Samsung klar med nye foldbare mobiler - Galaxy Z Fold 7 og Z Flip 7 - for første gang kommer der nu en Z Flip 7 FE

Galaxy Z Fold 7
(Foto: Peter Hoffmann)

Samsung Galaxy Z Fold 7 og Z Flip 7 er landet, og de har fået selskab af en mere overkommelig klaptelefon – Samsung Galaxy Z Flip 7 FE.

Samsung har i dag præsenteret den nye generation af sine foldbare smartphones med Galaxy Z Fold7 som flagskibet. Med en større og lysere skærm, forbedret ydeevne og endnu tættere integration af kunstig intelligens, skal Fold7 løfte både produktivitet og underholdning. Den følges af den mere kompakte Galaxy Z Flip7 og en ny budgetvenlig Flip7 FE-model.

Samsung Galaxy Z Fold 7 - Ultra tynd med kraftfulde kameraer

Fold 7 er den tyndeste og letteste model i serien til dato, men alligevel den mest kraftfulde. Når den foldes ud, forvandler den sig til en 8” tablet-lignende enhed med Dynamic AMOLED 2X-skærm, op til 2.600 nits lysstyrke og forbedret multitasking. One UI 8 og Android 16 giver adgang til en række nye AI-funktioner som realtidsoversættelse, generativ billedredigering og intelligent assistent med Gemini Live – nu optimeret til det store foldbare format.

Under overfladen ligger en Snapdragon 8 Elite-processor med op til 41 procent bedre AI-ydeevne, og kameraet har fået et markant løft med 200 MP hovedsensor og AI-baseret billedbehandling, så Z Fold 7 nu kommer med samme kamera som Galaxy S25 Ultra. Fold 7 lanceres fra 16.499 kroner og kommer i farverne Blue Shadow, Silver Shadow, Jetblack og Mint (online-eksklusiv).

Skærm og design Galaxy Z Fold 7 er Samsungs tyndeste og letteste Fold nogensinde – blot 215 gram og 8,9 mm i sammenfoldet tilstand. Den foldbare hovedskærm er vokset med 11 procent til 8", og leverer nu op til 2.600 nits i lysstyrke – en stor forbedring fra Fold 6’s 1.750 nits. Cover-skærmen har fået bredere 21:9-format, som giver en mere smartphone-lignende oplevelse i lukket tilstand.

Kameraer Z Fold 7 er udstyret med et nyt 200 MP hovedkamera – en væsentlig opgradering fra Z Fold 6's 50 MP-sensor. Takket være den nye ProVisual Engine leverer kameraet hurtigere billedbehandling, forbedret støjreduktion i mørke og 10-bit HDR-video med dybere kontrast og mere realistiske farver.

AI og software Med Android 16 og One UI 8 får Z Fold 7 adgang til en lang række nye Galaxy AI-funktioner, herunder Gemini Live, Circle to Search, Photo Assist og AI Results View. Funktionerne er optimeret til den store foldbare skærm og muliggør avanceret multitasking og indholdsskabelse, som ikke var tilgængelig i samme grad på Z Fold 6.

Ydeevne og batteri Batteriet er fortsat på 4.400 mAh, men den nye Snapdragon 8 Elite for Galaxy-chip giver op til 41 procent bedre AI-ydeevne, 38 procent hurtigere CPU og bedre strømeffektivitet. Det giver samlet set en hurtigere og mere responsiv enhed med forbedret batteritid i praksis – især ved brug af AI-tunge funktioner.

Swipe to scroll horizontally
Samsung Galaxy Z Fold 7: Specifikationer
Header Cell - Column 0

Samsung Galaxy Z Fold 7

Dimensioner (sammenfoldet)

72.8 x 158.4 x 8.9mm

Mål (åben)

143.2 x 158.4 x 4.2mm

Vægt

215g

OS

One UI 8, baseret på Android 16

Hovedskærm

8 tommer 120 Hz 1968 x 2184

Cover-skærm

6,5 tommer 120 Hz 1080 x 2520

Chipset

Qualcomm Snapdragon 8 Elite for Galaxy

RAM

12GB / 16GB

Lager

256GB / 512GB / 1TB

Batteri

4.400 mAh

Opladning

25 W kablet, hurtig trådløs, omvendt trådløs

Bagkameraer

200 MP hovedkamera, 12 MP ultravidvinkel, 10 MP teleobjektiv (3x zoom)

Frontkameraer

10MP, 10MP

Pris og tilgængelighed: Galaxy Z Fold7

  • Prisen starter ved 16.499 kroner

Galaxy Z Fold 7 kan forudbestilles fra den 9. juli og lander i danske butikker senere i juli. Priserne starter ved 16.499 kroner for 256 GB-modellen, 17.499 kroner for 512 GB og 19.999 kroner for 1 TB-versionen. Fold 7 fås i farverne Blue Shadow, Silver Shadow, Jetblack og Mint (kun online).

Galaxy Z Flip7 og Flip7 FE: Kompakt design og masser af AI

Samsung har også introduceret hele to nye telefoner i Z Flip-serien: Z Flip 7 og Z Flip 7 FE.

Galaxy Z Flip 7 bringer Samsungs AI-platform til et mere lommevenligt format med ny kant-til-kant FlexWindow. Den nye 4,1" coverskærm er ikke blot større – den understøtter nu stemmestyring, notifikationer, kamera, kalendere og endda Google Gemini direkte fra forsiden.

