Vellyd nu i sort højglans
Beosound 1 på markedet i en ny farve
Bang & Olufsen har netop sendt deres bærbare og trådløse højttaler Beosound 1 på markedet i en ny farve: Piano Black Limited Edition. Som navnet antyder, bør du ikke tøve alt for længe, hvis du vil have fingrene i den sorte højglans-version af højttalersystemet, da der er tale om et begrænset oplag.
Piano Black Limited Edition er skabt ved at polere og anodisere belægningen på aluminiumskabinettet, indtil den sorte farve fremstår med en særlig dybde og glans. Bag højglans-facaden byder modellen på præcis de samme features, der allerede har gjort Beosound 1 til en bestseller for Bang & Olufsen.
Den kraftfulde højttaler sender lyden 360 grader rundt i lokalet, den har integreret adgang til Spotify, Deezer samt TuneIn. Desuden kommer den med Chromecast built-in, Bluetooth, AirPlay, Spotify Connect og DLNA. Prisen er 9.995 kr.
Foto: Bang & Olufsen/Pressefoto
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.