Anmeldelse: Google Nest Hub 2. gen

Den nye Google Nest Hub kan holde øje med din søvn, men det er ikke det eneste, som gør den til et godt køb

Google Nest Hub
(Image: © Truls Steinung)

TechRadar Konklusion

Den anden generation af Google Nest Hub ligner sin forgænger på en prik, men indeni har den fået nogle nye funktioner og forbedringer. Den store nyhed er, at det kan holde øje med din søvn, men da funktionen giver mindre detaljerede oplysninger end de fleste smartwatches, er det mest brugbart for dem, der ikke kan sove med smartwatch på . Derudover har den bedre lyd, og den indbyggede Soli-radar giver dig f.eks. mulighed for at styre afspilning eller slukke for alarmer ved bare at vifte med hånden.

For

  • +

    Kan overvåge din søvn

  • +

    Fantastisk som vækkeur

  • +

    Se Netflix, Disney+ og andre streaming-tjenester

Imod

  • -

    Intet kamera (kan også være positivt)

  • -

    Ydelsen kunne vært bedre

  • -

    Søvnsporingen er lidt overfladisk

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Anmeldelsen kort

Den nye Google Nest Hub er anden generation af Googles smarte skærm, og den kommer med mange af de samme funktioner, men tilføjer og nogle nye funktioner.

Nest Hub er kort sagt en Google Home-højttaler med en skærm. Dette giver dig - ud over de velkendte stemmekommandoer og alle de funktioner, der følger med dem - også muligheden for at betjene den med berøring. På skærmen kan du blandt andet få vist nyheder, se film og serier og få ekstra information, når du spørger Google Assistenten om noget.

Den nye udgave ligner ved første blik den gamle version på en prik, så det er først og fremmest det indvendige, der byder på nye funktioner.

Den største nyhed i Nest Hub, er den nye søvn-overvågning, som hjælper dig med at få et bedre overblik over, hvordan du sover, og som dermed skal hjælpe dig til at få bedre sovevaner. Dermed er det også oplagt, at Google Nest Hub skal stå på dit natbord. Og det er en udmærket ide, men ikke kun på grund af søvnsporing - den fungerer også fremragende som avanceret vækkeur.

Overvågning af søvnen fungerer godt nok, men funktionen er ikke så avanceret, som dem du får med de fleste aktivitetsmålere og smartwatches. Der er altså bedre muligheder, hvis det er det, du leder efter.

Soli-sensorerne, er en slags radar, gør det muligt at holde øje med din søvn og betyder samtidig, at du kan styre nogle funktioner med udelukkende med håndbevægelser foran skærmen. Det er måske ikke en uundværlig funktion, men det er rart at kunne stoppe musikken nemt, uden at røre ved skærmen - f.eks. når du laver mad.

Skærmen gør det muligt at se streaming-tjenester som Netflix og Disney+ ud over det, hvad du kan streame via Chromecast. Det fungerer fint, selv om skærmopløsningen på 1024 x 600 ikke er den bedste til video. Nest Hub understøtter også flere musikstreamingtjenester. 2. generation kommer med bedre lyd, og det mærkes, selv om enheden ikke kan erstatte en rigtig god Bluetooth-højttaler.

Du også vælge at bruge den som digital fotoramme, hvor du kan få vist dine album fra Google Fotos. 

Du kan til gengæld ikke bruge Google Nest Hub 2. gen til videoopkald, fordi enheden ikke er udstyret med et videokamera. Det vil måske irritere nogle brugere, men mange vil nok ikke bryde sig om at have et kamera med internetadgang stående ved siden af sengen i soveværelset. 

Den nye mulighed for at holde styr på din søvn er ikke grund nok til at opgradere fra den tidligere version (især, fordi funktionen tilsyneladende kun er gratis i år, så du skal betale abonnement for søvnsporing fra 2022), men hvis du ikke har en Nest Hub før og vil have en smart skærm med god lyd, gode streaming-funktioner og muligheden for at styre dit smart home-udstyr og et godt vækkeur, så er det måske lige præcis det du leder efter.

