Anmeldelse: Nanoleaf Canvas

Dansende farver på væggen...

Nanoleaf Canvas

TechRadar Konklusion

Nanoleaf Canvas er som et oplyst stykke kunst på din væg. Det giver ikke kun dit rum personlighed, men gør det også interaktivt og sjovt. Det er måske lidt dyrt og ekstravagant, men er måse også noget af det smukkeste, som du kan have i dit hjem.

For

  • +

    Nem opsætning

  • +

    Smart home-integration

  • +

    Berørings- og stemme-følsom

  • +

    Knapper på panelet

  • +

    Connects up to 500 panels

Imod

  • -

    Monteringstape svær at fjerne

  • -

    Ingen kabelstyring

  • -

    Dyre

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Smarte pærer og lyspaneler er efterhånden blevet hverdagseje, men intet andet på markedet kan lyse en hel væg op på samme måde som Nanoleaf Canvas kan. Firmaets oprindelige paneler – som hed Aurora ved lanceringen, men i dag blot kaldes Nanoleaf Light Panels – kommer tæt på, men når dem ikke helt.

Med muligheden for at røre ved panelerne for at få dem til at skifte farve eller opsætte en ”rhythm scene” uden behov for et separat stykke tilbehør, kan Nanoleaf Canvas lave enhver kedelig væg om til et stykke interaktivt farverigt kunst.

Præcis som de originale Nanoleaf Light Panels er Canvas en dyr investering til ethvert smart hjem – alligevel har vi ikke noget imod at indrømme, at vi efter at have opbrugt startkittet allerede overvejer at smadre sparegrisen og købe flere paneler til væggen. Og hvis du på nogen måde frygter skrigende farver, kan vi godt berolige dig. De er fortryllende, beroligende og du kan stirre på dem i timevis uden at blive træt, selv ved højeste lysstyrke. Canvas tilfører personlighed til erthvert rum – stort eller lille. De er perfekte til at sætte en stemning, til eksempelvis en romantisk aften hjemme, eller oplyse lokalet i takt til musikken. De berøringsfølsomme paneler gør kun det hele endnu sjovere.

Pris og tilgængelighed

Nanoleaf Canvas starter kit indeholder ni paneler og kan enten bestilles direkte via firmaets hjemmeside eller igennem udvalgte forhandlere. Prisen er 199.99 Euro (ca. 1.599 kroner). Ved du allerede fra starten, at du har behov for mere end de ni paneler, kan tilkøbe en pakke med fire ekstra, eller benytte dig af et særligt tilbud, som giver dig hele 25 paneler at lege med. Den store pakke koster 479.99 Euro (ca. 3.600 kroner). En pakke med fire ekstra paneler koster 99.99 Euro (ca. 600 kroner).

Det er værd at bemærke, at de originale Nanoleaf Light Panels krævede det ekstra Rhythm-modul for at kunne få lyset til at danse til din musik. Med Nanoleaf Canvas er den slags indbygget i et enkelt kontrolpanel, som nu er en del af pakken.

Design

Hvor de oprindelige Nanoleaf Light Panels var trekantede, består Canvas af firkantede paneler. Er du allerede bekendt med de ældre Nanoleaf-paneler, vil du hurtigt opdage, at Canvas-panelerne samtidig er mindre – de trekantede paneler måler 21cm i højden og 24cm på tværs af bunden, imens Canvas-panelerne måler 15cm x 15cm. Begge type paneler er lavet af samme lette plastikmateriale.

Udover ændringen af selve formet, har panelerne også gennemgået en mindre forandring på indersiden. Du bemærker, at hver firkant er delt op i fire sektioner. Dette unikke design er med til at fordele lyset ligeligt igennem panelet og skaber en behagelig krystalagtig effekt, når du tænder for lyset. Selvom panelerne er opdelt i sektioner, kan hvert panel dog kun udsende én farve lys ad gangen. 

En anden ting Nanoleaf klarer bedre i andet forsøg er lysstyrken på panelerne. Med lysstyrken er sat til 100% lyste de gamle paneler ganske rigtig kraftigt, men Canvar klarer det alligevel bedre.

Udover de ni lyspaneler indeholder startpakken også strømadapter (med påtrykt produktkode – mere om det senere), plastik-leddene der forbinder hvert panel til hinanden og dobbeltsiddet tape, så du kan sætte panelerne fast på væggen. Den tape du får med er magen til 3Ms Command Strips – det er lige så stærke (hvis ikke mere) og har en flip, så de kan fjernes fra væggen uden at gøre skade… i hvert fald i teorien. Vi oplevede nemlig, at det var noget nær umuligt at fjerne dem fra væggen på grund af designet på selve panelerne. Der er tre markeringer på bagsiden af hvert panel, hvor der skal påføres tape. Det er meningen, at de placeres, så man kan hive i enden af dette stykke tape, når panelet skal pilles ned fra væggen igen. Desværre kommer tapen til at sidde gemt bag panelet, så du i stedet ender med at rive maling af sammen med panelet, hvis du vil fjerne panelet i et forsøg på at flytte dem til et andet sted i huset eller ændre designet. 

 

På underside af hvert panel findes de indhak, hvor forbindelsesleddene skal puttes ind. Der er flere indhak at vælge imellem på hvert panel, hvilket giver dig frihed til at være kreativ med dit design. Nanoleaf sælger desuden fleksible led, som er perfekte, hvis du vil have dine paneler til at kravle op i loftet eller rundt i hjørnet.

Strømadapteren har et lignende forbindelsesled i den ene ende, som blot skal sættes i det panel, som er nærmest din stikkontakt. Hvis dit design hænger langt oppe på væggen, må du derfor vænne dig til at have et kabel hængende og dingle på væggen. Det havde været smart, hvis Nanoleaf havde tænkt over en løsning til at skjule kablet, men det må du desværre selv stå for. 

Vi satte adapteren til den medfølgende Control Square. Dette er panelet som har Rhythm-modulet bygget ind i sig. Ulig Aurora skal du altså ikke købe et ekstra stykke tilbehør for at få dine paneler til at danse. Denne kontrolfirkant har desuden indbyggede knapper, så du kan tænde og slukke for panelerne, skifte scene samt justere lysstyrken. Din familie og venner kan herved styre lyset uden behov for app eller smart højttalere. Knapperne er placeret under et gennemsigtigt stykke plastik, som udspecificerer hvad hvert symbol betyder.

Canvas har desuden en indbygget mikrofon. Denne gør panelerne følsom over for omgivende lyd (musik eller samtaler) og producerer nogle smukke effekter på væggen. Hvor en mikrofon i lokalet kunne virke afskrækkende på nogen, der der ikke noget at frygte. Den er kun tændt, når Rhythm-funktionen er slået til. Nanoleaf udtaler samtidig, at synkroniseringen med lyset sker lokalt og at der ikke bliver optaget noget. Der står dog intet om en mikrofon i Nanoleafs privatlivspolitik. 

Sharmishta Sarkar
Managing Editor (APAC)

Sharmishta is TechRadar's APAC Managing Editor and loves all things photography, something she discovered while chasing monkeys in the wilds of India (she studied to be a primatologist but has since left monkey business behind). While she's happiest with a camera in her hand, she's also an avid reader and has become a passionate proponent of ereaders, having appeared on Singaporean radio to talk about the convenience of these underrated devices. When she's not testing camera kits or the latest in e-paper tablets, she's discovering the joys and foibles of smart home gizmos. She's also the Australian Managing Editor of Digital Camera World and, if that wasn't enough, she contributes to T3 and Tom's Guide, while also working on two of Future's photography print magazines Down Under.