TechRadar Konklusion
Denne S3-version af Px7 er imponerende i stort set alle henseender og er et af Bowers & Wilkins' allerbedste produkter, når man bedømmer det på, hvad man får for pengene.
For
- +
Afbalanceret, underholdende og helt igennem overbevisende lyd
- +
Imponerende kvalitet og finish
- +
Imponerende specifikationer (med flere funktioner på vej)
Imod
- -
Modtagelig for vindstøj
- -
Begrænsede fysiske knapper
- -
Prisen er høj
Hvorfor du kan stole på TechRadar
Bowers & Wilkins Px7 S3: Kort gennemgang
Den tredje udgave af Bowers & Wilkins' Px7 trådløse støjreducerende hovedtelefoner er den dyreste hidtil. For pengene får man så til gengæld også et par ekstremt velspillende hovedtelefoner - med stærke specifikationer som Bluetooth 5.3 med aptX Lossless-kompatibilitet og multipoint-forbindelse, lang batterilevetid og en skræddersyet støjreducering. Kort sagt: Bowers & Wilkins Px7 S3 leverer, hvor det tæller. Og der er mere på vej i form af rumlig lyd og Auracast-understøttelse via lovede opgraderinger.
De giver dig også absolut fremragende byggekvalitet og finish. Det er tydeligt at mærke, at disse hovedtelefoner er lavet med omtanke og talent hos Bowers & Wilkins. Det eneste, vi bemærkede i testen, var en smule følsomhed overfor vindstøj. Men så er der virkelig heller ikke andet sætte en finger på.
Deres nyeste aktive støjreduktion fungerer godt, og dermed er Bowers & Wilkins på niveau med mange af de bedste støjreducerende hovedtelefoner lige nu. Og taler vi lydkvalitet, så har vi faktisk svært ved at se, hvordan man skal gøre det meget bedre end Px7 S3 til prisen. De her hovedtelefoner imponerer simpelthen på alle områder. De leverer lyd, der er detaljeret og dynamisk, de har fremragende separation imellem elementerne, de har præcis og rytmisk lyd. Kort sagt: De er leverer engagerende og underholdende lyd.
Bowers & Wilkins Px7 S3: Pris og tilgængelighed
- Lanceret: 24. april 2025
- Pris: 3.199 kroner
Px7 S3 har en pris på 3.199 kroner. Det lyder som mange penge, men vi mener ærligt talt, at de er hver en krone værd. Men jo, prismæssigt befinder Px7 S3 sig ikke desto mindre i den allerøverste ende af 'premium/mainstream'-segmentet af de bedste bedste trådløse hovedtelefoner på markedet. Her har topmodeller fra Bose og Sony nærmet haft faste pladser i flere år. Så Px7 S3 er altså oppe imod nogle imponerende konkurrenter her. Og Px7 S3 leverer så lydkvalitet, byggetkvalitet og støjreducering, der absolut er på niveau med de bedste af konkurrenterne.
Bowers & Wilkins Px7 S3 review: Specifikationer
Vægt: | Ikke angivet |
Drivere: | 40mm biocellulose dynamic |
Batterilevetid: | 30 timer (ANC tændt) |
Styring: | app; stemme; fysisk |
Bluetooth: | 5.3 med aptX Lossless-understøttelse |
Bowers & Wilkins Px7 S3: Funktioner
- Bluetooth 5.3 med aptX Adaptive og understøttelse af aptX Lossless kodec
- Redesignede 40 mm biocellulose-drivere med diskret forstærkning
- 30 timers batterilevetid
Når det gælder de vigtigste ting, har Bowers & Wilkins udstyret Px7 S3 tilsyneladende uden at gå på kompromis. Det er måske et par relativt dyre hovedtelefoner, men du skal ikke være i tvivl om, at de leverer hvor det tæller.
Og selvom Bowers & Wilkins ifølge dem selv har fokuseret deres indsats om det fysiske design af Px7 S3 og om at opgradere det aktive støjreducerende system, betyder det ikke, at driverne ikke har fået opmærksomhed. Virksomheden erklærer sig måske offentligt meget tilfreds med den måde, den udgående Px7 S2e lød på, men de har foretaget masser af ændringer i et forsøg på at skabe bedre lyd - og det er lykkedes.
Så mens de 40 mm membranerne i sig selv er uændrede i forhold til den tidligere model, har Px7 S3 en ny svingspole, omarbejdet ophæng og opgraderet magnet. Hensigten er at mindske forvrængning og samtidig tilbyde overlegen dynamisk lyd. Og for første gang i et par Bowers & Wilkins over-ear-hovedtelefoner drives disse drivenheder af en dedikeret, diskret hovedtelefonforstærker - ideen er at forbedre den soniske skala og energi.
