Bedste Pixel-mobiler 2024: 4 testvindere fra Google lige nu

Sammenlignet med nogle andre mærker på markedet er det faktisk ret nemt at vælge den bedste Pixel-mobiltelefon 2024. Mens ældre Pixel-modeller stadig er tilgængelige, har vi fokuseret denne topliste på de nyeste Google-telefoner, fordi de kommer med den bedste hardware og software, som søgegiganten har at tilbyde.

Der er kun fire modeller på denne liste, men de er nogle af de bedste Android-telefoner og udgør nogle af de bedste telefoner, man kan købe lige nu. Du finder en high-end flagskibsmodel, en Pixel til dem, der ikke vil have en "pro"-model, en sammenklappelig Pixel og en budgetvenlig Pixel a-serie, der tilbyder mange funktioner til et rimeligt beløb.

Så læs videre for at finde ud af, hvilke modeller der udgør de bedste Google Pixel-telefoner lige nu, og hvilken der er den bedste løsning for dig.

Bedste Pixel-mobiler - Det hurtige overblik

De bedste Pixel-mobiler 2024 - Bedst i test lige nu

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Nedenfor finder du dybdegående anmeldelser af alle modellerne på vores topliste over de bedste Pixel-mobiler lige nu. Du finder også links til de fulde anmeldelser af hver model samt shopping-links til de forhandlere, der har de bedste priser på telefonerne i dag.

Bedste Pixel-mobiler - Google Pixel 8 Pro

Bagsiden af en hvid Google Pixel 8 Pro.

(Image credit: Future / Philip Berne)
Den absolut bedste Pixel-mobil lige nu.

Specifikationer

Udgivelsesdato: oktober 2023
Vægt: 213g
Dimensioner: 162,6 x 76,5 x 8,8 mm
OS: Android 14
Skærmstørrelse: 6,7 tommer
Opløsning: 1344 x 2992
CPU: Google Tensor G3
RAM: 12GB
Lagerplads: 128GB/256GB/512GB/1TB
Batteri: 5.050 mAh
Bagkamera: 50MP + 48MP + 48MP
Frontkamera: 10,5MP

Grunde til at købe

+
Fantastisk, opdateret Pixel-design
+
Nyttige funktioner understøttet af AI
+
Utrolige 7 år med softwareopdateringer

Grunde til at lade være

-
Nogle funktioner er svære at finde
-
Nogle AI-funktioner er uhyggelige og upersonlige
-
Kameraet slår ikke iPhone 15 Pro 

Vi starter med en fremragende allrounder, Pixel 8 Pro, som uden tvivl er Googles bedste Pixel til dato, og som og baner vejen for virksomhedens vision om fremtidens telefoner; især med hensyn til kameraet.

Den har en fantastisk skærm, der er større og mere lysstærk end konkurrenterne i samme prisklasse, mens AI forbedrer telefonens kvalitet på fotofronten, så den skiller sig ud som en af de bedste på markedet. Nogle af de nyeste AI-fokuserede funktioner kan føles lidt overdrevne, men de bidrager også til et unikt tilbud, der spiller på Googles styrker.

Løftet om syv års opdateringer er også en fantastisk tilføjelse, der overgår stort set alt andet, markedet har at byde på, hvilket giver telefonen en fantastisk værdi og lang levetid som resultat.

Læs hele testen af  Google Pixel 8 Pro

Bedste Pixel-mobiler - Google Pixel 8

Google Pixel 8 i hvid ligger på et krøllet brunt papir.

(Image credit: Future | Alex Walker-Todd)
Den bedste Pixel-mobiltelefon på mellemniveau til en lidt mere overkommelig pris.

Specifikationer

Udgivelsesdato: oktober 2023
Vægt: 187g
Dimensioner: 150,5 x 70,8 x 8,9 mm
OS: Android 14
Skærmstørrelse: 6,2 tommer
Opløsning: 1080 x 2400
CPU: Google Tensor G3
RAM: 8GB
Lagerplads: 128GB/256GB
Batteri: 4.575 mAh
Bagkamera: 50MP + 12MP
Frontkamera: 10,5MP

Grunde til at købe

+
Ny Tensor-chip
+
Opdateret Pixel-design
+
AI-kameratricks

Grunde til at lade være

-
Mindre designændringer
-
Minimale kameraopgraderinger

Selvfølgelig er det ikke den billigste Pixel, du finder på denne topliste, men den nyeste Pixel 8 på mellemniveau giver meget værdi for pengene ved at kombinere Googles nyeste Tensor-chipsæt med deres nyeste AI-baserede billeddannelses- og behandlingsfunktioner, alt sammen i en attraktiv pakke.

Google har endelig bragt sin ikke-Pro Pixel op over 90 Hz opdateringshastighed med "Actua"-OLED-skærmen på Pixel 8, mens dens proportioner sammen med et nyt, mere afrundet design i forhold til Pixel 7-serien giver en opdateret æstetik med bedre ergonomi.

