Anmeldelse: Apple Mac Pro

Med et unikt design og en overlegen ydelse, er der sat nye standarder for workstations

Apple Mac Pro

TechRadar Konklusion

Ikke alle har brug for det niveau af kraft og ydelse, der ligger i den nye Mac Pro, men hvem ville ikke elske at have et sådant kraftværk? Det er et ingeniørmæssigt mesterværk og det afspejles også i prisen. Nye kreative løsninger, som det fælles køleaggregat og de baggrundsbelyste udvidelsesporte, sammen med de lynhurtige komponenter er tilsammen med til at gøre Mac Pro til den ultimative arbejdsstation.

For

  • +

    Banebrydende design

  • +

    Masser af udvidelsesporte

  • +

    To GPU’er

  • +

    Overlegen ydelse

  • +

    Flytbar SSD

Imod

  • -

    Begrænsede interne udvidelsesmuligheder

  • -

    Der medfølger ikke mus og tastatur

  • -

    Ikke mulighed for at køre med to processorer

  • -

    Intet optisk drev

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Selv om den ikke har fået en overhaling i over fire år, så forsikrer Apple os om, at der er en helt ny Mac Pro på vej. Mere præcist, er hensigten at  levere en “helt nyudviklet, næste-generations” Mac Pro med et højtydende system med hurtig gennemstrømning bygget op i moduler, som kan opgraderes hver for sig. Hertil kommer en ny highend-skærm rettet mod professionelle. 

Indtil da, er der dog stadigvæk rigeligt med muligheder, når det handler om Mac-computere for den meget krævende bruger. En af dem er iMac Pro, der kom på markedet i december sidste år og er drevet af en Intel Xeon processor, AMD Radeon Pro Vega-grafik og op til 128GB RAM. 

  • Visse links i denne artikler henviser til artikler, der er skrevet på engelsk. Vi arbejder løbende på, at flere sider bliver vist på dansk. 

Apple Mac Pro

Mac Pro er tilstrækkelig diskret til at stå oven på skrivebordet i stedet for under det

Desværre er den nye iMac Pro betydeligt dyrere end den nuværende, skærmløse Mac Pro, som er den, vi kigger på her, og som i øjeblikket fås for 26.999 kroner.

Med en beskeden højde på 25,1 cm og en diameter på 16,7 cm, fylder denne udgave af Mac Pro blot en ottendedel af den foregående Mac Pro-model, og vejer lige over en fjerdedel. Den mindre størrelse afspejler sig dog ikke i ydelsen.

Mac Pro er udstyret med Intels Xeon E5-processor – enten med fire eller seks processorkerner. Hvis man køber direkte fra Apples online-butik, kan man desuden få udgaver med otte og 12 kerner. Der er dog ikke mulighed for at vælge to processorer.

Samtidig leverer dens to AMD FirePro GPU’er op til otte gange højere grafikydelse i forhold til forgængeren. Det skal dog retfærdigvis siges, at da 2012-modellen af Mac Pro blev taget af markedet i 2013 på grund en af EU-sikkerhedsbestemmelse, var dens grafikkort allerede godt og grundigt forældet.

Som forventet er den nye Mac udstyret med en solid state-harddisk, og der er heller ikke noget optisk drev. Hvis man hører til dem, der stadigvæk bruger CD’er eller DVD’er er man således nødt til at investere i et USB SuperDrive eller lignende eksternt diskdrev.

Specifikationer

Hjertet på den nye Mac pro er den termiske kerne, en samlet køleprofil, omkring hvilken processor-kortet og kortet med de to grafikprocessorer en forbundet. Hvor den tidligere Mac Pro havde otte separate blæsere, har den seneste Mac Pro kun en enkelt. Den trækker luft gennem basen og fører den hen over køleprofilen, som strækker sig fra bunden af Mac Pro og op til toppen, hvor luften bliver ledt ud. Det betyder at den er meget lydsvag. Denne 2013-udgave af Mac Pro er designet til at stå oven på skrivebordet, ikke under det, og den lave støj, det lækre kabinet og den beskedne størrelse betyder, at den er særdeles velegnet til lige præcis det. 

Apple Mac Pro

En enkelt blæser sørger for at Mac Pro er (næsten) lydløs

 

Apple er kendt for deres gennemarbejdede design, og den nye Mac Pro er ingen undtagelse. Når man drejer Mac’en rundt for at få adgang til udvidelsesportene på bagsiden (for så vidt man kan tale om en bagside på en cylinder), lyser de alle op. Selv hvis Mac Pro ikke er tændt, når man gør det, vil de alligevel lyse op, så man kan tilslutte eller frakoble eksterne enheder. Hvis man lader den stå et par sekunder vil de langsomt gå ud igen. Fikst.

Mac Pro’en har et glimrende udvalg af tilslutningsmuligheder. Der er fire højhastigheds USB 3.0-stik, og hele seks Thunderbolt-stik. De er baseret på Thunderbolt 2-protokollen, der kombinerer de to 10Gbps-kanaler, som første generation kunne tilbyde til en enkelt 20Gbps-kanal, hvilket gør den perfekt til at streame store mængder data såsom 4K-video. Da op til seks Thunderbolt-enheder kan kædes sammen til hvert stik, kan Mac Pro således tilsluttes op til 36 Thunderbolt enheder på en gang. Man kan, naturligvis, tilslutte Mini DisplayPort-skærme via et Thunderbolt-stik, og med de rigtige adaptere (som sælges separat), kan man også tilslutte ældre FireWire-enheder.

Der er også et HDMI-stik og to Gigabit Ethernet-stik, men ingen SD-kortlæser. Til trådløst netværk er der 802.11ac Wi-Fi og Bluetooth 4.0.

Alle versioner er udstyret med to GPU’er, der som standard enten er Dual AMD FirePro D300- eller D500-kort. Man har dog mulighed for at opgradere dem til D700 GPU’er med 6GB GDDR5 VRAM på Apple’s Online-butik. Processor-udvalget starter med en fire-kerne 3.7GHz Xeon 5, og fortsætter helt op til en 12-kerne 2.7GHz-chip. Hukommelsen er industristandard, og den kan man dermed selv opgradere. Mac Pro’en tager op til 64GB.

Den Mac Pro, som vi kiggede på tilbage i 2014 har en 3GHz otte-kerne Xeon E5 parret med et par AMD FirePro D700 GPU’er, 64GB RAM og 1TB PCIe-baseret flash-hukommelse. De to Mac Pro-modeller, man kan købe lige nu, ligger på henholdsvis 26.999 kr. og 35.999 kr hos Apple.

Apple Mac Pro

Fire USB- og seks Thunderbolt-stik betyder rigeligt med tilslutningsmuligheder

Gabe Carey har også bidraget til denne anmeldelse

Første gang anmeldt i 2014