E-mailen slår Facebook!
Det danske firma eMailPlatform vil erobre resten af verden
Selv om mange har spået om e-mailens endeligt, er Kim Østergaard fra firmaet eMailPlatform ikke i tvivl: E-mailen kommer til at vinde over de sociale medier i digital markedsføring. Med et Vækstlån fra Vækstfonden skal eMailPlatform, der allerede har kunder som Silvan, BoConcept, Kop & Kande og Turkish Airline, nu bredere ud i markedet.
”E-mailmediet er fantastisk, fordi det er et medie, som ingen ejer. Som virksomhed har du selv den fulde kontrol over kommunikationstrykket og indholdet. Det er ikke en eller anden algoritme, der skal tjene penge til et medie, der afgør udbyttet for virksomhederne. Klassisk marketing har faktisk rigtige dårlige vilkår på de sociale medier,” siger Kim Østergaard, stifter og CEO i eMailPlatform.
Slår Facebook
eMailPlatform er et abonnementsbaseret system, der giver kunderne den fulde kontrol over design, indhold og udsendelse af e-mailmarkedsføring. Kim Østergaard har en lang karriere bag sig inden for digital markedsføring, blandt andet som konsulent og online købmand, og det var en stigende efterspørgsmål fra kunder, der i 2011 fik Kim Østergaard til at stifte eMailPlatform.
”Jeg oplevede simpelthen, at der var et hul i markedet for en platform, der kunne varetage e-mailmarkedsføring. Kunderne efterspurgte en løsning, som de selv havde kontrol over. Og netop det her med kontrollen er grunden til, at e-mailen kommer til at slå Facebook eller andre kontrollerede medier på den lange bane”, siger Kim Østergaard.
Innovation giver vækst
eMailPlatform kan allerede tælle store internationale kunder, og virksomheden er vokset støt med egne supportafdelinger i 10 lande og 50 ansatte på det danske hovedkontor. Og nu står den sydjyske virksomhed overfor at skulle tage et skridt ud på endnu flere markeder og manifestere sig som en af de helt store spillere inden for digital markedsføring, og det skal Vækstlånet fra Vækstfonden bidrage til.
Foto: Pressefoto
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.