Du har stadig kun to kameraer på bagsiden - sammenlignet med Pixel 8 Pro's tre - men de viser imponerende alsidighed og endda anstændig hybridzoom op til 8x. Googles Magic Editor og Audio Eraser kan hæve niveauet for foto- og videooptagelse ud over, hvad telefonen faktisk kan optage, hvilket kan få optagelse med enhver af de nye Pixels til at føles lidt falsk, men de er alligevel imponerende funktioner.

Ligesom Pro-versionen får Pixel 8 også syv års softwareopdateringer, hvilket giver denne imponerende prisvenlige flagskibsmodel en endnu bedre værdi.

Læs hele testen af Google Pixel 8

Bedste Pixel-mobiler - Google Pixel Fold

Google Pixel Fold holdes op i lukket position med den hvide bagside af mobilen vendt opad.

(Image credit: Future / Lance Ulanoff)
Den første foldbare mobiltelefon fra Google er fantastisk.

Specifikationer

Släppdatum: juni 2023
Vikt: 283g
Dimensioner: 139,7 x 79,5 x 12,1 mm / 139,7 x 158,7 x 5,8 mm
OS: Android 13
Skärmstorlek: 7,6 tum / 5,8 tum
Upplösning: 2208 x 1840 / 2092 x 1080
CPU: Google Tensor G2
RAM: 12GB (LPDDR 5)
Lagring: 256GB / 512GB
Batteri: 4 727 mAh
Bakre kamera: 48 MP (huvudkamera) + 10,8 MP (ultravidvinkelskamera) + 10,8 MP (5X telefotokamera)
Främre kamera: 8MP

Grunde til at købe

+
Kompromisløs frontskærm
+
Fremragende konstruktion
+
Gode kameraer og fototricks

Grunde til at lade være

-
Bred ramme rundt om skærmen
-
Svært at få den til at ligge helt fladt
-
Prisen kræver en del forklaring

Google Pixel Fold er kommet lidt sent ind på det foldbare marked, og officielt kan den slet ikke købes i Danmark - endnu. Men telefonen er en telefon/tablet-kombination, som vores amerikanske kollegaer synes, er en fornøjelse at bruge. Derfor er den med på listen, og vi håber, at Google snart lancerer den herhjemme. 

Fra konstruktionen - inklusive de præcise hængsler - til de højopløselige skærme er Pixel Fold en gennemtænkt Android-enhed, der fungerer lige så godt som en lille (men klodset) 5,8-tommers telefon eller, udfoldet, som en 7,6-tommers minitablet. Den har ret store kanter, især sammenlignet med Samsung. Og ja, der er også en foldelinje i midten. Bare rolig, når du først er begyndt at bruge disse enheder, vil du opdage, at folderne ikke betyder ret meget og holde op med at lægge mærke til dem.

Googles egen Pixel-brugerflade er mere enkel end Samsungs noget proppede One UI, men apps ser generelt bedre ud på Samsungs seneste foldbare enheder. Det er et bevidst valg fra Googles side at tvinge Android-apps til at understøtte foldbare enheder, men det er en hård oplevelse for brugerne i overgangsperioden.

Den er også ret dyr med en pris på næsten 1.799 dollars. Det bliver cirka 12.400 kroner. Men det er Googles officielle pris, og da den skal importeres af andre, er den reele pris i Danmark lige over 13.000 kroner. Til prisen får du dybest set to premium-enheder i én. Men i betragtning af, at Pixel Fold-modellen blev lanceret i 2023, får du ikke helt så skarpe specifikationer som på nyere foldbare fra andre producenter.  

Men hvis du kan lide foldbare enheder, vil Pixel Fold give dig en magisk oplevelse, selv om prisen ikke ligefrem er en drømmepris. 

Læs  testen (på engelsk) af Google Pixel Fold

Bedste Pixel-mobiler - Google Pixel 8a

Google Pixel 8a i lysegrøn.

(Image credit: Philip Berne / Future)
Den bedste billige Pixel-mobiltelefon lige nu.

Specifikationer

Vægt: 188g
Dimensioner: 152,1 x 72,7 x 8,9 mm
OS: Android 14
Skærmstørrelse: 6,1 tommer
Opløsning: 1080 x 2400
CPU: Google Tensor G2
RAM: 8GB
Lagerplads: 128GB / 256GB
Batteri: 4.492 mAh
Bagkamera : 64MP (vidvinkel), 13MP (ultravidvinkel)
Frontkamera: 13MP

Grunde til at købe

+
Samme kraftfulde processor som Pixel 8 og Pixel 8 Pro
+
Nyttige AI-værktøjer til skrivning og fotoredigering
+
Syv år med Android-opdateringer

Grunde til at lade være

-
Svagere ydeevne sammenlignet med Snapdragon-chips
-
Kameraerne er bedre på de dyrere Pixel-mobiler
-
Batterilevetiden er ikke fantastisk

Ved første øjekast kan man godt trække på skuldrene af Google Pixel 8a som en lille ændring i forhold til Pixel 7a. Men når man graver lidt dybere, bliver det hurtigt klart, hvorfor Pixel 8a er vores topvalg som den bedste budgetmobil fra Google lige nu.

