Batteristørrelsen på iPhone XS, iPhone XS Max og iPhone XR er afsløret
Det er stort set som vi havde forventet
Hvis du følger Apples annonceringer, ved du sikkert, at selskabet aldrig afslører batteristørrelsen på deres telefoner fra scenen under lanceringen eller under den efterfølgende pressekonference. Men vi har nu fået kendskab til batterikapaciteten i hver af de tre nye iPhones.
Oplysningerne stammer fra et certificeringsorgan i Kina, som har udgivet et dokument, der bekræfter batteriernes nøjagtige specifikationer, hvilket blev opdaget af MyDrivers.
Dette er den første bekræftelse, vi har fået på, at den nye iPhone XS har et fysisk mindre batteri end iPhone X.
Mindre, men måske bedre?
Det fremgår af dokumenterne, at iPhone XS har et batteri på 2,658 mAh, mens iPhone X har et batteri på 2,716 mAh. Det er ikke en kæmpestor forskel, og den nye mobil er sandsynligvis bedre optimeret, takket være dens nyere A12 Bionic chipset.
iPhone XS Max har angiveligt et større batteri på 3,174 mAh, hvilket er et af de største, vi nogensinde har set på en iPhone-enhed. Det er vanskeligt at sammenligne med en eksisterende telefon, da iPhone XS Max er en del af den nyligt lancerede serie af iPhones – men selskabets seneste mobil med en stor skærm var iPhone 8 Plus, som havde et meget mindre batteri med 2,691 mAh.
Den nye iPhone XS Max skal levere strøm til en meget større skærm - den måler 6,5 tommer – men til gengæld har den også det nyere A12 Bionic chipset at gøre godt med. Vi har også erfaret, at iPhone XR kommer med et batteri på 2,942 mAh, når den bliver tilgængelig senere på året.
Vi er endnu ikke helt færdige med vores anmeldelser af iPhone XS og iPhone XS Max, da vi gerne vil bruge lidt mere tid på at teste telefonernes batterier. Så tjek ind igen om nogle få dage, når vi har færdiggjort de sidste tests og er klar til at give vores endelige bedømmelse af begge telefoner.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
- Læs vores anmeldelser af iPhone XS og iPhone XS Max
Via Phone Arena
James is the Editor-in-Chief at Android Police. Previously, he was Senior Phones Editor for TechRadar, and he has covered smartphones and the mobile space for the best part of a decade bringing you news on all the big announcements from top manufacturers making mobile phones and other portable gadgets. James is often testing out and reviewing the latest and greatest mobile phones, smartwatches, tablets, virtual reality headsets, fitness trackers and more. He once fell over.