Den interne 6,9” AMOLED-skærm med 120 Hz opdateringshastighed suppleres af en ny Exynos 3nm-processor og et større 4.300 mAh batteri, som giver op til 31 timers videoafspilning. Kameraet er opgraderet med 50 MP vidvinkel og nye AI-værktøjer som realtidsfiltre, automatisk støjreduktion og portrætfunktioner. Flip 7 understøtter nu også Samsung DeX, hvilket gør det muligt at bruge mobilen som pc ved tilslutning til ekstern skærm.

Sideløbende introducerer Samsung Flip 7 FE – en mere tilgængelig version med mindre coverskærm og lavere pris. Den tilbyder stadig 50 MP kamera, 6,7" hovedskærm og One UI 8 med mange af de samme AI-funktioner, dog med lidt lavere specifikationer og Exynos 2400-processor.

Pris og tilgængelighed: Galaxy Z Flip 7 og Flip 7 FE

  • Forudbestillinger åbner den 9. juli.
  • Forsendelsen begynder den 25. juli.
  • Galaxy Z Flip 7 starter ved 9.499 kroner
  • Galaxy Z Flip 7 FE starter ved 7.999 kroner.

Galaxy Z Flip7 kan forudbestilles fra den 9. juli og bliver tilgængelig fra midt/slut juli. Flip7 koster 9.499 kroner for 256 GB og 10.499 kroner for 512 GB. Den fås i farverne Jetblack, Blue Shadow, Coralred og Mint (online-eksklusiv).

Flip7 FE kommer til en startpris på 7.999 kroner for 128 GB og 8.499 kroner for 256 GB og fås i sort og hvid.

Swipe to scroll horizontally
Samsung Galaxy Z Flip 7/Galaxy Z Flip 7 FE: Specifikationer
Header Cell - Column 0

Samsung Galaxy Z Flip 7

Samsung Galaxy Z Flip 7 FE

Mål (foldet)

75.2 / 85.5 / 13.7mm

85.1 x 71.9 x 14.9mm

Mål (udfoldet)

75.2 / 166.7 / 6.5mm

71.9 x 165.1 x 6.9mm

Vægt

188g

187g

OS

One UI 8, baseret på Android 16

One UI 8, baseret på Android 16

Hovedskærm

6,9 tommer 120 Hz 1080 x 2520

6,7 tommer 120 Hz 1080 x 2640

Cover-skærm

4,1 tommer 120 Hz 948 x 1048

c3,4 tommer 60 Hz 720 x 748

Chipset

Exynos 2500

Exynos 2400

RAM

12GB

8GB

Lager

256GB / 512GB

128GB / 256GB

Batteri

4.300 mAh

4.000 mAh

Opladning

25 W kablet, hurtig trådløs, omvendt trådløs

25 W kablet, hurtig trådløs, omvendt trådløs

Bagkameraer

50 MP hovedkamera, 12 MP ultravidvinkel

50 MP hovedkamera, 12 MP ultravidvinkel

Frontkameraer

10MP

10MP

Galaxy Watch 8-serien: Sundhed og komfort i ny indpakning

Galaxy Watch 8

(Image credit: Peter Hoffmann)

Sammen med de foldbare telefoner lanceres også Galaxy Watch 8 og Watch 8 Classic – begge med et redesignet og slankere format. Urene er 11 procent tyndere end tidligere modeller og fås i flere størrelser og farver.

Galaxy Watch 8 og Watch 8 Classic bygger videre på Samsungs sundhedsplatform med nye AI-drevne funktioner og forbedret hardware. Urene får en funktion, der hedder Antioxidant Index, der måler kroppens niveau af carotenoider på få sekunder. Niveauet af carotenoider er en indikator for cellebeskyttelse og sund aldring, og ved at måle indholdet, får brugerne nu en konkret indikator på deres livsstil. Samtidig giver Vascular Load indblik i kredsløbets belastning under søvn, mens Energi Score kombinerer fysiske og mentale data for at vise dit daglige energiniveau.

Skærmen er op til 50 procent lysere med en maksimal lysstyrke på 3.000 nits, og det nye 3nm Exynos W1000-chipset leverer både bedre ydeevne og strømstyring. Dobbeltfrekvens-GPS sikrer mere præcis lokationssporing, og det nye "Lug"-system forbedrer komfort og pasform. Watch 8 er samtidig det første ur med Wear OS 6 og integreret Google Gemini, så du kan bruge naturlig tale til at starte træning, få vejrudsigter eller styre dine apps – direkte fra håndleddet.

Watch 8 fås i 40 og 44 mm i farverne Graphite og Silver, mens Classic-udgaven med roterende krans fås i 46 mm og farverne Black og White. Alle modeller understøtter hurtig trådløs opladning og har op til 64 GB intern hukommelse.

Pris og tilgængelighed: Galaxy Watch 8-serien

  • Galaxy Watch8 (40 mm eller 44 mm): fra 2.999 kroner
  • Galaxy Watch8 Classic (46 mm): fra 3.999 kroner

Watch 8-serien kan forudbestilles fra 9. juli og bliver tilgængelig fra den 25. juli. Urene kommer i hvid og sort.

Læs også...

TOPICS
Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.