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Ud over at oplade batteriet (som i øvrigt holder op til 30 timers afspilning med aktiv støjreduktion slået til, og som kan få syv timers spilletid på bare 15 minutters opladning) kan USB-C-porten også bruges til dataoverførsel. Tilslut den til den digitale eller analoge udgang på en passende musikkilde, så kan du nyde indhold i 24bit/96kHz-kvalitet.
Trådløs flerpunktsforbindelse fungerer med Bluetooth 5.3, og ud over aptX Adaptive er S3 kompatibel med aptX Lossless-codec. Denne teknologi optimerer automatisk transmissionsopløsningen og giver dig mulighed for at høre, hvad dit abonnement på streamingtjenesterne Presto, Qobuz eller Tidal faktisk giver dig (Qobuz og Tidal er begge tilgængelige for direkte streaming i Bowers & Wilkins' Music-kontrolapp). Det er også hensigten at gøre Px7 S3 kompatibel med Bluetooth LE Audio (som inkluderer LC3-codec) og Auracast via en gratis firmwareopdatering »snart«. Understøttelse af rumlig lyd skulle også være på vej.
Ud over muligheden for at integrere (nogle af) de bedste streamingtjenester, der findes, giver 'Music'-kontrolappen også adgang til en fem-bånds EQ med hukommelse til at gemme nogle indstillinger samt forudindstillinger, herunder virksomhedens foretrukne 'True Sound'-indstillinger. Den giver dig mulighed for at slå støjreduktion til eller fra, aktivere 'transparens'-tilstand, justere slidfølsomheden, tjekke batteristatus og meget mere.
Stemmestyring er tilgængelig via din kildes indbyggede assistent, og der er nogle fysiske knapper på hver ørekop. På højre side er der »lydstyrke op/ned« og »afspil/pause« - disse knapper er blevet omformet for at hjælpe med betjeningen - og på venstre side er der en »tænd/sluk/Bluetooth-parring«-skyder og en »hurtig handling«-knap. Du kan bruge appen til at skifte funktion mellem "skifte imellem ANC-funktioner" og »aktivere stemmeassistent«. Det eneste, der virkelig mangler, er en fysisk knap til at »springe frem/tilbage«.
Det er ikke let at optimere den aktive støjreduktion uden at påvirke hovedtelefonernes lydmæssige ydeevne, men Bowers & Wilkins gør det godt. De har udviklet en ny ANC-platform helt fra bunden og har anvendt i alt otte mikrofoner til at overvåge drivernes output samt støj udefra i et forsøg på at tilbyde den bedste ANC nogensinde samt en enestående samtalekvalitet.
- Funktioner: 5 / 5
Bowers & Wilkins Px7 S3: Lydkvalitet
- Vidt åbent lydbillede samler alle elementer harmonisk
- Fantastisk tonal balance
- Detaljeret og dynamisk i lige høj grad
Vi kan lige så godt gå direkte til sagen: Bowers & Wilkins Px7 S3 er et par fantastiske hovedtelefoner rent lydmæssigt og er i vores øjne en virkelig god måde at bruge 3.199 kroner på. i hvert fald, hvis du vil have fremragende lydkvalitet med dig overalt i hverdagen.
Lydmæssigt er de virkelig godt afbalancerede - lyden er ret neutral bare med et lille strejf af varme for at forhindre, at tingene lyder stramme eller kølige. Toppen har bid, der er afbalanceret i forhold til substans, og i den modsatte ende er der vægt og rigelig variation. I mellemtonen kommer karakteren og evnerne hos så forskellige sangere som Mark E Smith og Aretha Franklin helt tydeligt til udtryk. Ud over den upåklagelige tonale balance gengiver Px7 S3 en enorm mængde fine detaljer, hvilket i høj grad bidrager til fornemmelsen af en komplet og ukompliceret gengivelse af optagelser.
Frekvensresponsen er lige så overbevisende - der er ingen antydning af, at noget område af frekvensområdet bliver underspillet eller overspillet. Og mens Bowers & Wilkins uden problemer kan få Holy Calamaf*** af Run the Jewels til at lyde lige så selvsikker og kompromisløs som noget andet, er kontrollen med baslyde så god, at det rytmiske udtryk er naturligt og sammenhængende. Den form for dynamisk variation, der er tydelig i denne optagelse, leverer hovedtelefonerne med stor sikkerhed, og der er en mærkbar distance mellem de mest og mindst intense passager.
