Rygte: Apple overvejer at tilføje Gemini til Siris AI

Craig Federighi
(Foto: Future / Lance Ulanoff)

  • Bloomberg rapporterer, at Apple overvejer at bruge Gemini til at drive Siri
  • De bedste dele af Apple Intelligence er stadig forsinket indtil muligvis 2026
  • Ingen af virksomhederne har bekræftet dette, og rapporten beskriver forhandlingerne som værende i en meget tidlig fase

Apples bestræbelser på at levere den smartere Siri og fuld Apple Intelligence, som vi blev lovet »i det kommende år«, kan få et løft fra en uventet tredjepart, hvis Bloombergs seneste rapport er korrekt. Apple siges at være i indledende forhandlinger om at integrere Gemini i Siri.

Der er ikke mange detaljer ud over dette, men Bloombergs Mark Gurman hævder, at Apple er begyndt at overveje Googles Gemini, fordi de ikke kunne nå til enighed om de økonomiske vilkår med Anthropic (skaberen af Claude AI).

Hvis Apple bruger Gemini's langt mere avancerede generative AI og en af dens modeller (Gemini Pro, Flash, Lite?) til at levere AI, som evner at føre en naturlig samtale (en evne som Siri mangler) vil det nærmest øjeblikkeligt forvandle Apples næsten 15 år gamle digitale assistent til et knivskarpt AI-værktøj. Noget som Apple desperat har brug for. Men det vil samtidig også betyde, at Apple opgiver kontrollen i det, der er et vigtigt digitalt våbenkapløb.

Hvorfor overvejer Apple nu Gemini til Siri?

Selvom samarbejde med tredjeparter altid har været en del af Apple Intelligences strategi, har Apple-CEO Tim Cook og virksomhedens udviklingsledelse aldrig nævnt brugen af andres generative AI-modeller. Det er også en kendsgerning, at lanceringen af Apple Intelligence ikke rigtig er gået efter planen.

Apple Intelligence på iPhone og iPad.

(Image credit: Shutterstock)

Under TechRadars interview på WWDC 2025 med Apples Senior Vice President of Software Engineering, Craig Federighi, der nu også leder Apples AI-udviklingsindsats, forklarede han, hvorfor virksomheden ikke leverede fuld Apple Intelligence og en smartere Siri til tiden. Efter at have kæmpet for at få V1-arkitekturen til at fungere, som de ønskede, stod Apple over for en beslutning:

»...grundlæggende fandt vi ud af, at begrænsningerne i V1-arkitekturen ikke bragte os op på det kvalitetsniveau, som vi vidste, vores kunder havde brug for og forventede.« »Så snart vi indså det [...] fortalte vi alle, at vi ikke ville være i stand til at lancere det, og at vi ville arbejde på at skifte fuldstændigt til en ny arkitektur.«

Gurman mener dog, at Apple ikke helt har afklaret, om de vil bruge deres egen arkitektur og modeller. Men forventningen er, at Apple snart vil beslutte, om man vil outsource i en del af den nødvendige AI-ekspertise til en tredjepart som Google. _Som nævnt er diskussionerne - ifølge rygter - i de tidligste stadier. Uanset hvad der sker, er det usandsynligt, at det er noget, der vil have nogen indflydelse på den kommende lancering af iOS 26, som ifølge forventningerne indeholder udvalgte Apple Intelligence-opdateringer, men stort set ingen nyheder til Siri.

Apple Intelligence på en iPhone.

(Image credit: Shutterstock/rafapress)

Ingen fremmede

Apple og Google er allerede partnere inden for søgning (Google er Safaris standardsøgemaskine) og i Apples Visual Intelligence, hvor du kan vælge at bruge Google til at søge efter fotos, du har taget (eller spørge OpenAI's ChatGPT om dem).

Ikke desto mindre ville Gemini i Siri markere et vigtigt vendepunkt for Apple og en erkendelse af, at virksomheden simpelthen ikke er i stand til at konkurrere på AI-området, i hvert fald ikke på samme niveau som OpenAI, Anthropic, Perplexity eller Google.

Denne metode er ikke helt ny;Microsofts Copilot er i det væsentlige en rebranding af ChatGPT. Men Apple lagt en del arbejde og markedsføring i Apple Intelligence, så det vil være et klart nederlag, hvis Apple bliver nødt til at bede Google om en hjælpende hånd med Appel Intelligence. Og spørgsmålet er, om man overhovedet stadig kan kalde det for Apple Intelligence, når en stor del af det er drevet Google?

Læs videre

TOPICS
Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra