TechRadar Konklusion
Det lille ”e” i Samsung Galaxy S10e står for ”essential”, hvilket betyder, at modellen indeholder det samme som S10 og S10 Plus, men til en lavere pris. Du får en skærm på 5.8 tommer, de samme to primære kameraer, et batteri der holder hele dagen, men ikke den tredje linse, den buede skærm og den indbyggede fingeraftrykslæser i skærmen. Det er et fristende tilbud og et godt modsvar til Apples iPhone XR.
For
- +
Hurtig telefon som kan bruges med én hånd
- +
Fremragende kamera i forhold til størrelse og pris
- +
Wireless PowerShare er brugbart
Imod
- -
Kun et dual-kamera
- -
Ingen fingeraftrykslæser i skærmen
- -
Mærkbart tykkere end S10
Hvorfor du kan stole på TechRadar
Galaxy S10e er Samsungs flagskibstelefon med 2019-indmad og funktioner til 2016-priser, hvilket betyder, at du får de fleste nye funktioner og ideer fra Galaxy S10.
På denne måde er S10e meget lig Apples iPhone XR, og det er svært ikke at se Samsungs telefon som en budget-udgave af iPhone XS-serien: begge giver dig det bedste fra deres generation i en telefon, som ikke er helt så funktionsmættet som sine dyrere søskende.
Men den virkelige konkurrence skal ikke findes imellem telefoner i samme prisklasse – den skal i stedet findes blandt deres dyrere søskende. Vi oplevede, at S10e fint kan klare sig uden de ekstra finesser i S10 eller S10 Plus. Derudover vil den mindre formfaktor på S10e sikkert også tiltale nogle, som ikke er fans af de stadig voksende skærme på smartphones.
- Læs vores anmeldese af: Samsung Galaxy S10
- Læs vores anmeldese af: Samsung Galaxy S10 Plus
- Læs vores førstehåndsindtryk af: Samsung Galaxy S10 5G
- Og her er alt du bør vide om: Samsung Galaxy Fold
Den lavere pris medfører naturligvis nogle kompromisser. S10e mangler nogle af de fede funktioner fra de dyrere søskende, såsom en fingeraftrykslæser i skærmen, skærm med buede kanter og en telefoto-linse. Den slags funktioner vil uden tvivl dukke op i flere modeller i 2019, så det bliver interessant at se, om du kommer til at skæve misundeligt til disse.
Men der ingen grund til at være misundelig. Galaxy S10e er en dejlig telefon, som ligger godt i hånden, og har indmad hentet fra øverste hylde. Den 5.8-tommer store skærm er let at holde om og det indbyggede chipsæt er hurtigt nok til at kunne konkurrere med andre flagskibe i flere år frem, til trods for at den går på kompromis med opløsningen på skærmen og ikke kan følge helt med kameraet i Samsung Galaxy S10 og Galaxy S10 Plus.
Samsung Galaxy S10e pris og lanceringsdato
Samsung Galaxy S10e kom på gaden d. 8. marts og kan nu fås på 130 forskellige markeder.
Her i Danmark koster Galaxy S10e med 6GB RAM og 128GB lagerplads 5.999 kroner uden abonnement. Der findes også en udgave med 8GB RAM og 256GB lagerplads, men denne føres ikke umiddelbart i Danmark.
Design
Vægt: 150g
Mål: 142.2 x 69.9 x 7.9mm
Styresystem: Android 9
Skærm: 5.8-inch
Opløsning: 1080 x 2280
CPU: Octa-core chipset
RAM: 6/8GB
Lagerplads: 128/256GB
Batteri: 3,100mAh
Bagsidekamera: 16MP + 12MP
Frontkamera: 10MP
Som først nævnt, er en af de mere attraktive ting ved Galaxy S10e sjovt nok dens størrelse. I takt med at flagskibe bliver større og større, er der stadig en del forbrugere, som holder sig til mindre telefoner – se bare på hvor populær iPhone SE blev (RIP) – og S10e har en perfekt størrelse. Sjovt nok er iPhone XS den mindste i sin generation og S10e er en anelse mindre end denne.
Når det er sagt, ligner S10e med få undtagelser blot en mindre udgave af sine dyrere søskende. Samsung har ikke inkluderet Galaxy-seriens Infinity Edget-display i denne billigere model, så du må leve med en helt flad skærm med tykkere kanter. Idet det er den mindste model fra S10-serien, er S10e også den letteste og vejer 150 gram – hvilket er endnu en lille sejr i forhold til de 208 gram iPhone XR vejer.
Selvom S10e ikke har den smarte fingeraftrykslæser, som de dyrere søskende har, har Samsung ikke valgt at beholde den biometriske fingeraftrykslæser på bagsiden. I stedet har de puttet en lille berøringsfølsom sensor ind i en større power-knap på højre side af telefonen.
Den reagerer med det samme, selvom den fungerer bedst med din tommelfinger. Hvorfor? Fordi du skal dække hele sensoren med din finger og det er ikke altid helt let, når den er placeret hvor den er. Så brug bare din tommelfinger.
Derudover ligner den et flagskib, med aluminiumsramme dækket af krom, glas og elegante afrundede hjørner, som vi kender det fra Galaxy S-serien.
Bagsiden har en mere snæver kamerabule end sine dyrere søskende grundet det manglende tredje kamera samt fravær af pulsmåler (som måske er en indikation på, at folk ikke bruger denne ret meget alligevel).
Telefonen fås i seks farver, men herhjemme får vi kun farverne hvid, sort og grøn – også kendt som Prism White, Prism Black og Prism Green.
I venstre side af S10e sidder volumenknappen, som er responsiv og funktionel. Under den sidder den omdiskuterede Bixby-knap, men frygt ej: Samsung lader dig endelig omprogrammere den, så du kan starte dine favorit-apps i stedet. Der er dog en hage: knappens funktioner er delt ind i enkelt og dobbelt-tryk og én af disse SKAL aktivere Bixby.
Heldigvis er det nemt at indstille Bixby til dobbelttrykket og enhver anden app du måtte ønske til det enkelte tryk. Når man tænker på hvor meget Samsung har kæmpet for at afholde trejdeparts-apps til at fjerne linket til Bixby, sætter vi pris på dette kompromis.
I bunden af enheden finder vi en USB-C-port i midten, mikrofon-port, højttalerrist og en 3.5mm udgang til hovedtelefoner. Samsung holder fast.
Skærm
Den 5.8-tommer store AMOLED-skærm lever op til Galaxy S-navnet, med lysende farver og skarte detaljer. Hvis du ikke bryder dig om farvene, kan du pille ved dem i noget Samsung kalder Vivid Mode, som gør præcis hvad den siger og lader dig gøre billedet varmere (mere rødt) eller koldere (mere blåt) såfremt du ønsker det. Hvis det ikke er nok, kan du også justere individuelt på RGB-niveauerne.
Direkte sammenlignet med en iPhone XS Max, klarer skærmen på S10e sig godt, og falder kun bagud i de mørkeste scener (Blackwater-afsnittet af Game of Thrones afslører dette) hvor baggrunde med varierede sorte nuancer bliver til én grå masse.
Dette er forventet, da S10e har en opløsning på 2280 x 1080 (438 ppi). Samsung har valgt dette som standarden i sine flagskibstelefoner, men både S10 og S10 Plus maxer ud med 3040 x 1440 og 550 ppi. En anden mindre forskel på modellerne: S10e har Corning Gorilla Glass 5 på front og bag, imens de større modeller har fået opgraderet deres frontglas til Gorilla 6.
Dét hele S10-serien dog har tilfælles, er kamerahullet øverst i højre hjørne af skærmen og grunden til, at Samsung har døbt skærmen Infinity-O. Man lægger mærke til det, som man også gjorde med kamerahakket før det, men det er en mindre øjebæ end det brede hak vi ser på iPhone XS og XS max.
Fordi øjet automatisk søger mod skærmens kanter, ser det på nogle områder bedre ud, at hullet til kameraet er placeret inde i skærmen, hvor man ikke bemærker det på samme måde. Men det føles også som om, at Samsung mere er ude for at vise hvad de kan, i stedet for at finde en dynamisk løsning på placeringen af frontkameraet. Om du kan lide det eller ej, afhænger af personlig smag – vi kunne godt lide det, men vil ikke fortænke nogen i at se hullet som en døgnflue.
Når det er sagt, vil de fleste apps automatisk lægge en sort kant i top og bund af skærmen, så det passer til deres opløsning, hvilket helt skjuler hullert. Det kommer næppe i vejen, når du skal se film og serier.
David is now a mobile reporter at Cnet. Formerly Mobile Editor, US for TechRadar, he covered phones, tablets, and wearables. He still thinks the iPhone 4 is the best-looking smartphone ever made. He's most interested in technology, gaming and culture – and where they overlap and change our lives. His current beat explores how our on-the-go existence is affected by new gadgets, carrier coverage expansions, and corporate strategy shifts.