Apple åbner måske op for reparation af iPhone 4S, MacBook Air og andre ældre enheder

Repair Vintage Apple Products

Apple er fantastisk gode til at understøtte deres ældre enheder med software, men har til gengæld ikke det bedste omdømme, når det handler om muligheder for at reparere dem.

Nu er der imidlertid en god nyhed: Det lader til, at Apple nu kigger på muligheden for at lancere et "Repair Vintage Apple Products"-pilotprogram, ifølge en 9to5Mac. Det nye reparations-program vil tilsyneladende understøtte et lille udvalg af ældre Apple-enheder, der er ved at blive forældede, blandt andre iPhone 5 (både GSM- og CDMA-versioner).

Her er den foreløbige liste over enheder, som Apples potentielle program kan omfatte: 

  • MacBook Air (11 tommer, medio 2012)
  • MacBook Air (13 tommer, medio 2012)
  • iMac (21.5 tommer, medio 2011) – kun USA og Tyrkiet
  • iMac (27 tommer, medio 2011) – kun USA og Tyrkiet

Derefter vil Apple formentlig føje endnu flere ældre enheder til deres "Repair Vintage Apple Products"-program i bølger. Ifølge 9to5Mac er tidsplanen for tilføjelse af yderligere enheder som følger:

  • iPhone 4S – 30. november 2018
  • MacBook Pro (15 tommer, medio 2012) – 30. november 2018
  • MacBook Pro (Retina, 13 tommer, ultimo 2012) – 30. december 2018
  • MacBook Pro (Retina, 13 tommer, primo 2013) – 30. december 2018
  • MacBook Pro (Retina, medio 2012) – 30. december 2018
  • Mac Pro (medio 2012) – 30. december 2018

Programmet omfatter angiveligt reparation af alle ovennævnte enheder i Apple Stores og hos autoriserede serviceudbydere verden over, medmindre andet er angivet.

Hvis alt dette holder stik, vil det betyde en væsentlig tilbagerulning af Apples ellers mere og mere restriktive praksis i forhold til reparationsmuligheder. Samtidig kan man få en fornemmelse af, at Apple måske forsøger at indføre et betalt vedligeholdelsesprogram for at komme "Retten til at reparere"-bevægelsen i forkøbet. Forbrugerbevægelsen har for alvor fået medvind på det seneste, især i USA, hvor en skelsættende juridisk afgørelse i sidste uge bragte bevægelsen et skridt nærmere målet.

Via The Verge

Kevin Lee

Kevin Lee was a former computing reporter at TechRadar. Kevin is now the SEO Updates Editor at IGN based in New York. He handles all of the best of tech buying guides while also dipping his hand in the entertainment and games evergreen content. Kevin has over eight years of experience in the tech and games publications with previous bylines at Polygon, PC World, and more. Outside of work, Kevin is major movie buff of cult and bad films. He also regularly plays flight & space sim and racing games. IRL he's a fan of archery, axe throwing, and board games.

TOPICS