At dømme efter det seneste preview er oktober-opdateringen af Windows 10 lige på trapperne

Windows 10

Microsoft har udsendt en ny preview-version af Windows 10, og det seneste build ser ud til at være tæt på den endelige version. I hvert fald, hvis man skal dømme ud fra manglen på nye features kombineret med kun små tekstændringer i det relaterede blog-indlæg.

Build 17763 til den kommende oktober 2018-opdatering (Redstone 5) er nu i sidste fase, og som nævnt er der ingen nye features, ligesom der kun er tale om kun få tweaks og justeringer af operativsystemet.

Det inkluderer små fejrettelser af skærm-skalering og problemer med enkelte Bluetooth-enheder. Hertil kommer problemer med for stort batteriforbrug i enkelte apps på nogle bærbare. (OneNote er nævnt som et eksempel).

Det mest interessante i den medfølgende detaljerede blog-post om ændringerne er følgende linjer fra chefen for Windows Insider test-forløbet, Dona Sarkar: Build-vandmærket i det nederste højre hjørne af skærmen er ikke længere til stede, men det betyder ikke, at vi er færdige…"

 Ændring i sprogbrug 

Så det, Dona skriver er, at der ikke er tale om et færdigt produkt i ordets bogstavelige betydning, men alligevel er der tale om en ændring i sprogbruget i forhold til de sidste par builds, hvor det har været noget tydeligere understreget, "at vi ikke er færdige endnu".

Det kan selvfølgelig være, at vi ikke skal lægge for meget i ordvalget, men det kan på den anden side også betyde, at dette rent faktisk er det sidste build, og at den bare ikke har fået et navn endnu. Så med andre ord: Den store opdatering er ved at være færdig og mangler blot et par sidste tweaks og feedback fra testpersoner.

Det betyder, at vi måske får oktober 2018-opdateringen tidligt på måneden.

I mellemtiden har vi lige hørt fra Microsoft, at der er et par ting, der ikke er med i den kommende Windows 10-udgave, blandt andet klippeværktøjet. (Vi kan dog berolige med, at muligheden for at tage skærmbilleder stadig vil være til stede).