Pris og tilgængelighed

Google Nest Hub (2. generation) er i butikkerne og i Googles onlinebutik nu, og prisen er 799 kroner. Den fås i en lysegrå og en mørkegrå version. Den findes også i  to andre farvevarianter, men de er ikke til salg i Danmark.

Prisen ligger knap et par hundrede kroner over prisen på den første Google Nest Hub, der stadig er til salg i Danmark, hvor prisen ligger omkring 549 kr. Hvis lyden er vigtig for dig, kan det betale sig at lægge de ekstra penge og få fingre i 2. generation, hvor både bas og lyden generelt er forbedret. 

Google Nest Hub

Kontakten på bagsiden giver dig mulighed for at slukke for mikrofonerne. (Image credit: Truls Steinung)

Design

  • 7 tommer skærm med automatisk justering af lysstyrken
  • Fysisk knap slukker for strømmen til mikrofonen
  • Stofdelen er lavet af genbrugsflasker af plastik

Når det gælder designet er Google Nest Hub 2 næsten identisk med sin forgænger. De fysiske mål er ganske vist lidt mindre, men de er kun få millimeter. Bortset fra en lille justering af overgangen mellem skærmen og resten af enheden, hvilket giver et lidt mere strømlinet udtryk, er de to versioner meget ens.

Den ovale base er udstyret med en højttaler, som Google lover at levere betydeligt bedre lyd end sin forgænger - noget vi vender tilbage til - og det meste af enheden er dækket af den samme type stof, som du finder på Google Nest Mini. Dette stof er lavet af genbrugsplast, og i Danmark kan du vælge mellem en lysegrå og en mørkegrå variant. Den fås også i en lyserød og en blå variant, men disse sælges ikke i hos os. Skærmen har en opløsning på 1024 x 600 pixels.

Øverst på bagsiden sidder der en fysisk kontakt, der giver dig mulighed for at deaktivere de tre mikrofoner, der lytter til din stemme, og på bagsidens højre kant sidder der en vippekontakt til at justere lydstyrken op og ned med. 

Desværre har Nest Hub, i modsætning til Echo Show 8, stadig ingen hovedtelefonudgang, og den har heller ikke en USB-port til opladning af andre enheder. Sidstnævnte ville have være ekstra praktisk, når nu enheden er tænkt til at stå på natbordet, hvor mobilen også ligger.

Skærmen er udstyret med en lyssensor, der tilpasser lysstyrken til omgivelserne, og dette fungerer meget godt. Når du slukker for lyset i rummet, dæmpes det helt ned, så du ikke får ødelagt din nattesøvn. Det fungerer overraskende godt om nattet, og du kan se, hvad klokken er om natten, uden at søvnrytmen bliver forstyrret af lysstyrken. Hvis du er utilfreds med enhedens lysstyrke, kan du også justere den ved at trække en menu op fra bunden af skærmen og ændre den manuelt derfra.

Google Nest Hub

Skærmen giver dig kontekstbaseret information, afhængigt af, hvilket tidspunkt på dagen det er og hvad du laver. (Image credit: Truls Steinung)

Søvnsporing og andre funktioner

  • Søvnsporingen overvåger, hvordan du sover hver nat
  • En personlig rapport giver dig tips om, hvordan du kan forbedre din søvn
  • Solopgangsalarm kan begynde at vække dig med lys (og med alle dine smart home lys) før vækkeuret ringer

Den største ændring fra den tidligere version af Google Nest Hub er overvågningen af din søvn. Som vi allerede har nævnt, gør Soli-radaren det muligt at opdage dine små bevægelser, herunder din vejrtrækning., i løbet af natten. Samtidig bruger enheden mikrofonerne (så længe du har dem aktiveret) til at høre, hvordan du trækker vejret og om du snorker, mens lyssensoren og et indbygget termometer måler eventuelle forstyrrelser i rummet.

Vi testede søvnsporingen i næsten en uge, og vores erfaring var, at måling af søvnlængde matchede ganske godt med målingerne fra et Huawei Watch GT2 Pro, som vi brugte på samme tid. De matchede også ret godt med hensyn til, hvornår vi var vågen om natten.

