Anmeldelse: Acer Swift 7

Verdens tyndeste laptop er alt for dyr

Acer Swift 7

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Med en pris, der er så høj, giver Acer Swift 7 os ikke de specifikationer, vi havde forventet. 

Intel processoren i denne bærbare har to store faktorer, som trækker ned, når det gælder performance – den indbyggede 7. generations chip, som er langt bagefter performance i forhold til 8. generations chippen, og den indbyggede Y-serie chip – designet til strømsparende, blæserløse enheder. Selv om der ikke er noget galt med sådan en processor, så er det et problem, at hovedkonkurrenterne til denne computer, som er i samme prisklasse og som ikke er meget tungere eller tykkere, gør brug af de potente Intel U-serie processorer… så de derfor giver en meget bedre performance. 

Benchmarks

Her kan du se, hvordan Acer Swift 7 klarede sig i vores forskellige benchmark tests:

3DMark Sky Diver: 3,174; Fire Strike: 829; Time Spy: 310
Cinebench CPU: 257 points; Graphics: 35 fps
GeekBench 4: 3,839 (single-core); 6,312 (multi-core)
PCMark 8 (Home Test): 2,576 points
PCMark 8 Battery Life: 4 timer og 10 minutter
Batterilevetid (TechRadar movie test): 8 timer og 45 minutter.

Som det fremgår af de forskellige benchmark tests, bliver Swift 7 slået af Spectre 13 i hver eneste performance-baserede benchmark – og den computer er altså kun er ca. 1,5 mm tykkere (og endda en smule lettere).

Det skyldes først og fremmest at den bærbare fra HP er udstyret med en 8. generations serie-U chip, sammenlignet med Swift 7s ældre, lav-energi chip. 

Historien gentager sig ved flere sammenligninger, hvor Huaweis løsning i særlig høj grad giver Swift 7 tæv med sit dedikerede grafikkort. Selv den 12-tommers MacBook opnår en lignende performance med en mindre kraftig Intel m3 processor fra samme generation, sikkert fordi Apple formår at fintune deres software og hardware for at få mest muligt ud af begge dele. 

Uanset, hvordan man vender og drejer det, så kan Swift 7 simpelthen ikke komme i nærheden af at yde, hvad dens konkurrenter, som er i samme prisklasse eller billigere, kan klare

Vi har endda set maskinen virke lidt langsom, når vi åbner annoncefyldte hjemmesider, eller når vi loader store medie-filer. 

Selv om den er 1,5 mm tyndere end resten af feltet, går man glip af meget med Acer Swift 7. 

Acer Swift 7

Batterilevetid

Vi må indrømme, at vi oplever, at Swift 7 leverer flotte tal, når det gælder batterilevetid, selv om de ikke helt lever op til Acers egne løfter på området. 

Acer påstår, at man kan få op til 10 timers brug på en opladning, men i vores test har vi set den holde til lidt over ni timers brug. 

Man vil sandsynligvis kunne få den til at køre en hel arbejdsdag, hvis man altså holder sig til relativt lette opgaver. I vores tests holder den kraftige MateBook X Pro og den meget populære MacBook lige så længe – og så er de begge billigere end denne laptop. 

Acer Swift 7

Windows Hello og indbygget LTE

To af de bedste features ved Swift 7 er dens biomtriske login og det indbyggede LTE netværk. 

Det biometriske login fungerer med en fingeraftrykslæser, som er indbygget i tastaturet ved Tab knappen. Opsætningen af fingeraftrykslæseren er lige så enkelt som på andre Windows bærbare, og det fungerer virkelig godt. Placeringen er god og det værdsætter vi i en tid, hvor andre brands stadigvæk har tendens til at placere den type sensorer de mest mærkelige steder. 

Den indbyggede LTE-forbindelse bliver styret via et Intel modem, der benytter sig af et elektronisk SIM kort eller eSIM, som er forbundet til et globalt mobil-netværk under Transatel, kendt som Ubigi. Hver Swift 7 kommer med 1GB data og en gratis måned, hvor man kan afprøve tjenesten. Herefter skal man købe et abonnement, som dækker næsten alle regioner – det meste af Afrika, noget af Centralasien, dele af Sydamerika og hele Australien. Tjenesten virker fint, når man er udendørs, men den bliver mere usikker og langsom, når man kommer ind i bygninger med tykke mure. Det er nu stadigvæk en fordel at have indbygget LTE, selv om det ville give mere mening for os, hvis vi kunne købe et abonnement hos en af de lokale udbydere i Danmark, hvor vi i forvejen 

Acer Swift 7

Den endelige dom

Acer Swift 7 er resultatet af Acers benhårde indsats for at lave ”verdens tyndeste” bærbare. Det mål er nået, men spørgsmålet er, hvilket produkt det efterlader forbrugerne med? Ærligt talt, et produkt, der alt for nemt bliver slået på både pris og performance. 

Du har måske verdens tyndeste bærbare, hvis du køber Acer Swift 7, men du har også en bærbar uden en ordentlig trackpad. Du har også en bærbar, der ikke er så kraftig som andre, billigere bærbare, som ikke er meget tykkere, men som stadig har samme premium-look. 

Selv om vi beundrer Acers flotte og modige design, som kommer frem i Swift 7, kan vi på ingen måde med ro i maven anbefale dig at købe denne laptop, medmindre du altså bare må opfylde din drøm om at eje verdens tyndeste laptop. 

  •  Images Credit: TechRadar 
TOPICS
Joe Osborne

Joe Osborne is the Senior Technology Editor at Insider Inc. His role is to leads the technology coverage team for the Business Insider Shopping team, facilitating expert reviews, comprehensive buying guides, snap deals news and more. Previously, Joe was TechRadar's US computing editor, leading reviews of everything from gaming PCs to internal components and accessories. In his spare time, Joe is a renowned Dungeons and Dragons dungeon master – and arguably the nicest man in tech.