Ikke alene fortsætter den med det iøjnefaldende design fra de sidste to generationer af Pixel-telefoner med det rektangulære kameramodul, men Pixel 8a tilbyder også et sæt stilfulde farver og ikke mindst Tensor G3-chippen. Det er samme chipsæt som Pixel 8 og Pixel 8 Pro. Det giver Pixel 8a adgang til en lang række smarte AI-drevne funktioner, som f.eks. evnen til at bruge generativ AI til at lave fotos helt om. Der er endda Google Gamini AI indbygget i Gmail-appen, som kan bruge intelligent behandling til at skrive e-mails.

Der er også nogle gode kameraer på bagsiden, komplet med Googles fremragende billedbehandling, og samlet set får du en ret smart telefon til en fristende pris. Desuden burde syv års Android-opdateringer holde Pixel 8a kørende langt ud i fremtiden. 

Til gengæld er batterilevetiden ikke ligefrem fantastisk, og Tensor G3 er ikke en kraftfuld enhed som telefoner med Snapdragon-chips. Men som en allround-pakke til en budgetpris er Pixel 8a svær at slå.

Læs hele testen af Google Pixel 8a

Bedste Pixel-mobiler - Ofte stillede spørgsmål

Hvilken er den bedste Pixel-mobiltelefon 2024?

Google Pixel 8 Pro er i skrivende stund langt den bedste Pixel-telefon med sit tredobbelte bagkamera, store skærm og smarte funktioner, som gør den svær at slå. Google Pixel 8 er et solidt valg og en fremragende budgettelefon med masser af AI-funktioner. Nogle vil mene, at man kan argumentere for, at den er et bedre køb end den almindelige Pixel 8. For dem, der overvejer foldbare telefoner, er Pixel Fold en god start for Googles indtræden på markedet for foldbare enheder, men den er ikke for alle, og hvis du skal købe den i Danmark, er prisen svimlende høj. 

Sådan vælger du den rigtige Pixel-mobil til dig

Svaret på dette afhænger af, hvor meget du vil bruge. Pixel 8 Pro er en fantastisk flagskibstelefon med et væld af funktioner og imponerende specifikationer, men det er den dyreste af Pixel-telefonerne. Hvis du går ned til Pixel 8, sparer du en betydelig sum penge, men mister adgangen til en større skærm og et telefoto-kamera; nogle vil måske synes, at det er et acceptabelt kompromis.

Dem med et strammere budget bør overveje Pixel 8a, da den har meget af det, som dens flagskibssøskende kan tilbyde, men til en pris, der er meget mere overkommelig. Vi vil anbefale den til alle, der er interesserede i at prøve deres første Pixel-telefon.

Pixel Fold er værd at overveje, hvis du vil have en foldbar telefon, der er rimelig kompakt og leveres med Googles idealiserede version af Android. Men foldbare telefoner er ikke for alle.

Alle disse Pixel-telefoner har en fantastisk ydeevne, fremragende kameraer og et væld af smarte funktioner, men de imponerer ikke altid, når det gælder batterilevetid. Men uanset hvilken Pixel-telefon du vælger fra toplisten ovenfor, kan vi garantere, at du bliver glad.

Bedste Pixel-mobiler - Sådan tester vi

Vi har samarbejdet med det globale TechRadar-team om at teste alle de Pixel-mobiler, du finder på denne topliste. Vores tests spænder fra benchmarktests for at tjekke ren ydeevne til hverdagsbrug, så du kan være sikker på, at vi har sammensat denne liste baseret på objektive testresultater og erfaringer fra den virkelige verden.

Fordi vi ikke udelukkende baserer os på benchmarktests, men snarere på vores erfaringer med enhederne i den virkelige verden, kan vi få en klar idé om, hvordan de fungerer i løbet af dage og uger i ens liv; uanset om vi bruger telefonerne som vores hovedtelefon eller i kombination med en sammenlignelig telefon.

Det betyder, at vi gør alt fra afslappet webbrowsing og e-mailhåndtering til spil og film på telefonerne, og vi strækker os endda til at skabe noget indhold. Vi dykker selvfølgelig også ned i eventuelle specialfunktioner, især AI-fokuserede, for at se, om de lever op til hypen.

Generelt er de vigtigste fokusområder i vores anmeldelser telefonens design, skærm, kameraer, ydeevne, software og batterilevetid, men vi tager også hensyn til pris og levetid, når vi kommer til vores endelige dom.

TOPICS
Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra