Anmeldelse: iPhone XS

En beskeden opgradering af en virkelig god telefon

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

Det har altid undret os, at Apple aldrig rigtig har jagtet en god batteritid på deres smartphones, og altid kun lige har leveret tilstrækkeligt med saft til ikke at være direkte forfærdelig. Men de har altid givet anledning til en smule bekymring over, om man nu også kunne nå dagen igennem uden en kort opladning, især hvis man er en af de mere krævende brugere.

IPhone XS virker ikke til at være anderledes på dette område (selv om vi ikke er helt overbevist om, at vi er nået til bunds med, hvor god batteritiden egentlig er på denne telefon. Så vi vil gerne give den en dag mere, inden vi kommer med en endelig vurdering).

Når det er sagt, så fandt vi en del interessante specialiteter med hensyn til det nye batteri på iPhone XS, som lover godt i forhold til almindeligt brug.

Lad os starte med en dag med omfattende brug: vi begynder dagen med at besvare emails, tager et par billeder ved begrænset lys og ser derefter en downloadet film på vej til arbejde, og vi mødte på kontoret omkring 10% nede efter et par timers brug.

Det var virkelig imponerende i betragtning af, at disse opgaver tidligere har taget livet af mange smartphones, så det at den er i stand til at håndtere foto og film er meget brugbart. 

En dag med tests fulgte: benchmark-software, optagelse af flere fotos og videoer, brug af telefonen til AR-gaming og beskeder på WhatsApp, mens vi også lyttede til musik på vej hjem.

Dette brændte batteriet ud ved omkring 21-tiden, da vi besluttede os for at give telefonen en kort opladning, så vi var sikre på, at kunne klare den hjem. Det betyder, at Apple’s påstand om, at iPhone XS er i stand til at holde 30 minutter længere end iPhone X ser ud til at være ret præcis – vi var i stand til at få omkring en time mere ud af telefonen ved denne type brug, så XS har et mere robust batteri-system.

AR-spillet - ElemenTao - var det der drænede batteriet mest, og telefonen blev hurtigt varm, når vi var midt i et spil.

Når vi hører Apple tale om den nye A12 Bionic-chip, er det tydeligt, at de er ivrige efter at udnytte iPhone’ens AR-muligheder for at skabe bedre og bedre AR-spil, så hvis du er en af dem, der gerne vil spare på batteriet, så er det formentlig bedst ikke at gå den vej alt for ofte.

Vi kørte den samme batteritest, som vi tager alle telefoner igennem: en HD-video, som kører ved fuld lysstyrke i 90 minutter. IPhone XS’ score lå meget tæt på iPhone X fra sidste år og faldt til 89% (hvor X’eren klarede 90%).

Det er stadigvæk fremragende, da vi er vant til at telefoner mister omkring 20%, og flere LCD-baserede iPhones taber nemt 25%, så OLED-teknologien ser ud til at være meget effektiv.

Ud fra det vi har set indtil nu, er vi ret overbeviste om, at iPhone XS er en af Apple’s bedre modeller, når det gælder batteritid, men ikke i en grad, som vil bekymre de allerbedste modeller på markedet.

Hvad Apple har gjort er igen at inkludere trådløs opladning, og hvis man køber et par oplader-pads, kan man på den måde blive helt fri for at spekulere på batteri-problemer – med en derhjemme og en på arbejde, vil man sjældent have brug for at oplade mere.

Et af de rygter, der cirkulerede inden iPhone XS blev lanceret, var at Apple måske ville levere en hurtig-oplader sammen med telefonen, men den vi får, er den samme standard-udgave som før. Det er en skam, da den ville give 50% opladning på blot 30 minutter, og i betragtning af den lidt snublende batteritid, ville det have været en god ting at have.

Batteritiden på iPhone XS er dog forbedret endnu en gang, og hvis du kommer fra iPhone 7 eller lavere, vil du virkelig blive begejstret for det, du får med denne model – i hvert fald så længe du ikke bruger Augmented Reality alt for ofte.

TOPICS
Gareth Beavis
Formerly Global Editor in Chief

Gareth has been part of the consumer technology world in a career spanning three decades. He started life as a staff writer on the fledgling TechRadar, and has grown with the site (primarily as phones, tablets and wearables editor) until becoming Global Editor in Chief in 2018. Gareth has written over 4,000 articles for TechRadar, has contributed expert insight to a number of other publications, chaired panels on zeitgeist technologies, presented at the Gadget Show Live as well as representing the brand on TV and radio for multiple channels including Sky, BBC, ITV and Al-Jazeera. Passionate about fitness, he can bore anyone rigid about stress management, sleep tracking, heart rate variance as well as bemoaning something about the latest iPhone, Galaxy or OLED TV.