Sådan opdaterer du Android apps
Sådan opdaterer du apps på din Android-telefon
Hurtig guide
- Åbn Google Play Butik
- Tryk på dit profilikon og vælg ”Administrer apps og enhed”
- Under ”Oversigt” skal du vælge ”Opdater alle” eller ”Vis detaljer” for at vælge, hvilke apps der skal opdateres
Du har sikkert prøvet at åbne en Android-app og så opdage, at den skal opdateres for at kunne køre. Det kan være alle apps lige fra et onlinespil eller en streamingtjeneste til en social medieplatform.
Hvis det sker, skal du opdatere dine Android-apps for at sikre, at du har den nyeste version. I denne guide gennemgår vi, hvordan du opdaterer dine apps, og hvordan du opsætter automatisk opdatering.
Her er, hvad du skal bruge:
- En Android-telefon
- En pålidelig internetforbindelse
- Apps, der skal opdateres
Trin for trin
Du finder Play Butik-appen på din telefons startskærm - her ligger den som nummer 2 fra venstre i øverste række lige under søgelinjen.
Find din profil i Play Butik - vores ikon er det røde T ved siden af søgelinjen, og du finder dit profilikon samme sted.
Find derefter ”Administrer apps og enhed” - her ligger det lige under Play Point-tælleren.
Du finder listen over opdateringer under funktionen til skadelige apps - Du kan enten vælge ”Opdater alle” eller ”Vis detaljer”.
Hvis du trykker på ”Vis detaljer”, får du en liste over alle opdateringer, der venter.
- Det er vigtigt at du har en pålidelig internetforbindelse for at kunne opdatere dine Android-apps.
- Først skal du åbne Play Butik på din telefon - det er den app, du bruger til at downloade apps med. Ikonet er en blå, grøn, rød og gul højrevendt pil på en hvid baggrund.
- Find derefter dit profilikon til højre for søgefeltet, og tryk på det. I rullemenuen, der kommer frem, skal du vælge Administrer apps og enhed.
- Den følgende menu har to faner. Den åbner med fanen ”Oversigt”, som er den, du skal bruge. Her finder du Tilgængelige opdateringer (hvis der selvfølgelig er tilgængelige opdateringer til rådighed), som giver dig to muligheder: Opdater alle starter opdatering ved at sætte alle de apps, der har brug for opdateringer, i kø. Vælger du Vis detaljer får du en liste over disse apps.
- Under ”Vis detaljer” kan du se, hvilke apps der har brug for opdatering, og vælge dem, der skal stå i kø, enkeltvis. Du kan også tjekke, hvad opdateringerne indeholder.
Vil du have dine apps til at opdatere automatisk? Sådan gør du.
Du finder Play Butik-appen på din telefons startskærm - her ligger den som nummer 2 fra venstre i øverste række lige under søgelinjen.
Find din profil i Play Butik - vores ikon er det røde T ved siden af søgelinjen, og du finder dit profilikon samme sted.
Find derefter Indstillinger - det er tæt på bunden af listen.
Find netværkspræferencer - Her ligger den anden øverst på listen. Der kommer flere muligheder frem, når du trykker på den.
Når du trykker på Opdater apps automatisk, får du disse muligheder.
- Følg ovenstående trin fra før, men denne gang skal du ikke trykke på Administrer apps og enhed. I stedet skal du vælge Indstillinger i rullemenuen.
- Under menuen for indstiller skal du finde Netværkspræferencer og her vælge Opdater apps automatisk.
- Herefter kan du vælge, hvordan apps automatisk skal opdatere - Du kan vælge Via alle netværk, hvor apps opdateres via alle former for netværk (også mobildata), kun via Wi-Fi (anbefalet), eller også kan du fravælge automatisk opdatering.
Konklusion
Det er vigtigt at opdatere dine Android-apps, så du får adgang til nye funktioner til de apps, du bruger hver dag.
Men ikke nok med det. Nogle apps, især dem, der fungerer online, kræver, at du opdaterer, før du kan bruge dem. Derfor er opdatering af apps et vigtigt værktøj for nogle.
Vi anbefaler helt klart, at du vælger automatisk opdatering af dine Android-apps i stedet for at gøre det manuelt. På den måde sparer du både tid og kræfter. Hvis du foretrækker at vide alt, hvad der foregår på din mobil, kan du selvfølgelig altid vælge at opdatere manuelt.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Vivi har flere års erfaring inden for en bred vifte af emner og arbejdet for højt profilerede virksomheder i bl.a. tech-branchen med fokus på nyheder, anmeldelser, guides og idéer til problemløsninger. Hun elsker at være i stand til at hjælpe folk med at finde måder og produkter, der gør livet lidt lettere i hverdagen. Vivi har arbejdet det meste af sit liv i musik- og underholdningsbranchen. Hun har stor passion for alt, hvad der har med musik og film at gøre, og streaming ligger højt på listen over hendes interesser.
- Tom BedfordContributor