Robotstøvsuger med mekanisk arm samler dine sokker op
Robotstøvsugeren Saros Z70 gør ikke bare dine gulve rene, den rydder også op for dig, inden den støvsuger.
- Roborock Saros Z70 afsløret på CES 2025
- Første robovac med en mekanisk arm, der kan trækkes ind
- Kommer til salg i første halvdel af 2025
Robotstøvsugere bliver smartere og smartere, og de bedste robotstøvsugere i dag kan gøre alle mulige magiske ting. Desværre sker foregår de fleste ændringer på software-niveau, hvilket betyder, at de ikke er særligt synlige for den gennemsnitlige forbruger. Det er ikke tilfældet med Roborock Saros Z70 - som er udstyret med en indbygget robot-arm.
Ja, Saros Z70, der er blevet lanceret på teknologimessen CES 2025, har en udtrækkelig robotarm, som tager sig af oprydningen for dig. Den hedder OmniGrip 1.0, og det er første gang i verden, at en robotstøvsuger med en robot-arm bliver masseproduceret.
Vores amerikanske kollega har fået et smugkig på Z70, og beskriver oplevelsen som "helt fascinerende". Robotstøvsugeren ligner stort set enhver anden robotstøvsuger, bortset fra en mystisk skinnende luge, der sidder i toppen. Når man beder om det, åbner denne luge sig majestætisk, og ud kommer en mekanisk arm med en tang for enden. Robotten spejder derefter efter genstande, som den har fået besked på at fjerne - for eksempel sokker eller sko - samler dem op og flytter dem til et nyt sted. Tangen kan strækkes og drejes både horisontalt og vertikalt for at nå sit bytte.
Det vil være muligt at indstille en bestemt adfærd i appen, så du kan f.eks. kan vælge at alt, hvad robotten genkender som en sok, skal lægges ved siden af din vasketøjskurv. På samme måde kan kasserede sko også flyttes til et bestemt »skoområde«, og det samme gælder ting som tøj eller skrald.
Dét letter selvfølgelig dit liv betragteligt, hvis du som mig godt kan finde på at smide sure sokker på gulvet. Samtidig betyder det også, at du får et renere gulv, fordi robotstøvsugeren lettere kan komme til, når der ikke ligger en masse skrammel og fylder.
Hvis tanken om autonome robotter med arme får dig til at føle dig lidt utilpas, kan vi berolige dig med, at Roborock også har nogle indbyggede sikkerhedsfunktioner. Alle OmniGrip 1.0's funktioner er helt deaktiverede som standard; ejeren skal angive præcis, hvordan armen skal fungere, via appen. Du vælger, hvilke objekter OmniGrip skal interagere med, og hvor de skal hen. Hvis du ikke gør det, bliver den bare stående bag døren permanent.
Der er en børnesikring og en sikkerhedsstopknap, for at sikre, at der ikke sker ulykker. Gribetangen har heller ikke ligefrem et jerngreb, der kan brække knogler eller knuse diamanter. Faktisk vil den sandsynligvis give dig et lidt slattent håndtryk, for det tungeste, den kan holde og løfte ad gangen er cirka de som et par sko vejer. Så selv om den en dag beslutter, at det er tid til en robot-revolution med overtagelse af verden, så er den altså ikke stærk nok til så meget som at slæbe din kat væk.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Apropos, så arbejder Roborock tilsyneladende på en funktion, hvor Saros Z70 faktisk vil kunne lege med din kat, mens du er ude! Så ja, Roborock Saros Z70 kan muligvis være det bedste, der er sket for alle, der flytter hjemmefra for første gang.
Der er altid masser af skør teknologi på CES, så man kunne godt tro, at denne opfindelse bare er endnu en prototype, der kun er skabt for at skabe opmærksomhed om et brand. Men ifølge Roborock, så er den (ægte) robotstøvsuger faktisk på vej i produktion. Ifølge planen skulle den komme til salg inden udgangen af juni i år.
Vi ved ikke, hvad den kommer til at koste, men den er øjeblikkeligt at finde øverst på min ønskeliste, når julen nærmer sig.
TechRadar will be extensively covering this year's CES, and will bring you all of the big announcements as they happen. Head over to our CES 2025 news page for the latest stories and our hands-on verdicts on everything from 8K TVs and foldable displays to new phones, laptops, smart home gadgets, and the latest in AI.
And don’t forget to follow us on TikTok and WhatsApp for the latest from the CES show floor!
Se også...
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
- Ruth HamiltonHomes Editor