Hvorfor du kan stole på TechRadar
Kameraet på iPhone XS har været et svært et at anmelde i forhold til sidste års iPhone X, da de to virker utrolig ens. Begge er udstyret med en dobbelt 12MP-sensor på bagsiden, hvor den ene bruger en telelinse, som giver tabsfri zoom, og den anden en ‘almindelig’ vidvinkel.
Der er optisk billedstabilisering på begge for bedre videooptagelser, så specifikationerne er meget ens.
Det er under overfladen, at man finder forandringerne. For eksempel er størrelsen på de registrerede pixels blevet øget for at opnå en større lysfølsomhed, så man kan få bedre resultater ved begrænset lys. Sensorerne er stadigvæk f/1.8 og f/2.4 (henholdsvis vidvinkel og tele), så man vil ikke være i stand til at zoome lige så godt ved mørkere motiver, men disse tal er ganske fine for en smartphone i dette prisleje, selvom de ikke ligefrem er revolutionerende.
Pixel-dybden er også øget for at opnå en bedre autofokus, selvom vi dog ikke oplevede nogen dramatisk forøgelse af skarpheden, når vi bevægede os omkring og tog billeder.
Der er også kommet Smart HDR, som er en lidt svær funktion at forklare, da den trækker på den hurtigere autofokus, den stærkere billed-processor i A12 Bionic-chippen og nogle forbedrede algoritmer fra Apple
Den effekt, som firmaet slår på, er noget som kan bringe detaljerne frem i det samlede billede og gøre det virkelig skarpt, uden overeksponering eller sløring. I virkeligheden er det Apple’s modsvar på den intelligente billedbehandling, man ser på Google Pixel 2, Huawei P20 Pro og Samsung Galaxy S9, og det fungerer i det store hele fint.
Så hvordan klarer det nye iPhone XS-kamera sig ved generelt dagligdags brug, når man blot tager almindelige billeder af sit almindelige liv, og ikke er rejst til fjernøsten for at tage billeder af en mand, der svinger sine dreadlocks op af havet?
Overordnet set, ganske glimrende. Nogle af de billeder, vi skabte med iPhone XS var utrolig detaljerede og spækket med farve og skarphed, og sprang nærmest ud af skærmen med liv.
Disse billeder blev generelt taget i veloplyste situationer med en vifte af forskellige farver i selve motivet – selv om en af de ting, vi bemærkede, var at selv om der var et kraftigt lys i billedet gik det ikke ud over resten af motivet, hvilket viser, at kameraet er fremragende til at håndtere flere eksponeringer.
Når man kigger på en oversigt over billederne, har iPhone XS og iPhone X i høj grad det samme overordnede udtryk. De håndterer farvetemperatur på samme måde og detaljeringen er også meget ens.
Hvor iPhone XS skiller sig ud, er med hensyn til farvetoner – den er i stand til at levere mere fyldige toner selv i mere krævende områder. Når man går ind og kigger på de enkelte pixels, ser det også ud til, at der foregår mindre billedbehandling, især omkring de mørke områder, hvor iPhone XS har en bedre balance mellem højlys, skygge og detalje.
Pixel 2 XL’s billede virker mere Instagram-klar – en smule varmere, med øget kontrast, men mere dæmpet skarphedsbehandling. Faktisk er det generelt det mindst skarpe, mens det stadigvæk formår at bevare en solid mængde detalje i områder med høj kontrast.
Samsung Galaxy Note 9 øger skarpheden mest, den har en farvetemperatur, der ligger et sted mellem den dunkle Pixel 2 XL og de kølige iPhones og har måske den bedste håndtering af detalje omkring solen, komplet med behagelige linse-refleksioner.
Hvad dette betyder er, at iPhone XS uden tvivl befinder sig blandt de allerbedste smartphone-kameraer, og Smart HDR giver en mærkbar forbedring i forhold til X’eren, især under krævende lysforhold.
