Nanoleaf fejrer ti års jubilæum og går i sort

Nanoleaf Ultra Black Shapes sidder på væggen hos en gamer
Nanoleaf Limited Edition Ultra Black Shapes (Foto: Nanoleaf)

Nanoleaf, er en af de store producenter inden for smart-home-belysning. De har netop lanceret Nanoleaf Shapes i sort for at fejre deres 10 års jubilæum. Eller, de kalder det for "Nanoversery", men der trækker vi alligevel grænsen...

Nanoleafs produkter er baggrundsbelyste LED-paneler eller lysstænger, som kombinerer ultramoderne design og teknologi med intelligent og farvejusterbar smart-home-belysning.

Nanoleaf Limited Edition Ultra Black Shapes

Panelerne er helt sorte, når de er slukkede - vi er ret imponerede. (Image credit: Nanoleaf)

Nanoleaf fejrer 10 år med innovativ belysning

Nanoleaf begyndte med to Kickstarter-kampagner i 2012. De fik hurtigt rejst en halv million dollars og fangede opmærksomhed hos globale investorer. Det canadiske firma etablerede deres hovedkvarter i Toronto to år senere, gik ind i smart home-industrien og introducerede en helt ny kategori af belysning – modulære LED-lyspaneler – som siden er blevet et ikonisk smart home accessory på væggene hos verdensberømte gamere, kendte tech-eksperter, prisvindende musikere, kunstnere og mange andre, der er glade for festlige farver.

Limited Edition Ultra Black Shapes 

Med en aldrig før set sort finish udgør de nye Ultra Black Shapes Triangles et helt nyt design kombineret med en levende RGB-belysning. Den sorte model er inspireret af efterspørgslen hos mange brugere i Nanoleafs store community. I slukket tilstand fremstår de sorte paneler som slanke geometriske former, der bryder kedsomheden på de hvide vægge. Når de tændes, kan man vælge mellem tusindvis af dynamiske lysscener, f.eks. community-favoritterne "Fireworks" og "Streaking Notes" med deres kromatiske animationer forstærket af en høj kontrast i det helt sorte design. Monteringsplader, strømforsyning og controller til Ultra Black Shapes er ligeledes helt sorte og skaber til sammen et fremtids-look, der skal give et særligt udtryk i de stuer, gamerhuler og andre rum, hvor de sættes op. Ultra Black Shapes indeholder alle de funktioner, som er elsket af Nanoleafs kunder – så som Screen Mirror, Rhythm Music Visualizer, Touch, Schedules og Nanoleafs Connect+-teknologi, der giver dig mulighed for at opsætte kreative designs med Shapes- (trekanter, minitrekanter og sekskanter) og Elements-panelerne.

Shapes styres via wi-fi med Nanoleaf-app’en, via stemmekommandoer eller manuelt med den fysiske controller. De er kompatible med Apple HomeKit, Google Assistant, Amazon Alexa og Samsung SmartThings og IFTTT-integrationer.

Lys, musik og synkronisering

Med Nanoleafs produkter får du ikke kun farverigt lys. Rytmefunktionen kan tilpasse lyset med dine yndlingssange i realtid for at skabe dynamiske farvevisualiseringer, så farverne skifter i takt med beats og melodier. Nanoleaf kan også sætte ekstra kulør på dine film- og spilaftener med Nanoleafs Screen Mirror-funktionen, der synkroniserer lyset med farverne og animationerne på din pc-skærm.

Pris og tilgængelighed

Nanoleaf Limited Edition Ultra Black Shapes med 9 elementer koster 219,99 euro eller cirka knap 1.640 kroner. Jubilæumsudgaven finder du kun på Nanoleafs egen hjemmeside, hvor der i øvrigt er 25% jubilæumsrabat på produkter frem til den 24.juli 2022, mens de andre produkter er ude hos flere forhandlers som f.eks. Elgiganten

Nanoleaf er bare et af de mange smart home produkter, der har ramt butikkerne herhjemme i de seneste år, og flere og flere køber smarte produkter til hjemme.

Læs mere om de mange smart home produkter her: Alt til dit smart home

TOPICS
Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.