Call of Duty Black Ops IIII multiplayer beta rammer PS4-fans først
Ærgerligt for Xbox-ejere, men Playstation 4 får første skud
Er du klar til at tage imod horder af cyber-forbedrede soldater? Ventetiden er næsten ovre. Activision og Treyarch har netop flået folien af de første private multiplayer beta-sessions for Call of Duty Black Ops IIII, som kommer til at finde sted i perioden den 3. august til den 6. august. Herhjemme går starten kl. 19.00.
Hvor fantastisk du end har det med at vende tilbage til kampzonen, så slå koldt vand i blodet: Denne session er kun for VIP'er, det vil sige alle dem, der har forudbestilt spillet til PS4. Beklager X-box ejere.
Alle andre må vente til den 10. - 13. august kl. 19.00, hvor anden session af beta-udgaven sættes i gang, og her er der adgang for både Xbox One- og PS4-ejere. Og som rosinen i pølseenden kommer alle pc-brugerne, der må vente til den 11. august, og her kører spillet indtil den 13. august ved middagstid.
Alle spillene foregår i standard multiplayer-mode. Hvis du higer efter at spille Blackout-versionen, så må du vente indtil september. Også her er det PS4-ejerne, der kommer først til, mens ejere af X-boxen må vente lidt.
(OBS. Nogle links kan være på engelsk)
De sidste bugs
Disse Beta-udgaver af spillene har det formål, at udviklerne får mulighed for at vurdere, hvor meget serverne kan klare, inden den rigtige udgave kommer på gaden. Men i betragtning af, at der her er tale om Treyarchs fjerde udgave af spillet, så må vi gå ud fra, at det ikke så meget er for at stress-teste serverne, at beta-versionen udgives, men mere for at få fundet de sidste bugs i spillet, før det bliver lanceret først i oktober.
Når det er sagt, så er det jo en chance for alle gamere for at få lagt hånd på de nye muligheder, inden spillet rammer gaden, og som regel for man lov at beholde alle de point, man optjener. Og det er jo også lidt af en sejr.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Her på redaktionen er vi mest interesseret i Blackout - ikke mindst, fordi vi ikke kan vente på at finde ud af, hvor meget Treyarch har ladet sig inspirere af konkurrenter som Fortnite og PUBG. Ved offentliggørelsen af Blackout var der delte meninger om spillet, og nogle mente, at der var tale om snyd. Men hallo - alt er tilladt i krig og kærlighed, ikke sandt?
Call of Duty Black Ops IIII udkommer til PS4, Xbox One og PC den 12. oktober.
- Er du på udkig efter et nyt spil? Her er de bedste 25 PS4-spil
Nick Pino is Managing Editor, TV and AV for TechRadar's sister site, Tom's Guide. Previously, he was the Senior Editor of Home Entertainment at TechRadar, covering TVs, headphones, speakers, video games, VR and streaming devices. He's also written for GamesRadar+, Official Xbox Magazine, PC Gamer and other outlets over the last decade, and he has a degree in computer science he's not using if anyone wants it.