Fortnite bruges til hvidvask af penge
In-game items omsættes til "rene" kontanter
Battle royale-spillet Fortnites enorme popularitet har ført nogle uheldige bivirkninger med sig, og en af dem er, at platformens kæmpe brugerbase kan anvendes til hvidvask af penge.
(OBS: Links i denne artikel kan henvise til sider på engelsk.)
Det amerikanske medie Variety rapporterer, at kriminelle omsætter stjålne kreditkort til kontanter via en række transaktioner med spillets populære items, såsom skins, og andet indhold, der kan købes.
Det foregår på den måde, at svindleren opretter en gratis konto og bruger det stjålne kreditkort til at købe Fortnites in-game valuta (V-Bucks) samt skins og andet digitalt udstyr. Dernæst sælger tyven kontoens loginoplysninger via eBay eller andre tredjeparts-auktionstjenester, eller endda det mørke net.
Løsningen?
Selv om disse personer måske sælger konti for mindre end hvad de er værd, gør processen det stadig muligt at omdanne stjålne kreditkort til legale penge ved hjælp af køb via tjenester som PayPal.
Teknikken i sig selv er kendt som 'carding' og er ikke nødvendigvis unik for Fortnite – men spillets enorme popularitet og de deraf følgende digitale indkøb gør Fortnite til et oplagt mål for teknikken.
Problemet med at dæmme op den ulovlige praksis er, at mange af de brugere, der sælger deres konti på tredjepartsmarkeder som eBay, gør det helt legitimt, da de har skaffet deres digitale items og valuta på lovlig vis.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Så indtil Fortnite integrerer en officiel bruger-handelsplads, der fjerner behovet for at købe hele konti (hvilket udvikleren Epic Games har testet for nylig), vil det være umuligt at differentiere svindlernes konti fra de legitime.