Apples nye computere i MacBook Pro-serien kommer med en overraskende god nyhed. For første gang siden 2012 kan MacBook-ejere, med teknisk snilde, selv skifte batteriet på deres MacBook Pro.
Batteriet er den mest udsatte sliddel i en computer. Derfor er det vigtigt, at kunne skille computeren ad uden alt for meget bøvl og via et nyt batteri give maskinen et nyt liv.
Det er iFixit, der har gjort opdagelsen. iFixit har speciale i at vurdere, hvor let eller svært det er, at reparere elektronik som computere og telefoner. Det skriver Ekstra Bladet.
- De bedste laptops i 2021
- Bedste gaming-laptops til prisen
- Er gratis antivirus nok til at beskytte min computer?
Den nye MacBook Pro kommer med en ny processortype, der giver alle andre bærbare computere på markedet baghjul.
Problemet med computere fra Apple har været, at batterierne var limet fast.
På MacBook Pro fra 2018 var tastaturet, højtalere og batteriet således limet sammen, så de praktisk talt var umulige at få fra hinanden.
Dengang gav iFixit en score på 1 ud af 10. 1 angav at produktet stort set var umuligt at reparere.
Da iFixit tog bagsiden af MacBook Pro 2021, kunne de se, at batterierne ligger direkte tilgængelige. Hvad bedre er, så har Apple indsat ”pull tabs”, der er små ”strips”, som gør, at batteriet kan frigøres.
For at få batteriet helt ud, skal trackpadden afmonteres. Du kan læse mere om proceduren her.
Dette er den første fornuftige DIY (Do It Yourself) batteriudskiftningsprocedure siden 2012, skriver iFixit ifølge Ekstra Bladet i deres foreløbige konklusion.
Hvis du har det rigtige værktøj og det rette håndelag, kan du selv skifte batteriet og spare penge. Selve batteripakken koster mellem 550 og 1.000 kroner på nettet - alt efter hvilken model batteriet er til.
"Prisen for professionel batteriudskiftning på MacBook Pro 16" (Model A2141) koster 1.299 kroner hos os", fortæller direktør i kæden GreenMind, Jakob Højland, til Ekstra Bladet.
Den samme reparation vil Apple have 1.599 kroner for.