iPhone 9 og iPhone 11-trio får hastighed og kamera-opgraderinger, siger rapport

iPhone X

Vi behøver ikke vente længe, før Apple afslører deres 2018 iPhone line-up, og en ny rapport gentager mange af de rygter, vi har hørt indtil nu – tre nye modeller er på vej, og de har markante forbedringer i forhold til ydeevne og kameraerne på bagsiden af telefonen. 

Ifølge kilderne, som har talt med Bloomberg, kan vi forvente: 6,5” og 5,8” OLED-modeller, såvel som en billigere 6,1” LCD-telefon. Alle tre telefoner vil adoptere designet fra iPhone X, og bruge Face ID fremfor Touch ID til at låse telefonen op, og de vil alle være opgraderet i det indvendige, selv om Bloomberg ikke nævner nogen egentlige detaljer i forhold til specifikationerne.

Med hensyn til navnene på disse tre iPhones, så er der åbenbart stadigvæk en vis uenighed hos Apple – iPhone Xs og iPhone Xs Plus har været nævnt som muligheder for to af telefonerne, ifølge de anonyme kilder.

Mere på vej til næste år 

Det lyder som om den billigere 6,1” iPhone måske følger i fodsporene af iPhone 5C og vil være tilgængelig i et udvalg af klare farver med en ramme i aluminium fremfor rustfrit stål, så den tydeligt vil adskille sig fra de to dyrere OLED-modeller i 2018-serien. 

Rapporten antyder, at Apple koncentrerer sig om at presse priserne højere op for deres topmodeller, så man kan måske ende med at skulle betale mere end de 7.999 kroner, som iPhone X i øjeblikket starter ved. Der kommer mere innovative ændringer til iPhone-serien i 2019, ifølge Bloomberg, hvor dette år er døbt et “S”-år (for en mindre opgradering) af folk hos Apple.

Endelig forudsiger Bloomberg-historien, at et nyt Apple Watch med en større kant-til-kant-skærm er på vej, såvel som en opdateret iPad Pro med 12,9”-skærm. Apple's september-event burde være interessant at overvære. 

David Nield
Freelance Contributor

Dave is a freelance tech journalist who has been writing about gadgets, apps and the web for more than two decades. Based out of Stockport, England, on TechRadar you'll find him covering news, features and reviews, particularly for phones, tablets and wearables. Working to ensure our breaking news coverage is the best in the business over weekends, David also has bylines at Gizmodo, T3, PopSci and a few other places besides, as well as being many years editing the likes of PC Explorer and The Hardware Handbook.

TOPICS