Teslas Cybertruck er officielt en fiasko, men en mindre version kan være på vej – her er de ting, den skal kunne

Tesla Cybertruck
(Foto: Tesla)

  • Cybertruck har kun solgt 20.000 enheder om året, hvilket er virkelig langt fra de forventede 250.000.
  • Teslas tekniske direktør Lars Moravy antyder, at en mindre, mere praktisk pickup er under udvikling.
  • En prisvenlig og funktionel pickup kan nå et enormt marked i Nordamerika og Asien.

Tesla forudsagde oprindeligt, at de ville sælge omkring 250.000 Cybertrucks om året, og Elon Musk hævdede endda, at tallet kunne stige til 500.000. Virkeligheden har været betydeligt anderledes, med et salg på kun 20.000 af de firkantede, elektriske trucks om året.

Der er mange årsager til, at køretøjet har vist sig at være en kommerciel fiasko, fra Musks politiske engagement til de mange kvalitets- og tilbagekaldelsesproblemer, som Cybertruck har været ramt af. Derudover er der så også lige det faktum, at den ser ud, som den gør. For lad os være ærlige: Det er enten et klart ja eller et lige så klart nej, om man kan lide udseendet. Den ligner ikke nogen andre biler - og i mine øjne skal man være rablende Tesla-entusiast for at kunne holde ud at kigge på den ret længe.

Business Insider rapporterer dog, at Teslas vicepræsident for udvikling af biler, Lars Moravy, under et nyligt interview diskuterede muligheden for at udvikle en mindre pickup. Han afslørede, at man internt i designstudiet har overvejet, hvad man kan gøre for at imødekomme forbrugernes behov for en mindre pickup.

Det er ikke helt klart, om Moravy taler om en mindre version af Cybertruck eller en mere praktisk, helt ny lille pickup, som sandsynligvis er et svar på det nyligt lancerede bilfirma - Slate Auto – det Amazon-støttede firma grundlagt af Jeff Bezos.

At redesigne den oprindelige Cybertruck fuldstændigt og ændre de fleste af dens karakteristiske egenskaber ville i praksis være en erkendelse af, at Musk havde taget fejl hele tiden – noget, der er meget usandsynligt.

Moravy nævner også den mindre pickup i forbindelse med Robotaxi, hvilket antyder, at en robot taxa også kan bruges til at transportere varer og og ting ud over transport af mennesker.

En pickup for folket

Slate Auto Pick-Up

(Image credit: Slate Auto)

Tesla har for nylig sænket tempoet og udskudt flere potentielle nye bilmodeller, der kunne skabe yderligere indtægter og redde virksomheden ud af krisen.

En mere prisvenlig Tesla til 25.000 dollar blev hypet som det næste store hit, mens den længe forsinkede Roadster har været udskudt så længe, at mange af de oprindelige investorer har mistet al tillid og interesse for projektet.

Hvis en mindre Tesla-pickup skal blive en succes, skal den gøre alt det, som Cybertruck ikke kan – nemlig være mere prisvenlig og praktisk til hverdagens opgaver i stedet for at være en stor og prangende.

Pickup-markedet er enormt i Nordamerika, men det vokser også hurtigt i Asien-Stillehavsområdet og BRICS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydamerika). Forskning fra IMARC Group tyder på, at markedet vil have en værdi på 260 milliarder dollars i 2033. Det enkle faktum er, at mange enkeltpersoner, familier og virksomheder bruger det den meget anvendelige pickup-model til både forretning og fornøjelse.

For det første skal Teslas mindre pickup kunne transportere større laster og vise sig pålidelig på ujævnt terræn. Den næsten usårlige Toyota Hilux har i mange år leveret inden for den kategori, så her har Tesla noget at stile efter.

For det andet skal den også være effektiv, tilbyde den type praktisk rækkevidde, der kan klare daglige ture, og oplade hurtigt, når længere ture er nødvendige. Her vil vi opfordre til at droppe enorme batteripakker, og i stedet satse på 800V elektrisk arkitektur og hurtigopladning til at klare lange ture.

At udnytte virksomhedens fremragende infotainmentsystem og brugervenlige opladningsoplevelse vil være et enormt salgsargument, men virksomheden behøver ikke bekymre sig om passagerskærme, prangende lysshows og anden traditionel elbilsmagi. I sidste ende er en pickup en arbejdshest. Gør det så simpelt som muligt og glem de smarte funktioner, som ikke er livsnødvendige, så man kan holde omkostningerne nede.

Endelig skal Tesla begrave sit ego og begynde at producere biler til folket igen. Tesla er nødt til at overbevise offentligheden om, at en elektrisk pickup er en solid investering, og fjerne bekymringer om rækkevidde og elbiler. Kort sagt, Tesla skal på en eller anden måde lave en pickup, der kan gentage successen og omvende en masse bilkøbere på samme måde, som de gjorde med Model S i 2012.

Se også...

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra