Nanoleaf er klar med fremtidssikrede Matter-kompatible lysprodukter
Nu bliver smart-home-belysning bedre til at snakke med alle dine andre smart produkter.
Nanoleaf er en af de største producenter inden for intelligent belysning, og firmaet har nu lanceret deres første Matter over Thread-kompatible belysningsprodukter på markedet i form af pærer og lysstriber (lightstrips). Nanoleaf er dermed første producent af intelligent belysning til at lancere produkter, der er fremtidssikrede ved at kunne fungere over den nye smart home-standard Matter.
Nye Nanoleaf pærer og lightstrips lanceret
De nye produkter i Nanoleafs Essentials-serie - E27/B22-pærer og Lightstrip i flere længder- anvender Matter over Thread-teknologien, som tillader nemmere, hurtigere og mere pålidelig kommunikation med andre Matter-understøttede smart home-produkter, uanset varemærke og producent, ved hjælp af et mesh-netværk. Det kræver en Matter-kompatibel Smart Home Hub og Thread Border Router. Tilgængelige Border-routere inkluderer bl.a.: Shapes, Elements eller Lines fra Nanoleaf, Apple HomePod mini, Googles Nest Hub, Amazons Echo og flere andre.
Brugerne kan anvende den smart-home-platform, man selv foretrækker, og justere lyset fra flere enheder via Matters Multi-Admin-funktioner. Lyset fra pærer og lysstriber kan med Nanoleaf-appen styres i alle områder i hjemmet, og man kan både justere farvetemperaturer fra 2700-6500K og ikke mindre end 16 millioner RGB-farvenuancer samt dynamiske lysscener. Med ’Circadian Lighting’ kan man få lysets farvetemperatur til automatisk at følge dagslyset udenfor – og mange andre smarte funktioner.
"Vi er meget glade for, at vi kan lancere vores første Matter-produkter i dag, og at vi er de første til at tilbyde Matter over Thread smart-shome-belysning til forbrugerne," siger Nanoleafs CEO og medstifter Gimmy Chu. "Vores team er dedikeret til at skabe virkelig smarte, problemfrie og intelligente oplevelser, som i sidste ende gør hverdagen lettere. Vi tror på, at Matter er det første skridt mod at nå dette mål."
- Test: Smart Hjem-kameraer fra Deltaco
- Anmeldelse: Google Nest Hub 2
- Bedste smart home-produkter i 2021
Matter på vej til eksisterende Nanoleaf-produkter
De eksisterende modulære lyspaneler og lyslinjer fra Nanoleaf (med produktnavnene Shapes, Elements, Canvas og Lines) vil modtage en OTA-opdatering (over the air) senere på året for at blive Matter-kompatible.
Pris og tilgængelighed
De Matter-kompatible Essentials-produkter - A19 Smart Bulb og Lightstrip (2 meter Starter Kit, 5 meter Starter Kit samt udvidelsespakker på 1 eller 2 meter) vil være tilgængelig globalt via: shop.nanoleaf.me. Kommende pærer i Essentials Matter-serien omfatter GU10 og en indbygnings-downlight (lanceres sidst i 2023).
Nanoleaf Essentials Matter Smart Bulb B22: 149 kroner
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Nanoleaf Essentials Matter Smart Bulb B22 3PK: 399 kroner
Nanoleaf Essentials Matter Smart Bulb E27: 149 kroner
Nanoleaf Essentials Matter Smart Bulb E27 3PK: 399 kroner
Nanoleaf Essentials Matter Lightstrip Starter Kit - 2M: 399 kroner
Nanoleaf Essentials Matter Lightstrip Starter Kit - 5M: 649 kroner
Nanoleaf Essentials Matter Lightstrip Expansion Pack - 2M: 239 kroner
Om Matter
Matter er kort fortalt en ny smart-home-standard, der har til formål at forenkle den måde, som forskellige smarte eller intelligente enheder arbejder sammen på. Den skaber et fælles, universelt sprog mellem enhederne, så de nemt kan kommunikere og arbejde sammen, uanset varemærke eller producent. Smart home er i øjeblikket segmenteret mellem fire store platforme (Apple, Google, Amazon og Samsung), og brugerne skal finde ud af, hvilken platform deres enheder fungerer sammen med for at kunne opsætte deres smart home. Matter er med til at fjerne kompatibilitetsproblemer og skabe en samlet smart home-oplevelse, hvor alle enheder kan arbejde ubesværet sammen i det samme økosystem. - Et nyt Matter-badge vil fremover vise, om produkter til intelligente hjem er kompatible med Matter.
For smart home-industrien betyder Matter, at producenterne fremover kan udvikle deres produkter til at passe til én standard i stedet for flere, at de kun skal certificere deres produkter én gang og kun levere én version af et produkt til detailhandlen.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.