Søvndata bliver tilgængelige på skærmen et par minutter efter du vågner op, og de deles også med Google Fit. Efter en uge modtager du en detaljeret rapport med tip om, hvordan du kan sove bedre, og så fortsætter målingerne, så længe du har funktionen aktiveret. Du får råd om, hvornår du skal gå i seng om natten, og hvornår du skal stå op, og det er være baseret på indsamlet information, der siger noget om dit indbyggede ur.

Du kan sætte overvågningen af din søvn på pause ved at trykke på sengeikonet i øverste højre hjørne af skærmen, og du kan også bede Google Assistenten om at slå funktionen fra. Du kan også deaktivere det i Google Home-app'en.

Det hele fungerer egentlig fint, men Google Nest Hubs løsning leverer langt fra den samme rigdom af information, når det gælder omfanget af dyb søvn, let søvn og REM-søvn, og derfor vil funktionen for nogle brugere ikke være så nyttig. Men hvis du ikke kan fordrage at sove med ur, så får du her altså en mulighed for at holde øje med din nattesøvn uden. 

Det er et problem, at sensorerne kan tage fejl af dig og den person, der måske sover ved siden af dig, og dermed rapporterer, at du har snorket, når det faktisk er din partner, der har gjort det.

På trods af at det ifølge Google er søvnsporingen, der er den helt store nyhed, så er der også en anden funktion, der sikrer Google Nest Hub en plads på natbordet. Det drejer sig om funktionen - Sunrise alarm. Den kan indstilles til gradvist at skrue op for lyset på skærmen et par minutter før uret ringer, så du får en lidt mere behagelig opvågnen. Funktionen bliver endnu bedre, hvis du har smarte pærer, der kan forbindes til Google Home i dit soveværelse, for så kan Nest Hub også gradvist tænde for dem. Vi testede dette med Ikeas trådløse pærer, og det fungerede fint. Hvis du også vælger fuglesang som stå-op-lyd, vil det være næsten som at vågne op i naturen, selv om du befinder dig i dit soveværelse.

Nest Hub kan også hjælpe dig med at blive bedre til at falde i søvn, blandt andet ved at foreslå alarmer, som minder dig om at gå i seng og ved at dæmpe lyset i dit værelse, mens Google spiller afslappende lyde, indtil du falder i søvn.

Soli-sensorerne gør det også muligt at styre bestemte funktioner såsom start og stop af afspilning, hop til næste sang eller slukning af alarmer med en hurtig håndbevægelse foran skærmen. Dette fungerer godt, men det er ikke altafgørende, selv om det kan være rart at kunne sætte en instruktionsvideoer på pause, når du laver mad og har hænderne fulde af snask.

Google Nest Hub 2 er som forgængeren udstyret med både wi-fi og Bluetooth samt Thread - en trådløs teknologi, der muliggør kommunikation mellem smarte IOT-enheder (Internet of Things - generelt smart enheder i hjemmet), der understøtter  teknologien. Enhederne danner så et mesh-netværk, som er mere stabilt, og hvor mange enheder kan være på netværket, uden at nogen "falder ud", som det sker i dag. Thread er dog ikke aktiveret endnu og vil først være tilgængelig senere via en softwareopdatering.

Bluetooth-forbindelsen gør det mulighed for at tilslutte et par hovedtelefoner, som du kan bruge til at se film eller lytte til musik, og du kan også tilslutte en ekstern højttaler, der potentielt kan give bedre lyd end den indbyggede. Samtidig kan du også koble andre Bluetooth-afspillere til Nest Hub og afspille lyd.

En svaghed, der er værd at nævne, er, at responsen ved brug skærmen kunne være bedre. For det meste reagerer den hurtigt på input, men ind imellem oplever vi, at brugerfladen hakker, når vi navigerer rundt. Det kan forhåbentlig forbedres med en opdatering, men det kan også være, at de bør give den en hurtigere processor. 

Google Nest Hub

Musikafspilning fungerer fint, både via Spotify og andre tjenester. (Image credit: Truls Steinung)

Musik og video

  • Du kan se på Netflix, Disney+ og YouTube
  • Styr afspilning ved vifte med hånden foran skærmen
  • Bassen er ikke imponerende

Google Nest Hub understøtter musikstreaming fra en række tjenester, herunder Spotify, Apple Music og den gratis version af YouTube Music. Du kan styre afspilning med Google Assistant, og det fungerer godt.

