Hvorfor du kan stole på TechRadar
Endelig dom
Det er svært ikke at anbefale S10e til nogen, som foretrækker en mindre telefon. De der går op i størrelsen, må gå et andet sted hen – denne smartphone er til folk som vil skrive og browse med én hånd.
Ser vi også på de ting, der er skåret, for at holde prisen nede, er S10e ikke et flagskib, som vil gøre vennerne misundelige. Se i stedet på den som et flagskib med funktioner fra 2019 men til prisen af et flagskib fra 2016.
Det kan gøre S10e sårbar over for kommende konkurrenter, som ligeledes skærer lidt ned, for at holde omkostningerne nede, såsom OnePlus plejer at gøre. Vi må vente og se, om den kommende OnePlus 7 er fit for fight – men selv hvis den er, kan S10e stadig ende med at være det bedre valg, takket være sin bredere tilgængelighed. Intet er værre end at vide, at der er en bedre telefon derude, som du ikke kan købe.
Konkurrenter
Samsung Galaxy S10
Som vi sagde før, er de største konkurrenter til S10-telefonerne de øvrige modeller i serien. S10 Plus har en niche med sin store TK-skærm og bedre specifikationer. Men hvad med standardudgaven af S10?
For lidt mere får du et tredje kamera, indbygget fingeraftrykslæser i skærmen og lidt bedre specifikationer. Forbrugerne har vænnet sig til skærme på 6 tommer – denne model er det nye normale. Men vi tvivler på, at folk ikke vil synes om en mindre telefon, som er mere håndterbar.
Meget i stil med hvad vi så fra Apples iPhone XS-serie, hvor iPhone XR næsten kannibaliserede på salget af iPhone XS, tænker vi, at folk vil give os ret med hensyn til Galaxy S10e; folk betaler allerede alt for meget, og et par funktioner fra eller til er det værd, mod at få en enhed som holder i flere år.
iPhone XR
Det står til troende, at begge budget-flagskibe vil være seriøse konkurrenter, men valget afhænger stadig af, om du er til iOS eller Android. I en fair kamp vil S10e nemlig blæse iPhone XR af banen i stort set alle kategorier.
S10e er slankere, har en tydeligt tyndere kant og en kromdesign på sin metalramme, som får iPhone XRs aluminium til at se billigt ud. LCD-skærmen på iPhone XR er imponerende, men det er ikke AMOLED-skærmen på S10e. S10e ekstra vidvinkel-linse er en markant forbedring i forhold til den ene optik på iPhone XRs bagside.
Selv fingeraftrykslæseren på S10e er en rar bonus. Samsungs telefon ser bedre ud, føles bedre i hånden og tager bedre billeder end Apples. Næste spørgsmål.
OnePlus 6T
Sammenligningsgrundlaget ændrer sig nok, når den ventede OnePlus 7 ankommer senere i år, med specifikationer, som passer mere til 2019. 6T udkom sidst i 2018 og er en lille kraftkarl, som fås til en lavere pris end S10e. Der er dog stadig tale om et flagskib.
Jovist, S10e har den seneste Snapdragon 855-processor, men OnePlus 6Ts Snapdragon 845 er bestemt ikke langsom. Derudover har telefonerne nognelunde de samme specifikationer. Begge har 6GB RAM og 128GB lagerplads.
Den store fordel? OnePlus 6T fås fra omkring 4.299 kroner, hvillet er en stor forskel i forhold til de 5.999 kroner, som du skal betale for S10e. Hvis du ikke død og pine skal have Samsung-navnet og 2019-indmaden, er telefonen fra OnePlus måske et bedre køb. Og du vil stadig kunne blære dig med, at 6T har indbygget fingeraftryksscanner.
David is now a mobile reporter at Cnet. Formerly Mobile Editor, US for TechRadar, he covered phones, tablets, and wearables. He still thinks the iPhone 4 is the best-looking smartphone ever made. He's most interested in technology, gaming and culture – and where they overlap and change our lives. His current beat explores how our on-the-go existence is affected by new gadgets, carrier coverage expansions, and corporate strategy shifts.