Lydbilledet er stort og veldefineret. På trods af bredden og dybden i Px7 S3's præsentation, og på trods af at hvert element i musikken nærmest tydeligt skiller sig ud, så leverer hovedtelefonerne lyden i et harmonisk og samlet lyd, som får optagelser til at lyde som en helhed.
Hvad angår aktiv støjreduktion, har Bowers & Wilkins gjort store fremskridt med Px7 S3. Hovedtelefonerne håndterer afgørende de fleste eksterne lyde og kan gøre det uden at påvirke deres lyd det mindste. De er stadig ikke på niveau med de bedste støjreducerende hovedtelefoner fra Bose - det er ingen - men Bowers & Wilkins ANC leverer støjreducering, der ligger på topniveau, og som kan matche konkurrenterne fra Sennheiser, Sony og så videre.
Faktisk er den eneste forbedring vi umiddelbart kan få øje på en bedre undertrykkelse af vindstøj. Hvis du er uden og det blæser, vil du opdage, at Px7 S3 er mere modtagelig for vindstøj end en del andre hovedtelefoner på markedet. Det er på ingen måde en fatal fejl, men det er ikke desto mindre mærkbart. Men det siger en del om kvaliteten i Px7 S3, at det eneste vi kan finde at brokke os over (og vi skal både fremhæve det positive og det negative), er at de kunne være bedre til at håndtere støj fra blæsevejr...
- Lydkvalitet: 5 / 5
Bowers & Wilkins Px7 S3: Design
- Valg mellem tre finishes
- Slankere profil, redesignede arme og hovedbøjle
- Ser dyre ud og føles dyre
Ved første bekendtskab kan man godt tro, at Px7 S3 er den samme som den udgående Px7 S2e, hvad angår design - det var i hvert fald, hvad mit første blik fik mig til at tro. Men Bowers & Wilkins har tænkt lidt over denne nye models design og har foretaget nogle meget værdifulde justeringer uden på nogen måde at påvirke dens opfattede værdi.
For eksempel er ørekopperne nu betydeligt slankere i profilen. Tidligere Px7-modeller har fået brugeren til at se lidt, ja, Cyberman-agtig ud - ørekopperne og puderne var dybe nok til at øge bredden på brugerens hoved mere end en smule. Px7 S3 er ikke så slanke som f.eks. Sonos Ace, men de er helt klart pænere, og det giver et mindre iøjnefaldende look, når de er på plads.
En ny hovedbøjle og en nydesignet mekanisme i armen gør Px7 S3 meget nem at finde sig til rette i - en samlet vægt på 300 g spiller en rolle i den forbindelse - mens kontaktpunkterne i kunstlæder-over-memory-skum er godt polstrede. Og for første gang for Bowers & Wilkins kan den indre del af hovedbøjlen og ørepuderne fjernes og udskiftes (af en uddannet servicetekniker, naturligvis).
Stoffet på ydersiden af hovedbøjlen og ørekopperne ser godt ud og føles godt, og det vil vise sig at være slidstærkt, hvis man skal dømme efter tidligere Px7-modeller. Det smalle gitter, der adskiller den ydre del af ørekoppen fra ørepuderne, og som først blev set (i meget mindre skala) på de fantastiske Pi8 true wireless in-ears, gør det muligt for mikrofoner og Bluetooth-antenner at arbejde mere frit, men det faktum, at det er en flot designdetalje, gør heller ikke nogen skade.
Byggekvalitet og finish er grundlæggende upåklagelige, og den skjulte mekanisme til justering af hovedbøjlen fungerer med god præcision. Uanset om du vælger den sorte "antracit", den blå "indigo" eller den hvide "canvas", får du et par hovedtelefoner i flot design og lækker kvalitet.
Px7 S3 kan holdes i topform under transport takket være en dejlig robust bæretaske, der kun er et par millimeter mindre i hver retning end den taske, Px7 S2e rejste i. Ud over at beskytte hovedtelefonerne har den en lomme bag en magnetisk lukkende flap, hvor du kan opbevare USB-C/USB-C- og USB-C/3,5 mm-kabler.
- Design: 5 / 5
Bowers & Wilkins Px7 S3: Værdi
- Omfattende specifikationer
- Fremragende kvalitet og finish
- Klasseledende lyd
Selv om 3.199 kroner er mange penge, leverer Px7 S3 en stor indsats for at give dig værdi for pengene. Kvalitet og finis er grundlæggende virkelig god, og et gennemtænkt lille redesign har resulteret i et mere diskret, men samtidig førsteklasses udseende.
