Test: Robotstøvsuger med moppe giver grundigere rengøring
Med kraftig sugeevne, varme moppefunktioner og avanceret forhindringsnavigation går MOVA V50 Ultra efter toppen af markedet – perfekt til familier med børn og kæledyr.

MOVA er et selskab under Dreame, som er kendt for smart home-løsninger, og især kendt for støvsugere og robotstøvsugere med avancerede funktioner. Mova V50 Ultra er virksomhedens nye topmodel, og den og kombinerer en række funktioner, som skal give brugeren en mere grundig og hygiejnisk rengøring med minimal indsats.
MOVA V50 Ultra Complete er en avanceret robotstøvsuger og gulvvasker i high-end-klassen, der skal hæve barren for automatiseret rengøring i hjemmet. Med funktioner som opvarmet gulvvask, avanceret kamerabaseret genkendelse af beskidte områder og fuldautomatisk vedligeholdelse, retter den sig mod travle familier og kæledyrsejere, som gerne vil bruge mindre tid på den daglig rengøring.
Robotstøvsugere har de seneste år gennemgået en teknologisk udvikling med stigende fokus på selvrens, smart navigation og kombineret støvsugning og gulvvask. Prislejet for avancerede modeller ligger typisk mellem 7.000 og 12.000 kroner – og netop her placerer MOVA sig med V50 Ultra i af toppen af dét marked.
V50 Ultra Complete fra MOVA er en robotstøvsuger i premiumklassen, der kombinerer støvsugning og gulvvask i samme arbejdsgang. Efter vask renser og tørrer den moppen, så man som bruger bare skal sørge for at tømme spildevand og tilføje friskt vand ind imellem. Du kan oven i købet styre støvsugeren med stemmen og livestream video fra støvsugeren i den gratis app.
Mova V50 Ultra Complete har en kraftig sugeevne på op til 24.000 Pa, som understøttes af et anti-tangle børstesystem kaldet TroboWave DuoBrush. Det skal sikre, at hår ikke vikler sig ind i børsterullerne.
Stærk på funktioner – men dyr
V50 Ultra Complete er ikke uden konkurrence. Sammenlignet med topmodeller fra eksempelvis Roborock og Dreame matcher den eller overgår dem på flere punkter, især når det gælder sugeevne, forhindringsnavigation og automatiseret vedligeholdelse. Dog er prisen også i den høje ende: Den vejledende pris er 1.499 euro – svarende til omkring 12.690 kroner – hvilket gør den dyrere end mange af konkurrenterne.
Til gengæld kommer den også med en virkelig lang liste af funktioner, både mht. støvsugning og når det gælder gulvvask.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Avanceret støvsugning
Støvsugeren har en kraftig sugeevne på op til 24.000Pa sugeevne. Den har en anti-tangle hovedbørste med gummibørste og hårbørste, en sidebørste, der kan køre længere ud, for at komme ind i hjørnerne, og så kan støvsugeren klatre over forhindringer som dørtrin på op til 6 centimeters højde.
Den er udstyret med et kamera, som kommer op ad toppen. Men skal den ind under møbler og forhindringer, kan den køre kameraet ned igen og i stedet navigere ved hjælp af et kamera på "forsiden". Så måler støvsugeren kun 89mm i højden og kan derfor letter komme under møblerne. Det er en genial funktion, hvis du f.eks. vil rengøre under sofaer eller senge.
I brug
Inden første støvsugning skal støvsugeren have lov til at køre en tur i lejligheden for at kortlægge møbler, lokaler osv. Den gemmer kortet og opdeler boligen i lokaler, som man kan se på oversigtskortet i appen. Herefter skal man bare fylde vand i vandbeholderen i toppen og fylde de to typer sæbe (normal og til særligt beskidte områder, hvor f.eks. kæledyr har grisset) i de indvendige sæbeskuffer. Så er Mova V50 Ultra Complet køreklar.
Robotten inddeler boligen efter lokaler, så man kan f.eks. bede den om at gøre rent i hele lejligheden eller bare i udvalgte lokaler. Selv om robotten kan tilpasses utroligt meget, så kan man altså også bare sætte den til at støvsuge og vaske gulv på bestemte tidspunkter. Det kan være dagligt, i hverdagene eller i weekenderne, som det nu passer. Man skal dog stadig selv fylde rent vand og tømme spildevand og skifte støvsugerposer.
Støvsugeren kan selv påmontere mopperne, så den kan støvsuge og moppe på samme tur. Når den støvsuger, er mopperne hævet op, så de ikke bliver beskidte. Og når den vasker gulv, sænker den mopperne og hæver til gengæld sidebørste og støvsugerrullerne, så de ikke bliver våde. Her oplevede vi dog flere gange, at sidebørsterne kørte samtidig med gulvvask, hvilket ikke er optimalt.
Man kan aktivere V50 via appen, men hvis man er hjemme, kan man også bare sige til den, hvad man gerne vil have den til. Den taler kun engelsk, men reagerer så også hurtigt, når vi beder den om at støvsuge eller gøre rent i udvalgte rum eller lejligheden. Den futter også hurtigt tilbage til docken, hvis vi beder den om det.
Rengør i dybden
Som udgangspunkt kører Mova V50 Ultra Complete rundt og klarer støvsugning og gulvvask på samme tur. Det fungerer fint, og gulvene er rene og pæne. Men det er også muligt at sætte den lille hjælper til at lave en grundig støvsugning, inden den kører tilbage og henter mopperne. Du kan også bede den om at gøre grundigere rent generelt eller du kan sætte den til automatisk at registrere særligt beskidte steder, for så at rengøre dem en ekstra gang, når den er færdig med første rengøring.
Kæledyrszoner og automatiske optagelser
Selv om Mova V50 Ultra Complete allerede er ret effektiv, når det gælder støvsugning og gulvvask, så gemmer den på en masse andre funktioner. Har du kæledyr, så kan du f.eks. få den til at gøre ekstra rent i områder, hvor mad og vandskålen står, omkring kattebakker eller i områder, hvor dyrene sover. Den har endda en særlig sæbe, som den kan bruge omkring disse områder. Det er i sig selv virkelig gode funktioner at få med, som vi dog ikke har testet i virkeligheden, da vi ikke har kæledyr. Men vi kan dufte forskellen i det område, som vi har udpeget som "kæledyrszone".
Du kan også udnytte kameraerne til andet end rengøring. Du kan f.eks. bede Mova V50 om at lave både fotos og video af dit kæledyr, hvis din hund eller kat gør noget sødt, når Mova kommer forbi.
Hvis du vil vide, hvad dit kæledyr laver lige nu, kan du endda sende Mova afsted i boligen for at finde din bedste ven. Der er simpelthen en knap, der sender Mova ud for at finde kæledyr! Nej, det har jo ikke noget med rengøring at gøre, men vi ser det nu alligevel som en smart funktion for kæledyrsejere.
AI og skånsom rengøring
Robotten kan selv genkende pletter på gulvet (skal aktiveres), og så kan den sørge for at vaske ekstra grundigt her. Du kan også bede den om at rengøre langs gulvets retning (hvis du f.eks. har trægulv), for at minimere slid og skrab på tværs af gulvbrædder.
Nem at gøre rent og tømme
Hver gang Mova har vasket gulv, får vi en meddelelse på telefonen, der minder os om at hælde spildevandet ud. Mht. støvsugerposen, så får vi også her en besked, når det er tid til at skifte. Det samme gælder i øvrigt påfyldning af vand eller sæbe. Alt kører ret automatisk, hvilket gør det nemt at bruge sin tid på andre ting.



