Spar 27 % på en PS VR-bundlepakke til din PlayStation 4

Der er mange, der taler om Virtual Reality, men i virkeligheden er der ikke så mange, der rent faktisk har prøvet det. De seneste par år er teknologien bag VR blevet bedre og bedre, og eksperter regner med, at 2019 bliver året, hvor VR for alvor får sit gennembrud derhjemme i stuerne.

Hvis du er én af de mange, der ikke har oplevet et fedt spil gennem VR-briller, så har du chancen nu. For vi har været på tilbudsjagt og fundet et rigtigt godt emne til dig og din PlayStation 4:

Onlinebutikken Wupti har for tiden tilbud på en bundlepakke bestående af et Sony PlayStation VR-headset, et Sony PlayStation Camera v2 samt spillene VR Worlds og Gran Turismo. Tilbudsprisen er på 1.899 kroner, hvilket betyder, at du sparer 700 kroner – eller 27 procent – i forhold til normalprisen.

(OBS: Links i denne artikel kan henvise til sider på engelsk.)

Hurtigt ud at køre

I modsætning til konkurrenternes Oculus Rift eller HTC Vive, der forudsætter en ret udbygget gaming-PC, skal Sonys PlayStation VR ikke bruge meget mere end en PS4-konsol for at fungere. Det betyder, at du hurtigt er oppe at køre – og når vi nu taler om det medfølgende klassiske Grand Turismo, så ved du, at det kommer til at gå rigtigt stærkt.

Specifikationerne på tilbuddet lyder på en hovedmonteret skærm med 100 graders betragtningsvinkel. Skærmtypen er OLED, hvilket garanterer for billedkvaliteten, og opløsningen er på 1920x1080 pixel. Vægten er 610 gram, så den er til at holde ud i længere tid, og de inkluderede kabler er strøm, HDMI og USB.

Skulle du nu stadigvæk være i tvivl om, hvorvidt sættet er i orden, så kan du jo prøve at spørge én af de flere end tre millioner brugere, der indtil videre har investeret i Sonys PlayStation VR.

Og er du ikke til Grand Turismo eller VR Worlds, så kan vi lige nævne, at du blandt storsælgerne til Sony Playstation VR finder spiltitler som Skyrim VR, Resident Evil 7 Biohazard, FarpointCreed: Rise to Glory og Evasion.

Så burde det vist ikke være nødvendigt at sige mere… måske lige bortset fra, at Wupti ikke har oplyst tilbuddets varighed, så tøv ikke for længe.

  • Når vi på TechRadar formidler gode tilbud, er det ganske enkelt fordi, vi mener informationen kan være værdifuld for vores brugere. Vi forbliver helt uafhængige og tager ikke imod betaling for artikler som denne.