Nye læk om Google Pixel Watch 4 peger på uændret pris – og en ny funktion til styrketræning
Den samme pris som sidste år?
- Google kan fryse prisen på Pixel Watch 4
- Pixel Watch 3 havde en startpris på 3.090 kroner
- Vi bør få se det nye ur næste måned
Med et Made by Google-event planlagt til onsdag den 20. august, er der ikke er lang tid tilbage, før Pixel Watch 4 lanceres – og et par nye lækager peger på den pris og de funktioner, vi kan forvente af denne nye smartur.
Ifølge Dealabs (via Android Authority) vil Google Pixel Watch 4 koste fra 399 euro for 41 mm-versionen eller 499 euro med LTE. De tilsvarende priser for 45 mm-modellen vil være henholdsvis 449 og 549 euro.
Det giver ikke meget mening at omregne disse tal til andre valutaer, da Google ikke fastsætter priserne på den måde internationalt, men det vigtige her er, at priserne er de samme som da Google Pixel Watch 3 blev lanceret.
Det tyder på, at Pixel Watch 4 sandsynligvis vil koste fra 3.090 kroner i Danmark (for 41 mm wi-fi-modellen) – så her skal Google have et stort plus i bogen for at holde prisen på samme niveau som før. Hvis lækket altså er rigtigt.
Ny funktion til styrketræning
Vores andet læk om Pixel Watch 4 kommer fra Android Headlines: Ifølge dem får uret en ny funktion til styrketræning, som du kan konfigurere via en særlig træningsfunktion, som Google skulle være i gang med at forberede.
Tanken synes at være, at funktionen giver dig mulighed for at skræddersy dine egne opvarmninger, nedkølinger og træningspas for at maksimere præstationen og mindske risikoen for skader. En anden funktion, AI-baserede løbereanbefalinger, bliver tilgængelig via Fitbit Premium.
Sammen med tidligere rygter om Pixel Watch 4 om større batteri og bedre mulighed for at reparere uret, begynder dette at ligne en solid opgradering af Pixel Watch-serien fra Google. Som sædvanlig er intet dog sikkert, før det er blevet officielt.
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Pixel Watch 4 bliver ikke den eneste nye enhed, der bliver præsenteret den 20. august, da vi også vil se lanceringen af Google Pixel 10-serien. Vi rapporterer selvfølgelig om alle nyheder og lanceringer live, når tiden er inde.
Læs videre

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
- David NieldFreelance Contributor