Ufatteligt mange funktioner og muligheder
Listen over funktioner og muligheder med Mova V50 Ultra Complete er simpelthen utroligt lang. Det er muligt at justere på alt fra områder til typer af rengøring og alt muligt andet. Der er faktisk så mange funktioner og muligheder, at man næppe kommer til at tage dem alle i brug. Det er sandsynligvis også med til at gøre prisen så høj, som den er. Men hvis du kan finde den til lavere priser, er den bestemt værd at overveje. Det giver stadig en stor fleksibilitet, fordi man kan tilpasse rengøringen meget præcist efter sine behov.
Det allervigtigste er, at den gør det virkelig nemt at støvsuge og vaske gulv, uden at du skal løfte en finger. Vi har været begejstrede for at have den til test. For vi kan lige så godt være ærlige og indrømme, at vores gulv aldrig er blevet vasket så meget på så kort tid. Mova V50 Ultra Complete gør det bare utroligt nemt at klare den daglige rengøring.
Mova V50 Ultra Complete?
Køb den, hvis...
Du vil have en avanceret støvsuger, som letter rengøringen
Mova V50 Ultra Complete kommer med virkelig mange funktioner, hvor mange henvender sig til kæledyrsejere. Den selvtømmende støvsuger kræver ikke meget arbejde og gør grundigt rent.
Du har brug for at vaske gulv tit
Støvsugeren er også en effektiv gulvvasker, som kan indstilles til at vaske gulvene meget grundigt.
Du vil kunne tilpasse rengøringen til dine specifikke behov
Mova V50 Ultra Complete kan tilpasses utroligt meget, så du kan få rengjort dine gulve efter behov. Det er smart, og det kan ses på prisen.
Køb den ikke, hvis...
Du har et stramt budget
Mova V50 Ultra Complete hører til blandt de virkeligt dyre støvsugere på markedet. Så den kræver god plads i budgettet. Men så får du også en støvsuer/gulvvasker med utroligt mange funktioner.
Du har ikke brug for at vaske gulv særligt tit
Hvis du ikke rigtig har brug for gulvask eller støvsugning, så er det mange penge at betale for en støvsuger.
Du vil ikke bruge tid på alle mulige indstillingerfor til støvsugning og gulvvask
Mova V50 Ultra Complete har et hav af avancerede funktioner og indstillingsmuligheder. Hvis du bare vil have gulvet støvsuget ind imellem, kan du finde langt billigere og enkle løsninger.

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.