ASUS stjal virkelig rampelyset på IFA 2022 teknologimessen i august 2022. Her viste de den flotte 17-tommer bærbar computer med noget så sjældent som en foldbar OLED-skærm frem. Maskinen, som er udviklet i samarbejde med Intel, har fået navnet ASUS Zenbook 17 Fold OLED.
Denne nye bærbare computer er Intel® Evo™-certificeret, hvilket betyder, at den opfylder strenge krav til et højt kvalitetsniveau. Det betyder blandt andet i denne Evo-generation, at maskinen er drevet af nogle af det bedste fra Intel, nemlig processorerne kaldet Alder Lake, og her er der tale om 12. generation og H-serien. Den skal også opfylde en masse andre krav, hvilket den nye ASUS-computer gør meget grundigt.
Men hvis du allerede nu er begyndt at drømme om en stor, foldbar skærm i tasken, skal du måske lige slå nødbremsen til. Prisen for den foldbare herlighed ligger lige nu på 31.999 kr., hvilket nok er lidt uden for budgettet for de fleste, der køber bærbare computere.
ASUS Zenbook 17 Fold OLED er den første bærbare, der kommer ud med en foldbar 17,3-tommer OLED-skærm (kaldet FOLED, fordi den kan foldes). Skærmen, som er en touchscreen, kan nemt foldes sammen til en mere overskuelig størrelse på 12,5 tommer, hvilket gør den langt nemmere at have med rundt.
Skærmen har utrolig smalle yderkanter, og tastaturet er aftageligt, så maskinen kan bruges som tablet. I sit halvfoldede format ligner den en bærbar computer, men hvor skærmen både sidder der, hvor man er vant til det, men hvor skærmen også fortsætter ned på fladen, hvor man normalt har tastaturet og pegefeltet placeret.
ASUS Zenbook 17 Fold OLED er ikke kun skabt for at give smukke billeder i OLED-kvalitet. Den kommer også med en opsætning af fire Dolby Atmos-højttalere fra Harman Kardon. Webkameraet er på 5 MP, og du logger hurtigt på ved hjælp af ansigtsgenkendelse. Maskinen har også en farvesensor til automatisk regulering af lysstyrke og farvetemperatur.
ASUS Zenbook 17 Fold - Pris og tilgængelighed
ASUS Zenbook 17 Fold OLED kan købes fra ASUS eShop (Åbner i nyt vindue) og Dustin Home. Lige nu kan du forudbestille den, og den ventes på lager fra 21. december 2022.
Den vejledende udsalgspris er 31.999 kroner.
- Her kan du læse mere om bærbare laptop computere (Åbner i nyt vindue)