Google hævder, at Nest Hub leverer 50 procent mere bas end sin forgænger. Vores test viste imidlertid, at selv om den kan spille et mellemstort rum op og bassen er højere, så får du stadig ikke et lydbillede, der er detaljeret nok til at give dig en ordentlig musikoplevelse i rummet. Det har den lille højttaler simpelthen hverken størrelse eller power til. Samtidig er det et problem, at lyden forvrænges meget ved høj lydstyrke.

Du kan se YouTube, Netflix og Disney+ direkte på skærmen, og takket være den indbyggede Google Chromecast-funktion kan du også se video fra andre kilder - for eksempel via din telefon. Skærmen er ikke den bedste, og den er ikke på niveau med en god tablet, men kvaliteten er helt OK, hvis du bare vil have video kørende i baggrunden, mens du laver noget andet.

Ikke overraskende kan Nest Hub også indgå som en del af et Chromecast-multirumssystem, og den kan så afspille musik via højttalerne i boligen. Ikke overraskende var lyden ikke helt præcist synkroniseret, første gang vi prøvede det, men en hurtig synkronisering via Google Home-appen sikrede, at det fungerede fint.

Google Assistant

  • Ekstra information til Google Assistant-spørgsmål vises på skærmen
  • Google Assistant kan starte samtaler, og give beskeder til andre højttalere i huset
  • Google Assistant giver ikke adgang til indstillinger

Google Assistant er indbygget i Google Nest Hub, og den kan det samme som på andre Google-enheder, lige fra aktivering af alarmer og besvarelse af spørgsmål til afspilning af nyheder, vejrudsigter og sportsresultater. På Google Nest Hub får du også tit ekstra informationer på skærmen.

Google Assistant kan også hjælpe dig med at foretage opkald til familie og venner, og  du kan lave opkald til andre Google Home-højttalere i boligen. Det er også rart, at du kan bede det om at vise billeder taget på bestemte steder eller på bestemte tidspunkter.

Desværre giver Google Assistant dig ikke adgang til at justere indstillinger med stemmeassistenten.

Det er også lidt frustrerende, at kontrolindstillingerne ikke er lettere tilgængelige på selve skærmen. Det er ikke overraskende, at Google vil have os til at bruge stemmekommandoer, men ind imellem ville det være lettere bare at kunne trykke på en knap end at skulle formulere en stemmekommando til stemmeassistenten.

Skal du købe Google Nest Hub?

Køb den hvis ...

... du vil have nem overvågning af din søvn, uden at sove med en enhed på armen
Hvis du vil holde styr på, hvor meget du sover, uden at skulle sove med et smartur eller aktivitetsmåler hver nat, så kan Google Nest Hub være en god løsning.

... du vil kunne afspille musik og video i baggrunden
Google Nest Hub understøtter en række streamingtjenester, og derfor er den velegnet som en streamingenhed, der kører i baggrunden, imens du laver andre ting. 

... du har andre Google Assistant-højttalere
Hvis du allerede er hoppet ind i Googles økosystem og vil føje en smartskærm til samlingen, så giver det mening at vælge Nest Hub.

Købe den ikke hvis ...

... du vil have en smartskærm til videosamtaler

Uden kamera dur Nest Hub ikke til videosamtaler. De fleste vil nu nok gerne undvære at have et kamera, der er forbundet til internettet, stående på deres natbord.

... du vil have avanceret overvågning af din søvn
Søvnsporing i Nest Hub er ganske udmærket, uden at være proppet med informationer. Hvis du vil have mere detaljerede målinger, så skal du have fat i en aktivitetsmåler eller et smartur. 

... du ikke har behov for en skærm
Hvis du egentlig ikke mangler en skærm og bare vil have en simpel smarthøjttaler, så er Google Nest Mini et bedre valg.

Truls Steinung
Journalist

Truls Steinung har jobbet for TechRadar siden starten i Norden i 2018, og har før det over 10 års erfaring som tech-journalist for en rekke ulike utgivelser. Han fokuserer hovedsakelig på produkttesting, og han har spesielt god kjennskap til lydprodukter, mobil, PC og nettverk.