8 kritiske funktioner en VPN skal have

En digital skærm, der viser en pixeleret hængelås.
VPN-tjänster har många olika funktioner - här är de allra viktigaste du ska kolla efter. (Foto: Shutterstock.com)

Når man ser på det store udbud af VPN-tjenester, kan det være svært at bestemme sig for, hvilken man bør benytte. Selvom de respektive VPN-hjemmesider gør meget ud af at forklare de vigtigste funktioner (og begrænsninger), er nogle af de mere afgørende funktioner godt gemt.

Så for at undgå at blive forblændet af en VPN-udbyders flotte websted har vi skrevet denne artikel, som gennemgår de vigtigste ting, som du skal være opmærksom på, når du skal vælge en VPN-tjeneste.

1. Rigeligt med server-placeringer

En VPN-tjeneste skjuler brugerens data ved at kryptere disse med en tunnel. der er oprettet imellem brugerens enhed og VPN-tjenestens webserver. Brugeren får herved webserverens IP-adresse (i stedet for den virkelige IP), hvilket fører til en af fordelene ved en VPN, nemlig at brugeren kan foregive at befinde sig et andet sted i verden, end der hvor han/hun egentlig er. 

Dette kan bruges i mange situationer, eksempelvis til at tilgå streaming-tjenester eller salgssider fra specifikke lande og omgå, hvad der der kendes som geoblokering.

Det er her vigtigt at notere sig, at enhver god VPN-udbyder vil have god dækning fordelt ud over en lang række lande, hvilket giver flere muligheder. Jo flere serverer i hvert land des bedre (da serverne herved ikke så let overbelastes og giver en bedre ydelse).

(Image credit: Future)

2. Mobil-apps

Alle VPN-tjenester har klient-software til Windows PC’er. Den ægte værdi af en VPN skal dog vurderes på, hvorvidt den understøtter mobile platforme og lader dig benytte offentlige wi-fi-netværk, når du er væk hjemmefra. Sørg derfor for at vælge en VPN-udbyder, som understøtter mobilenheder og -platforme. 

De fleste udbydere har apps til Android og iOS, men kig også på installationsvejledningerne på deres support-sider ExpressVPN har vejledninger til, hvordan du manuelt installerer på Windows Phone, BlackBerry, ebogslæsere, Linux og mange andre platforme.

(Image credit: Shutterstock)

3. Integreret kill switch

Ingen VPN-tjeneste er 100 % sikker, og de kan blive udsat for IP-lækager, som afslører din sande IP-adresse, når du er online. Dette sker oftest, når der er meget pres på VPN-tjenesten. 

Løsningen er en VPN kill switch, som kan holde øje med, om VPN-tjenesten fejler – hvis forbindelsen falder ud, bliver din sande IP afsløret, og her er det, at en kill switch lukker ned for dataforbindelsen. 

Kort og godt, som navnet antyder, dræber den forbindelsen og forhindrer ukrypteret data fra at blive sendt (og at din ægte IP-adresse afsløres).

Selvom ikke alle VPN-tjenester har en kill switch, har flere det som en indbygget funktion i klientsoftwaren. Kig efter en integreret VPN kill switch med tjenesten og sørg for at slå den til i VPN-appens indstillinger – mange tjenester har den som standard slået fra. 

4. Anonyme DNS-servere

DNS (Domain Name System) resolution er den process, som omdanner adressen, du skriver i adressefeltet på din webbrowsers adresseefelt, såsom www.techradar.com, til den IP-adresse, som nettet bruger til at dirrigere trafikken til brugeren. 

De fleste benytter den DNS-oversættelse, som er standarden hos deres internetudbyder, selvom dette kan ændres. Når du benytter en VPN-tjeneste er målet naturligvis privatlivsbeskyttelse, og derfor bør vi indstille vores VPN-tjeneste, så den også beskytter os imod DNS-oversættelsen (og holder alle data væk fra vores måske snagende internetudbyder). 

Selvom Google DNS-oversætteren oftest bruges grundet dens hastighed, er det et skidt valg, hvis målet er beskyttelse af privatlivet. I stedet findes DNS-tjenester, som er designet med henblik på anonymitet, såsom FreeDNS eller DNSWatch, og din VPN-udbyder bør bruge sin egen anonyme DNS for bedre at beskytte dit privatliv.

5. Politik om ingen logning

VPN-tjenester har forskellige logningspolitikker. Nogle VPN-tjenester bevarer oplysninger om dele af dine browsing-aktiviteter i flere måneder, eksempelvis data, som kan blive overdraget til myndigheder, hvis disse skulle kræve dem. 

Ideelt set vil du have en VPN-tjeneste, som har en politik om ingen logning, men vær her opmærksom på, at mange udbydere påstår, at de netop ikke gemmer noget, selvom de stadig gemmer nogle data (såsom session logs). Det kan betale sig omhyggeligt at læse VPN-udbyderens privatlivspolitik og sikre sig, at der ikke er nogen skjulte ulemper i denne. Alternativ kan du kigge på vores omfattende samling af VPN-anmeldelser, hvor vi grundigt evaluerer VPN-tjenesterne på netop dette punkt. 

(Image credit: Asus)

6. Router-understøttelse

I stedet for at installere en VPN-tjeneste på alle dine enheder, kan du også vælge at installere en VPN-tjeneste direkte i din router eller dit hjemmenetværk. Herved vil alle enheder, som forbindes til denne eller dette, automatisk være beskyttet af VPN-tjenesten. 

Selvom dette oftest er den bedste løsning, kræver det to ting: en kompatibel router og en VPN-tjeneste, som understøtter dette. At få en VPN til at fungere på en router er et mellemsvært netværksprojekt. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du gør det i vores guide om samme.

 

7. Understøttelse af OpenVPN

Selvom alle VPN-tjenester beskytter dine data med en krypteret datatunnel imellem klienten og VPN-serveren, kan der bruges flere protokoller til at kryptere dataene. 

Jo større udvalg og protokoller en VPN-tjeneste anvender,  des bedre, men du bør især kigge efter en tjeneste, som understøtter OpenVPN-protokollen. Dette er den mest moderne protokol, som bruges af almindelige brugere, og den vurderes som meget sikker. Allerhelst bør din VPN-udbyder gøre det muligt at vælge mellem to typer af OpenVPN (TCP og UDP), som vi går dybere ned i med denne artikel.

Kreditkort

(Image credit: Pexels)

8. Lav pris

Dette punkt virker måske ret indlysende, men vi har taget det med alligevel, fordi det er vigtigt at forholde sig til, at der er mange abonnementer og priser, når man har med VPN-tjenester at gøre. Du vil næsten altid få en bedre pris, hvis du binder dig for minimum et år, og nogle udbydere giver store rabatter, hvis du binder dig endnu længere.

Du skal samtidig være opmærksom på, at de billigste abonnementer måske ikke har alle funktioner, og du kan gå glip af noget godt (som eksempelvis en proprietær protokol, så du undgår at blive genkendt som en VPN-forbindelse og herved ikke bliver blokeret eller sat ned i hastighed).

Hvis du er forvirret, er du ikke alene, men den gode nyhed er, at vi allerede har gjort benarbejdet for dig og gennemgår de bedste VPN-tjenester lige her.

Med bidrag fra