De bedste Apple Watch-apps i 2023
Her er de Apple Watch-apps, du skal bruge til træning, søvn og rejser.
Bedste Apple Watch-apps til e-mail, chat og beskeder
Microsoft Outlook
- Microsoft Outlook
- Gratis med køb i appen
Microsoft laver nogle gode apps til iOS og Apple Watch, og dette er en af dem. Her kombineres styrken ved Office med Siri-genveje, så du kan spørge, hvornår det næste møde er, eller fortælle dit team, at du er forsinket. Apple Watch-appen er blevet utrolig hurtig, ligesom iPhone-appen. Her får du god mailadgang, hvis du har forbindelse til et Microsoft-miljø.
Microsoft har også foretaget visuelle forbedringer og udnyttet muligheden for integration, så du kan bruge urskiverne Infograph eller Infograph Modular og fåvist den næste begivenhed i Outlook-kalenderen. Outlook-appen er en såkaldt freemium henholdsvis 55,- kr. eller 79,- kr.
FlickType Keyboard
- FlickType Keyboard
- Gratis med køb i appen
FlickType gør det at skrive tekst på Apple Watch hurtigere og mere tilgængeligt. Det traditionelle QWERTY-layout bruges, men bogstaverne kan også læses højt, så du ikke behøver at se på tastaturet. Dette er nyttigt for blinde og svagtseende. Appen har også en algoritme, der gætter på, hvad du skriver ud fra det mønster, du trykker, så du skal få det rigtige resultat, selvom du lejlighedsvis begår fejl. Du kan også nemt redigere bagefter. Appen understøtter også emojier og tekstgenveje, og både præcision og hastighed er høj.
Apple Watch-versionen er gratis, men hvis du vil bruge appen på din iPhone eller iPad, kræver dette et abonnement. Appen er lige så fleksibel på håndleddet som på mobilen.
Telegram
- Telegram Messenger
- Gratis
Telegram 5 er genopbygget fra bunden og er blevet hurtigere og mere effektiv. Dette er en sikker instant messaging-tjeneste, der fungerer på iPhone, iPad og Apple Watch. Her kan du have en gruppechat med så mange som 30.000 mennesker, og det burde være nok for de fleste af os. Appen er også god til at dele dokumenter, zip-filer og andre nyttige ting.
Appen er både gratis og fri for annoncer, og hvis du er ekstra bekymret for privatlivets fred, kan du deltage i Secret Chats, hvor beskederne selvdestrueres efter et bestemt tidspunkt. Telegrams største styrke er effektivitet. Den gør arbejdet ved at transmittere så få data som muligt, hvilket er fantastisk ved brup på steder med svag internetadgang, og belastningen på batteriet er minimal.
Tweetbot
- Tweetbot
- $ 4,99
Tweetbot er den førende Twitter-klient til Mac og iOS, og derfor er folk villige til at betale, hvad den koster (9,- kr./mnd. eller 49,- kr./år). Det er også tilgængeligt til Apple Watch, men du får ikke fuld adgang til alt, hvad Twitter har at tilbyde. Det ville også dræne dit batteri. Men du får nøjagtigt de oplysninger, du har brug for uden at skulle se på telefonen. Derfor har udviklerne også gjort Watch-versionen af appen så enkel som muligt.
Fanen Activity viser, hvad der sker i din stream, så hvis nogen f.eks. er begyndt at følge dig eller svarer dig, vil du se dette i Activity. Du kan også oprette en ny tweet via Force Touch, og du bruger Siri til at diktere tweetet. Du kan også starte eller stoppe med at følge nogen direkte fra appen.
Spark
- Spark
- Gratis
Der er mange apps, der lover at gøre e-mail underholdende igen, men Spark er en af vores favoritter. Apple Watch-appen er en enklere variant end versionerne til Mac og iPhone, men den er lige så smart. Her kan du oprette hurtige svar, emojis og diktere. Du kan svare på de fleste e-mails uden at have adgang til din mobil, og med Handoff kan du i stedet tage dig af længere beskeder på din mobil.
Det bedste ved Spark er dens Smart Inbox, som grupperer beskeder fra forskellige afsendere i forskellige kategorier. Den viser derefter, hvor mange ubesvarede beskeder du har i hver kategori på Watch-appens hovedskærm. Du kan tjekke meddelelser for hurtigt at få adgang til dem, og meddelelser, der ikke kan vises på urskærmen, vises igen, når du er på din Mac eller mobil. Spark er meget tidsbesparende for dig, der har en masse e-mail-korrespondance.
- Her finder du de bedste Apple Watch-tilbud.
Current page: Bedste Apple Watch-apps til e-mail, chat og beskeder
Forrige side Bedste Apple Watch-apps til adgangskoder og et enklere liv Næste side Bedste Apple Watch-apps til læring og underholdningTechRadars nyhedsbrev
Tilmeld dig for at modtage daglige nyheder, anmeldelser, meninger, analyser, tilbud og mere fra teknologiens verden.
Kristian arbejder som freelanceskribent for TechRadar Danmark og interesserer sig for nyheder om tech og forbrugerelektronik. Kristian dækker alt fra det seneste inden for computer- og smartphone-udvikling til kommende spil, produktanmeldelser, branchenyheder og dybest set alt, hvad du håber at finde på TechRadar.