ROG Phone kan nu fås i Danmark, men kun i et begrænset antal
Lynhurtig Gaming-mobil med masser af kræfter
Som vi her på TechRadar kunne fortælle tilbage i juni, så fremviste Republic of Gamers deres første Gaming Smartphone på Computex 2018, og nu er den så klar til salg her i Danmark.
Men er du interesseret i den nye Gaming-mobil med det indlysende navn ROG Phone, så skal du nok skynde dig lidt. Foreløbig er det kun det butikskæden Power, der har fået fingre i den, og det er endda kun i et begrænset antal, som firmaet allerede nu modtager forudbestillinger på. Det skriver producenten af den nye gaming mobil, Asus, i en pressemeddelelse, hvoraf det også fremgår, at forventer at kunne levere den i uge 43.
Prisen er på 6.990 kroner, mens så får man også et stykke legetøj med masser af gaming-kræfter. ROG Phone kommer med 2,96 GHz Qualcomm Snapdragon 845, Qualcomm Adreno 630 og GameCool vapor-chamber køling.
Den seks tommer store smartphone er optimeret til spil med blandt andet programmérbare ultrasonic AirTrigger sensorer og et kraftfuldt force-feedback system. Desuden kan man købe masser af udstyr, såsom en TwinView Dock, Mobile Desktop Dock og Gamevice controller med WiGig Dock.
Skærmen er en AMOLED HDR-skærm med 90Hz opdateringshastighed, 1 ms responstid og 108 % DCI-P3 gamut.
Spiller du længere tid ad gangen, så kan du montere den medfølgende AeroActive Cooler, der er en ekstern blæser.
Som nævnt skal du nok skynde dig at tjekke den ud, ikke mindst fordi du også får en en Gamevice-controller med i købet ved forudbestilling.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.