Creative lancerer mixer til din streaming

Creative Live! Audio A3
Creative Live! Audio A3 (Foto: Creative)

Creative Technology præsenterer Creative! Live Audio A3 - en USB audio interface - mixer og lydkort - til indholdsskabere, podcastere, gamere og musikere. Audio A3 kan optage og afspille lyd i høj opløsning med 24-bit, har alsidige tilslutningsmuligheder, drejeknapper til justering af lydstyrke samt direkte afspilning uden forsinkelse.

Creative Live! Audio A3

Creative Live! Audio A3 (Image credit: Creative)

Nem betjening med Creative Live! Audio A3

Creative Live! Audio A3 giver dig mulighed for at optage og afspille i høj kvalitet med 24-bit, så du kan nyde fremragende klarhed og nøjagtig gengivelse af alle former for lyd lige fra musik til podcasts og voiceover. Takket været interfacens tilslutningsmuligheder for 3,5 mm jackstik fra mobile lydkilder undgår du afbrydelser og feedback i interviews og podcasts, når du optager på farten, samtidig med at du får krystalklar lyd.

Creative Live! Audio A3

Creative Live! Audio A3 (Image credit: Creative)

Skræddersyet til musikere, podcastere og indholdsskabere

Creative Live! Audio A3 er udstyret med to hovedtelefonudgange med individuelle knapper til justering af lydstyrke, så brugerne selv kan fintune lytteoplevelsen. Derudover indeholder interfacen kombinerede jack- og XLR-tilslutninger med mikrofon-preamp og Hi-Z-kontakt, så man nemt kan skifte mellem mikrofoner, line-optagelse og instrumenter. Takket være de balancerede stereoudgange undgår man problemer med elektromagnetisk interferens og opnår den reneste lydoplevelse.

Med Creative Live! Audio A3 har man de vigtigste betjeningsfunktioner lige ved hånden i form af separate knapper til lydstyrkejustering, som understøttes af brugervenlige indikatorer, der gør det nemt at foretage hurtige justeringer. Derudover kan man lytte direkte til lydkilder helt uden forsinkelse, hvilket er perfekt for både live-streamere og musikere.

Audio A3 byder ifølge Creative på optagelse i høj kvalitet, nem integration af mobilenheder og intuitiv betjening - så det er den ultimative løsning til livestreamere, indholdsskabere og musikere, der vil løfte deres produktioner op til det næste niveau.

Pris og tilgængelighed

Creative Live! Audio A3 koster 169,99 € (ca. 1.270 kr.) og kan købes på Creative.com.

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.