Specifikationerne er så gode, som de kan blive til prisen. Og hvad angår lydkvalitet, får du, i vores øjne den mest komplette og fremragende ydelse, som kan leveres for pengene.
- Værdi: 5 / 5
Skal du købe Bowers & Wilkins Px7 S3?
Sektion | Noter | Karakter |
|---|---|---|
Funktioner | Lavet uden kompromis, fremragende integreret app, solid batterilevetid. | 5 / 5 |
Lydkvalitet | Præcist styret lyd med masser af detaler og god balance, fremragende ANC, lidt udfordringer med vindstøj. Generelt fantastiske. | 5 / 5 |
Design | Slankere, redesignet hovedbøjle og bedre følelse med tre farver at vælge imellem. | 5 / 5 |
Værdi | Fremragende finish og fantastisk lyd og søjrecudering, betyder, at Px7 S3 er alle pengene værd, og mere til. | 5 / 5 |
Køb dem, hvis...
Du sætter lydkvalitet over alt andet
Den balance, som Px7 S3 har fundet, er virkelig god. De har lydmæssigt talent i alle afdelinger og er meget imponerende at lytte til.
Du kan lide pæne ting
Bowers & Wilkins ser ud føles endda som et førsteklasses produkt. Du får meget for pengene.
Du har tænkt dig at bære dem offentligt
Den nye slankere profil passer til Px7 S3, og du vil føle dig meget mindre iøjnefaldende, når du har dem på, end du gjorde med tidligere Px7'ere.
Køb dem ikke, hvis...
Du forventer omfattende funktionalitet
Der er masser af alternativer, som tilbyder touch-kontrol, høretest og alt det andet. Bowers & Wilkins har koncentreret sig om lydkvalitet.
Du er en utålmodig lytter
Du kan kun springe gennem numre ved at finde din mobil eller anden afspiller frem eller ved at bede din stemmeassistent om at gøre det. Der er ingen fysiske knapper, som kan styre musikken på hovedtelefonerne.
Du vil have lang batterilevetid
Px7 S3 leverer op til 30 timers spilletid. Og selv om det bestemt er acceptabelt, så findes der masser af hovedtelefoner, der kan holde i længere tid.
Bowers & Wilkins Px7 S3: Overvej også
Sony WH-1000XM5
Hvis du vil have alt, hvad der hedder udvidet funktionalitet, og samtidig nyde godt af en meget behagelig lyd og en god portion oplevet værdi, er Sonys ærværdige WH-1000XM5 fortsat stærke konkurrenter. De er betydeligt billigere end Px7 S3 og er fremragende allroundere, selvom de må give Bowers & Wilkins baghjul, når det drejer sig om direkte lydkvalitet.
Læs hele Sony WH-1000XM5 anmeldelsen
Bose QuietComfort Ultra
Hvis du er optaget af støjreduktion, er Bose QuietComfort Ultra stort set et standardvalg. Bowers & Wilkins har muligvis gjort fremskridt med ANC, hvad angår Px7 S3, men de må, ligesom alle andre mærker, indrømme, at Bose er førende i denne henseende. Ultra er dog ikke så dygtige til at lytte som Px7 S3.
Læs vores full Bose QuietComfort anmeldelse
Dali iO-8
Hvis du vil have et alternativ til Bowers & Wilkins, der kan matche dem i direkte lydkvalitet, så kommer det til at koste dig - du skal sandsynligvis punge ud med endnu flere penge for et par Dali iO-8. Det er dybt gennemførte hovedtelefoner med en fantastisk lyd, og det afspejles i prisen.
Læs hele vores anmeldelse af Dali iO-8
Sådan testede vi Bowers & Wilkins Px7 S3
- Trådløs forbindelse til en Apple iPhone 16 Pro og Pixel 9 Pro, trådløse og kablede forbindelser til en FiiO M15S digital lydafspiller
- En bred vifte af musik, en bred vifte af filtyper og -størrelser
- Indendørs og udendørs
Trådløs lyd med AAC- og aptX-codecs (afhængigt af kilde), mens den kablede lyd leverede op til 24bit/96kHz.
Vi lyttede på kontoret, ude i byen, i trafikken og i offentlige transport. Vi testede med en bred vifte af musik af mange forskellige filtyper og størrelser.
Læs mere om, hvordan vi tester

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.