt besvare et opkald på en anden enhed, uden at skulle fumle med forbinde sine øretelefoner. Hos Jabra sørger teknologien selv for, at der automatisk prioriteres en forbindelse til den enhed, der modtager et indgående opkald, fremfor den enhed der streamer fx video eller musik. På den måde behøver man altså ikke at skulle bøvle med flere headset eller fumle rundt med apps og knapper, når de vigtige opkald kommer ind. 

Hvis brugerne allerede er midt i en samtale og modtager et indgående opkald, vil de høre en banke-på-tone, der giver dem besked. Ved at trykke på knappen på den ene earbud kan de afslutte det igangværende opkald og besvare det indgående opkald – det giver frihed til problemfrit at skifte mellem enheder og opkald.

Ingen af de to headsets blev lanceret med multipoint. Men Jabra havde allerede inden lanceringen oplyst, at de to headset ville få multipoint i løbet af kort tid, og det løfte har de nu indfriet. 

Jabra Elite 7 Active

Elite 7 Active er Jabras topmodel inden for hovedtelefoner til træning. (Image credit: Jabra)

Nemt at skifte mellem enheder

Hvis brugerne allerede er midt i en samtale og modtager et indgående opkald, vil de høre en banke-på-tone, der giver dem besked. Ved at trykke på knappen på den ene earbud kan de afslutte det igangværende opkald og besvare det indgående opkald – det giver frihed til problemfrit at skifte mellem enheder og opkald.

Ingen af de to headsets blev lanceret med multipoint. Men Jabra havde allerede inden lanceringen oplyst, at de to headset ville få multipoint i løbet af kort tid, og det løfte har de nu indfriet.

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.