Discovery er klar med Dplay-afløser til nytår
Dplay bliver afløst af Discovery+

I starten af 2021 er det slut med streamingtjenesten Dplay. Discovery Networks ruller i stedet sin globale streamingtjeneste, Discovery+ ud i hele Norden. Det oplyser mediekoncernen i en pressemeddelelse.
Det danske indhold rykker fra Dplay over på Discovery+, der formentlig også vil byde på flere programmer end tilfældet er lige nu på Dplay.
- Sådan streamer du den helt nye storfilm Mulan
- Vi samler de bedste julegaver til de bedste priser her
- De bedste TV-tilbud lige nu
"Med Discovery+ griber vi den globale mulighede for at blive det bedste sted for autentiske fortællinger," siger David Zaslav, præsident og CEO hos Discovery Inc. i pressemeddelelsen.
Discovery+ koster $4,99 (ca. 30 danske kr.) med reklamer og $6,99 (ca. 43 danske kr.) om måneden uden reklameafbrydelser. De danske priser er ikke meldt ud, men de bliver givetvis noget højere. Ser man på priserne på de øvrige streamingtjenester i Danmark kommer det nok til at koste i omegnen af 70-100 kr. med reklamer og 80-120 kr. uden reklamer.
For nogle dage siden blev det offentliggjort, at Discoverys danske kanaler alligevel ikke kommer til at sende OL i 2022 og 2024 som flow-tv. De rettigheder er solgt til DR og TV 2.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Jeg synes elektronik og teknologi er fascinerende fordi det er under konstant udvikling og altid bliver bedre. I min fritid driver jeg en lille webshop og så har jeg skrevet e-bogen bliv journalist.