Når man sammenligner iPhone XS og iPhone X med det samme foto, er det tydeligt, at det er Smart HDR-funktionen, der gør den største forskel. Hvor den overordnede kvalitet af billeder stort set er den samme, så er der forbedringer i lys og detalje hele vejen igennem, hvilket igen lover godt for de af os, som ikke har de store evner som fotograf, men som stadigvæk gerne vil tage imponerende billeder.
Apple gør også meget ud af den forbedrede portræt-indstilling, som både giver mulighed for at tage bedre billeder af mennesker (da kameraet er i stand til beregne, hvor omridset af deres hoveder går, så de kan forblive skarpe mod en sløret baggrund), og muligheden for at justere graden af uskarphed bag dem.
Det virker helt sikkert en smule mere præcist, men ikke fantastisk meget sammenlignet med iPhone X fra sidste år. Faktisk er det svært at se den helt store forskel på billederne, når man ser dem ved siden af hinanden, bortset fra det svage gullige skær, vi talte om tidligere, som får billeder fra iPhone XS til at virke klarere.
Muligheden for at ændre graden af dybde-skarpheden er glimrende, men ikke noget, som vi ikke har set før – Apple hævder, at de er den første producent, der gør det, men vi har set det masser af gange fra andre producenter. Forskellen ifølge Apple er, at de rent faktisk ændrer blænden, efter man har taget billedet, hvor andre blot tilføjer en grad af slør, men det er noget, som vi må undersøge nærmere.
Uanset hvilket overvejelser, der ligger bag, er denne efterbehandling en effektiv funktion, som får billederne til at se bedre ud, især hvis der er stærkt lys i baggrunden. Den fokuserer dog på ansigtet, og gør tøj og hår en lille smule uskarp, hvilket kan give nogle lidt underlige resultater i visse tilfælde.
Det er rart at se en lille prik dukke op på den skydebjælke, man bruger til at ændre skarpheden med – den markerer stedet, hvor iPhone XS mener, at man vil finde det optimale område for dybde-skarpheden, så det er et godt sted at begynde.
Når det handler om optagelser ved begrænset lys, klarer iPhone XS sig ganske godt. Sammenlignet med konkurrenterne kan den have problemer, når der er meget lidt lys, eftersom den har en højere blænde, men når man øger belysning en lille smule, så fanger den hurtigt mere detalje og farve.
Sammenlignet med iPhone X kan vi dog ikke sige, at der er den store forskel ved meget lidt lys. Nogle vil formentlig mene, at XS har en lille fordel, men da begge telefoner har den samme blænde, virker det som om, at den eneste egentlige forskel ligger i billedbehandlingen.
Dette er dog ikke nogen særlig væsentlig pointe, eftersom iPhone X ikke længere kan købes, men det er alligevel interessant at se, at Apple har valgt at fokusere en smule mere på, hvordan de forbedrer billederne efter de er taget.
Stjernen i showet hos den nye iPhone XS er tydeligvis den nye Smart HDR-funktion, som den almindelige bruger aldrig vil opdage, da den arbejder i baggrunden med at forbedre ens billeder.
IPhone XS er ikke et skarpeste eller mest farverige kamera på markedet, og det har heller ikke slået os med et decideret ‘wow’-foto – men vi fortsætter med at teste, for at se om det har mere i tanken på dette område.
Gareth has been part of the consumer technology world in a career spanning three decades. He started life as a staff writer on the fledgling TechRadar, and has grown with the site (primarily as phones, tablets and wearables editor) until becoming Global Editor in Chief in 2018. Gareth has written over 4,000 articles for TechRadar, has contributed expert insight to a number of other publications, chaired panels on zeitgeist technologies, presented at the Gadget Show Live as well as representing the brand on TV and radio for multiple channels including Sky, BBC, ITV and Al-Jazeera. Passionate about fitness, he can bore anyone rigid about stress management, sleep tracking, heart rate variance as well as bemoaning something about the latest iPhone, Galaxy or OLED TV.