DARPA er vært for olympiske lege for robotter i insekt-størrelse
Ikke nogen lille bedrift
DARPA er kendt for store, dyre og ærligt talt skræmmende robotter som Big Dog, men i deres seneste projekt har de tænkt meget mindre. Agenturet har annonceret et nyt program ved navn SHRIMP (SHort-Range Independent Microrobotic Platforms) for at skabe en ny generation af mikro-robotter, der er små nok til at kunne være på en fingerspids.
Big Dog kan bevæge gennem ujævnt terræn i kampzoner og katastrofeområder, men robottens størrelse gør, at der er nogle områder, den simpelthen ikke kan passere. En robot på størrelse med et insekt ville derimod kunne pile uhindret gennem grus og forhindringer – forudsat, at teknologien kan gøres lille nok.
(OBS. Nogle links kan være på engelsk).
Vanskelig balance
Derfor udfordrer DARPA teams af forskere til at skabe og demonstrere bittesmå robotter, der er i stand til at udføre komplekse opgaver ude i marken, og som samtidig kan ramme den vanskelige balance mellem størrelse, kræfter og fingerfærdighed.
De små robotter fra hvert hold vil blive sendt igennem en "OL-lignende evaluering", der skal teste deres manøvredygtighed (på flade overflader og skråninger), hastighed og belastningsevne.
"Mens målet med SHRIMP er at udvikle uafhængige robotplatforme i lille skala, forventer vi, at opdagelser foretaget via vores aktuator- og energilagrings-forskning vil kunne vise sig at være gavnlige på en række felter, der for øjeblikket er begrænset af disse tekniske udfordringer - fra proteser til optisk styring" udtaler DARPAs program manager, dr. Ronald Polcawich.
Via ZDNet
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Cat is TechRadar's Homes Editor specializing in kitchen appliances and smart home technology. She's been a tech journalist for 15 years, and is here to help you choose the right devices for your home and do more with them. When not working she's a keen home baker, and makes a pretty mean macaron.